The Host

Når Hollywood vælger at genoplive både japanske og amerikanske monstre som {King Kong} og Godzilla, og så alligevel aldrig rigtig får gjort dem skræmmende eller spændende, så er det for det meste fordi de er så enorme. Et monster, der kan vælte New York på en eftermiddag er ikke skræmmende, bare meget overvældende. Til gengæld ville noget på størrelse med en ko eller en elefant være skræmmende, specielt hvis monsteret havde sylespidse tænder og et eller andet klæbrigt hængende ud af kæften - og det må være præcis hvad Joon-Ho Bong, instruktøren bag The Host har tænkt, for med hans seneste film viser han, hvad en monster-film også kan være.

At han samtidig har lagt alle konventionelle skabeloner og ideer om, hvordan man griber det an fra sig, gør bare The Host så meget mere uhøjtidelig. For her gemmes monsteret aldrig væk, det er ikke et du ser i skyggerne, det er der bare. Du er ikke langt inde i filmen før den glubske mutation tager en travetur gennem et beboelsesområde og lystigt sluger alt hvad det kan af menneskekød i sig - og computereffekterne er brandgodt lavet, så der er heller ingen undskyldning for at gemme filmens hovedattraktion væk. Herfra går filmen slag i slag med lige dele humor, anerkendende nik til klassikere som King Kong, hvor monsteret er fascineret af filmens hovedpersons datter og naturligvis snupper hende, samt en smule samfundsrevseri.

Der slås aldrig en alvorlig tone an i filmen, og det faktum at en amerikansk læge er skyld i mutationen ved at hælde uendelige mængder formaldehyd ud i den lokale kanal, tilskriver jeg bare en tilfældighed. Jeg ved godt, at mere politisk orienterede mennesker vil kunne se den store pegefinger i det, men for mig var det bare sjovt. Hvad der til gengæld ikke er sjovt og som gjorde, at jeg røg lidt ud af historien, er den måde hvorpå dialogen i filmen leveres. Jeg har altid haft det svært med film på et sprog, jeg ikke forstår, og hvor jeg skal læse underteksterne, men der er også noget med humoren i Korea, som jeg bare ikke fatter. Den er sikkert sjov, hvis man kommer fra Korea, men jeg fandt den underlig.

Og så er filmen, med mindre dette også skyldes min manglende forståelse af koreansk kultur, ekstremt usammenhængende. Det er nærmest som om der mangler hele passager, eller at man virkelig har grovklippet en meget længere version ned til det endelige resultat. Alligevel kan jeg ikke lade være med at anbefale The Host, der både er sjov, godt lavet, underlig og ikke mindst tempofyldt.