The Cave

For os ældre gamere (gudfader, jeg fylder 30 om lidt over en måned) er Ron Gilbert en af spilhistoriens store navne. Han var en af de bærende kræfter i adventure-spillene og LucasArts guldalder i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, hvor han mere eller mindre opfandt point'n'click adventure-genren med Maniac Mansion, skabte Monkey Island, og også stod bag det forrygende Day of the Tentacle. Har du nogensinde hørt udtrykket cutscene? Det har Ron Gilbert opfundet.

Senere forlod han LucasArts og lavede en lang række børnespil, og havde desuden et par fingre med i RTS-spillet Total Annihilation. Senest har han lavet den umådeligt fjollede, men også ret underholdende, Diablo-klon DeathSpank.

Og nu er han så atter sammen med sin gamle legekammerat fra LucasArts-dagene, Tim Schafer, i dennes studie DoubleFine. Spillet er The Cave, der ifølge Gilbert selv bygger på en ide, han har haft lige siden Maniac Mansion. Og som ifølge meget af omtalen op til udgivelsen skulle være en tilbagevenden til adventure-genren.

Det er det ikke.

Ikke sådan rigtigt, i hvert fald. The Cave har mere karakter af at være en puzzle-platformer, og dufter med sit tremands-setup lidt af spil som The Lost Vikings eller Trine. Her er ingen dialoger med andre figurer i spilverdenen, og intet stort inventory fyldt med alskens mere eller mindre brugbare genstande, man samler op undervejs og måske får brug for senere.

På den anden side er der noget i mange af gåderne, såvel som den forskruede humor, der minder umiskendeligt om klassiske LucasArts-eventyr som netop Monkey Island og især Day of the Tentacle. Midlerne er anderledes, men målet føles som det samme: at underholde med lige dele vitser og hjernevridere.

Man starter som det allerførste med at vælge tre figurer fra et udvalg på syv. De har alle hver deres historie og hver deres særlige evne (en kan holde vejret ekstra længe, en anden kan gribe genstande med telekinese, en tredje kan svinge sig fra kroge i loftet, etc), og det er så spillerens opgave at guide dem gennem den titulære grotte, der spøjst nok også er spillets fortæller. Ja, grotten taler. Og han er faktisk ret sjov.

Fordi hver af de syv figurers evner er så forskellige, og fordi de alle har hvert deres mål med at kravle ned i grotten til at begynde med, er ens oplevelse meget afhængig af, hvilke af dem, man vælger. Vil man se hele spillet, er man nødt til at gennemføre det mindst tre gange, for ens rute afgøres af figurvalget.

The Cave styres mest af alt som en 2D-platformer. Du har en knap til at hoppe, en anden til at samle genstande op eller smide dem igen (man kan holde én ad gangen per figur), en tredje til at bruge dem, og så endelig en knap til at aktivere den særlige evne.

Man hopper, løber og klatrer sig vej gennem grotten, men det er ikke klassiske platform-udfordringer, der holder en tilbage. I stedet er det mere sindrige forhindringer, der skal klares, ofte via samarbejde. Det kan være alt fra et grottemonster, der skal lokkes frem med en lun weinerpølse, så en af de andre figurer kan fange den med en stor kran, der hænger fra loftet (og som i øvrigt skal have strøm først, men det er en anden snak), til en gruppe stalaktitter der skal flyttes med lidt tidsrejse og en velplaceret spand.

De mangle puzzles er lige så varierede som de er kløgtige, og modsat mange gamle adventure-spil, ligger løsningen altid lige for - forstået på den måde, at alle midlerne, der skal bruges for at løse et givent puzzle, altid kan findes i nærheden, og man ikke er nødt til at slæbe noget med sig gennem det halve spil, fordi man får brug for det i sidste rum. Det kan dog stadig tage en rum tid at regne løsningen ud.

Så selvom The Cave ikke er helt så meget et point'n'click-eventyr, som det måske er blevet gjort til, så betyder det langt fra at fans af den klassiske genre vil blive skuffede. Der er nogle umiskendelige ligheder i både måden, gåderne er designet på, og i den humor, der gennemsyrer spillet, der er som taget direkte ud af LucasArts guldalder. Samtidigt går det fri for nogle af de arkaiske designelementer, de klassiske spil i genren unægteligt er præget af. Mest af alt er The Cave en genrehybrid, en sjov, underholdende og velskrevet en af slagsen.

En tur gennem The Cave kan klares på en aften, men fordi historier og puzzles som sagt skifter alt efter hvilke figurer, man vælger, er her rigeligt med genspilningsværdi. Og spillet er hyggeligt og underholdende, mens det står på.

Alligevel er jeg ikke helt oppe at ringe, af en eller anden årsag. Måske havde jeg bare håbet på mere. Mere af den sjove dialog, lidt mere opfindsomhed i selve gameplayet. Omvendt føles det ikke som om spillet har nogen deciderede svage sider, og der er rigeligt med originalitet i spillets historier og figurer. Et underholdende spil til en rimelig pris.