The Devil Inside

Hvad har zombier tilfælles med et Tv-show?
Dårlige forfattere har kronede dage i spil industrien, og der er tilsyneladende ingen grænse for hvor langt ude en historie egentlige kan være. Hvad siger i til den her ? Du er Dave Cooper ansat hos Tv-showet The Devil Inside, hvor du sammen med en kameramand begiver dig ind i det mystiske gamle hus Shadow Gate Manor. Alt dette vises live, mens show værten Jack T. Ripper kommer med dårlige kommentarer.

Dave kan forvandle sig til hundæmonen Deva, og de skal i aften slagte zombier og andre utysker Shadow Gate, mens en konkurrerende tv-station samtidigt forsøger at afsløre showet som et stort svindel nummer. Ikke ligefrem nogen litterær perle, men en historie er selvfølgelig heller ikke alt, specielt ikke når det kommer til action spil i stil med Resident Evil og Nocturne. Beklageligvis så er actiondelen heller ikke noget at råbe hurra for i dette spil.

Frustrationerne begynder
Det er meget få udviklere, der formår at lave et spil i tredje persons perspektiv, hvor man ikke konstant irriteres over de dårlige kameravinkler, og The Devil Inside er desværre ingen undtagelse. Dave og Deva blokerer for kameraet, det bedste de har lært, og er man i en presset situation der kræver øjeblikkeligt tilbagetog, vil man hurtigt opdage at det at vende sig om, godt kan gå hen og blive en forvirrende affære. Selve styringen af de to figurer halter også en del. Man kan nemlig ikke gå sidelæns samtidig med at man bevæger sig fremad. Prøver man alligevel, så står figuren bare stille, og eftersom strafing i The Devil Inside er meget langsomt, fjerner det enhver mulighed for at undgå en fjendtlig kugleregn.

Manualen, der er på "hele" 4 sider, tager sig ikke tid til at fortælle hvor Inventory knappen sidder, så jeg måtte hele tastaturet igennem inden F4 viste sig at være den rigtige. Hvad værre er, manualen fortæller heller ikke hvordan man forvandler sig til hundæmonen Deva. Heldigvis holdt jeg skyde knappen i bund, oven på noget der lignede et rygende ovenlys vindue, og det viste sig at sætte forvandlingen i gang. Senere opdagede jeg, at det var den rygende effekt man skal holde øje med ved forvandlings stederne.

Monstrenes kunstige intelligens er den største vittighed i år, de er så dumme de ikke engang kan finde ud af at forfølge dig rundt om et hjørne. Det er pinligt, at man den dag idag skal plages med så dumme fjender. For at sætte kronen på værket bestemte udviklerne, at man kun kan gemme spillet på bestemte steder, hvilket sådan set også er i orden, havde det ikke været for det lille problem at The Devil Inside også har seriøse stabilitets problemer. Spillet går ned uden varsel, og når man ikke har mulighed for at gardere sig ved hjælp gemme funktionen, kommer man tit til at skulle slagte de samme monstre en gang til.

Er der slet ikke noget godt?
Jo der er skam flere fine detaljer i spillet. Monstrene er for det meste rigtig flotte, og med zone-inddelte kroppe kan man skyde ben og arme af dem. Det sætter ikke sådan lige et monster ud af spillet, så de kommer kravlende efter dig når benene er forsvundet, eller forsøger at bide hovedet af dig når pistol og arm er skudt af. Flere af monstrene er også virkelig underholdende og overraskende.

I starten af spillet møder man en gammel gangbesværet bedstemor. Hende skal man nok snakke med troede jeg, men nej, hun havde andre planer. Hun begyndte at tæve løs på mig med sin stok, og da jeg sanseløst flygtede rundt om hjørnet kom maskinpistolen frem. Hvem siger så at ældre damer ikke kan klare sig selv? Grafikken er rimeligt flot, og bygger en sammen med stemningsmusikken en glimrende små-uhyggelig stemning op, der selvfølgelig skal spoleres af de konstante afbrydelser og kommentarer fra Tv-studiet.

Beklagende opsummering
The Devil Inside er ikke noget godt spil, og det værste af det hele er at langt de fleste af fejlene kunne være blevet rettet med et par ugers grundig gennemtestning. Idéen med Tv-showet er en af den slags ting der ser gode ud på tegnebordet, men bliver et mareridt i virkeligheden. Cryo skal alligevel have ros for i det mindste at have prøvet at lave noget nyt, at det så ikke lykkedes skal jeg være den første til at beklage. Er man til zombie nedslagtning er Nocturne et flottere, bedre og meget uhyggeligere spil.