The Endless
The Endless er et mindfuck af en film, skabt af små midler og en stor ide.
Som man ofte siger: Des flere begrænsninger, des større kreativitet. De to indie-instruktører, Justin Benson og Aaron Moorhead, har virkelig anvendt begrænsningens kunst til at skabe en fængslende og opfindsom horrorfilm for nærmest ingen midler. De spiller selv hovedrollerne som to uforenelige brødre, de bruger endda deres egne fornavne i filmen og de bruger House of the Rising Sun i rulleteksterne, fordi musikken er frigivet fra licensomkostninger. Hvad de derimod har i bagagen, er en drøngod ide, et hold dedikerede skuespillere og et flammende engagement bag historien.

De to brødre har undsluppet fra en UFO dødskult bosat i ødemarken, men friheden har kun bragt dem en ny trædemølle: En hverdag uden formål. Aaron modtager et bånd fra en af kultens kvindelige medlemmer, og draget af gamle, familiære følelser, overbeviser han Justin om et lille genbesøg hos kulten. Bare én dag... Storebror Justin har den stærke, rationelle rolle i søskendeforholdet, og giver ikke fem øre for deres overtroiske ritualer, men efterhånden som tiden trækkes ud og opholdet forlænges, bliver de to brødre bevidst om en mystisk kraft i området. Noget med en bevidsthed, som skaber cirkulære former i naturens omgivelser og betragter menneskene med ukendte motiver. Dualismen gør sit indtog, for ér der faktisk noget ondsindet i luften, eller er det hele hallucinationer skabt af kultens tjald og hjemmebrygget øl?
Det er sådan en slags film hvor spoilers er en dødssynd, og selv antydninger om tingenes udfald kan forringe oplevelsen, men samtidig også en frisk og tilpas abstrakt film der kraftigt kan anbefales. The Endless opbygger sin mystik med skygger, lys, begrænset sigtbarhed og små antydninger. Den skræmmer os ikke med billige filmtricks, men med en ubekvem magisk realisme, frygt for det ukendte, diskrete effekter og en ideologi der er mere relevant for dig, end du umiddelbart forventer. Selv med sine fåtallige midler, har Benson og Moorhead fået svejset tingene godt sammen og berettiget den skæve, digitale æstetik brugt til filmens optagelser og efterredigering.

The Endless er tydeligvis ikke en storfilm for biografmediet, men har et fint format til hjemmets afspiller samt filmelskere der ikke kræver film med store dollartegn. Den har spor efter David Lynch (men mere logisk), Alex Garland (men mere håndholdt) og Michael Crichton (men mindre sci-fi). Hvis disse navne klinger i hjernen, så er du ikke på udebane i historiens farlige uendelighed. Ikke alle vil sætte pris på The Endless og dens lavpraktiske format, men modne filmelskere vil formentlig spotte den glød af iderigdom og skarpe intentioner der gemmer sig bag begrænsningens filmkunst.
Ekstramaterialer:
Blu-ray udgivelsen her intet ekstramateriale.
Gamereactor Danmark