The Gunman

Den franske actioninstruktør Pierre Morel spirede fra Luc Bessons bølge af euroaction, serveret af det kommercielle selskab, Europacorp, med kikkertsigtet mod det ukritiske videomarked. Faktisk sad han i instruktørstolen for nogle af selskabets absolut mest succesfulde action-franchises og eksportvarer; The Transporter, Taken og (den knap så succesfulde) From Paris With Love. Filmisk fastfood med tomme kulhydrater, elsket af publikum og foragtet af filmpressen.

Med The Gunman udfordrer Pierre Morel dog sin hjemmebane-fordel. Stadig "lone ranger" action som udnytter sin europæiske kulisse til at skabe en eksotisk atmosfære, men tager chancen med moralske komplekser, politisk relevans og færre klicheer. Det lykkedes halvt, men absolut ikke helt.

Sean Penn er en bundsolid naturkraft for filmbranchen, men vil formentlig ikke opleve den kommercielle genfødsel kollegaen Liam Neeson fik serveret efter Taken. Penn lader rutinerne styre rollen som Terrier - en privat sikkerhedsvagt i Congos minedrift, der egentligt også udfører dyre likvideringer for ukendte kunder. Med et enkelt rekyl sender Terrier landet ud i et politisk oprør. Han holder sig væk i otte år og vender tilbage for at gøre gode gerninger, indtil ukendte muskler opsøger ham med en ligsæk under armen, og Terrier må optrevle gamle ugerninger for at finde den ukendte opgavestiller.

Undlad for mange spekulationer over filmens morale, for The Gunman vakler. Sympati-kortet bæres af en kold eks-lejemorder, som udsætter vennerne for sin selvgjorte fare og beder publikum om tilgivelse, bare fordi han døjer med en hjernesygdom. Mord retfærdiggøres af overlevelsesinstinktet, og Penns velkendte trademark i anstrengte blik og panderynker tigger om sympati. Jovist, de tematiske principper er nemme at skyde huller i, men omvendt så er The Gunman solidt actionhåndværk fra en teknisk kompetent instruktør med sans for episke billeder fra det europæiske landskab og skuddueller med nerve.

The Gunman vil mest tænkeligt aldrig se en 2'er på titlen, for den har ikke mainstream-kvaliteten til en ny franchise, som Taken eller The Transporter fik. Selvom coveret prydes af ordene "From the director of Taken", skal seeren ikke forvente samme parodiske overlegenhed, den kølige en-mands-hær eller popkulturens simplicitet, for The Gunman søger mod realismens restriktioner og en politisk form uden humor. Tragedien er så, at pistolmandens togt alligevel nydes bedst som en kompakt omgang action-underholdning uden større eftertænksomhed eller aftryk i mindet.

Trods Penns stærke tilstedeværelse omringet af kompetente biroller, har The Gunman, helt forståeligt, ikke formatet til en lancering på det store lærred. Hjemmealteret og hjørnesofaen er mere velegnet til Pierre Morels euroæiske nede-på-jorden actionthriller. Historien er både for kompleks, ambitiøs og menneskeligt uengagerende, men på overfladens lethed leverer The Gunman 115 minutters moderat underholdning og melodien fra syngende skudsalver

Ekstramateriale:
Blu-ray udgaven af The Gunman har sprød og skarp billedkvalitet med et kompakt tunet lydspor, men der er ikke skyggen af ekstramateriale.