The Burning Crusade
Mikael har pakket rygsækken og er taget på endnu et episk eventyr i Blizzards omfattende online-verden. Denne gang er The Burning Crusade han udforsker.
Jeg har set den tusinde gange før; The Dark Portal, Blizzards ildevarslende, næsten ikoniske port mellem Azeroth og Draenor. Musikken forfølger mig i mine drømme, men når jeg passerer den i dag, ser jeg ikke den vanlige opsætning af natteelver og mennesker; jeg ser en gigantisk blå skabelse med et godmodigt, venligt udseende, der kun næsten bliver skræmmende pga. tentaklerne langs hagen, Det er ikke {World of Warcraft}, jeg spiller, det er {World of Warcraft: The Burning Crusade}. Sikke meget, jeg har længtes efter det.
Men lad os spole tilbage en time. Frank Pearce, en af grundlæggerne af Blizzard, før det overhovedet hed Blizzard, er kommet for at vise os udvidelsen til det spil, jeg har spillet i utallige timer på dette tidspunkt, en udvidelse, jeg fik et lille glimt af sidste efterår, men som nu skal synes i hele sin pragt. Tror I, jeg kan sidde stille?
Rejsen begynder ved blodelvernes startplads, Sunstrider Isle. Medens Frank fortæller, spiller hans kollega Sean og løber lidt rundt i de hvid-gule-røde omgivelser, jeg fik at se da jeg besøgte Blizzard. I det hele taget ikke særligt spændende. Men så trykker Sean en kode ind i spillets debug-panel (der desværre vil være taget væk i det færdige spil) og vips, så står hans blodelver på Silvermoons gader. Silvermoon er blodelvernes hovedstad, i provinsen Eversong Woods helt oppe nord på. Trods sin nordlige beliggenhed og nærhed til det forfrosne Northrend og det forpestede Plaguelands, er Eversong et levende og smukt område, dog på en lidt foruroligende og forvreden måde. Vi går langs med gaderne blandt skyhøje bygninger. Frank fortæller, at Silvermoon er en anelse mindre end Stormwind, men vertikalt er den betydeligt større. Vi møder en samling af besøgende ambassadører fra Horden, der ser yderst forvildede ud i den krystalhvide by, i sine massive rustninger. På gaderne patruljerer der også en slags robotter og nogle koste, der ligesom i Disneys gamle film Fantasia, fejer af sig selv. Frank nævner, at auktionshuset i Silvermoon vil være delt op i flere forskellige, pladser for at undgå kø-dannelsen, der ofte forekommer i Orgrimmar og Ironforge.
Så bliver det tid til at se nærmere på draenei og deres hjemområde. Til forskel for øvrige racer er draenei ret nye i Azeroth. Efter at de blev fordrevet fra Draenor af orkerne, har de rejst rundt i et magisk rumskib - tro mig, det passer bedre ind i det oprindelige design i spillet, end jeg først troede - men grundet sabotage, styrter de ned på en hidtil ukendt ø, der ligger sydvest for Teldrassil. Din karriere som draenei begynder bogstaveligt talt med, at du kravler ud af rumskibets flugt-fartøj. Et stykke længere væk står der en gigantisk struktur hensynsløst mast ned i jorden, og dette, fortæller Frank, er bare en del af rumskibet. Hele handlingen for draenei handler til at starte med om, at de er styrtet ned og skal forsøge at samle sine kræfter og overleve i den fremmede verden. En snydekode senere og Sean står midt i Exodar, draeneis hovedstad og rumskib. Det er magnifikt på en måde, der ikke ligner noget andet i spillet. Man kan muligvis sige, at det minder lidt om en krydsning mellem arkitekturen i Halo og Star Wars, med meget rene lyse overflader, krystaller og lange korridorer. Alt i alt er det utrolig flot, og hvor meget jeg end kunne lide Silvermoon (for ikke at tale om Darnassus og Thunder Bluff), så har jeg allerede besluttet mig for, at Exodar skal blive mit nye hjemsted.
Til trods for 3 nye startområder, ligger den største nyhed i Burning Crusade på den anden side af Dark Portal. Det nye kontinent er næsten lige så stort som en af de oprindelige, hvilket forøger det samlede verdenskort med en tredjedel. Sean tager os med til Hellfire Peninsula, det forbrændte område lige indenfor portalen, hvor smadrede krigsmaskiner vidner om den krig, der hærgede her mellem orker og mennesker for et lille stykke tid siden. Hellfire Peninsula er en neutral zone, hvor begge sider i lang tid har holdt til i en temmelig håbløs skyttegravs-krig. Der findes to byer her, hordens Thrallmar og alliancens Honor Hold, men det drejer sig mere om tilfældige okkupationer som Nethergarde Keep eller Hammerfall. Lidt senere, da jeg fik lov til at løbe lidt rundt på egen hånd, stødte jeg på forvredne orker fra Hellfire Citadel og underjordiske orme, der ligner dem i Ahn'Qiraj.
Hellfire Citadel, ligesom de tre andre store instances Coilfang Reservoir, Auchindoun og Tempest Keep, er inddelt i fire separate områder, lidt ligesom Scarlet Monastery og Dire Maul. Det er meningen, at man skal kunne udforske dem i bidder på få timer, i stedet for at skulle være bundet foran computeren hele aftenen. Hellfire citadel er underkastet krigsherren Korgath Bladefist, der med hjælp af den forslavede demon Magtheridon, forsøger at skabe endnu mægtigere orker. Coilfang Reservoir ligger under Zangar Marsh, et temmelig urørt område med enorme svampe, hvor Centurion Circle har bygget en base, hvorfra de forsøger at genskabe og redde Outlands natur. Men Lady Vashj og hendes nagaer dræner vandet fra sumpene, der skal bruges til hendes skumle bagtanker. Auchindoun var et gammelt draeneitempel, der nu er indtaget af orker fra Shadow Council, der forsøgte at mane en dæmon frem. De mislykkes, men stol på at stedet stadig er farligt. I samme omgang lykkes det dem at sprænge hele området omkring templet, og draeneis forfædres ben er nu spredt rundt omkring hele krateret. Måske en anledning til et "saml tyve af vores forfædres ben ind"-quest, måske? Her finder vi også en helt ny race af fuglelignende humanoider med skarpe næb, som ifølge Blizzard bare er en ud af flere af de racer, der vil dukke op.
Tempest Keep hørte oprindelig til naaru, den lysbaserede race, der gav draenei og paladin deres hellige kræfter, men da de dukkede op i Outlands, for at forsøge at redde verden, slog Kael'thas til og invaderede. Med hjælp af pladsens hellige og magiske kraft, har Kael'thas i sinde at genskabe blodelvernes hjemland. Det hele minder om Dire Maul, bare levende. Overalt er der gyldne træer, en del af dem levende. Man kan spørge sig, hvorfor blodelverne vil angribe sin leder Kael'thas, men hvis man tænker på, at han har allieret sig med Illidan og Vashj, så er han måske ikke noget godt forbillede længere. Den sidste raid-instance, der er værd at nævne, er selvfølgelig Black Temple, hvor den forræderiske forhenværende natteelver Illidan holder til for øjeblikket. Alle disse instances er fordelte mellem level 60 og 70, men for at forhindre folk i, bare at pløje sig igennem disse nogle gange og så gentage de højeste levels i uendelighed, vil det være muligt at vælge en sværere version af hver instance, der er tilpasset level 70. Således slipper vi for øde områder, hvor ingen nogensinde kommer hen, som Maraudon og Temple of Atal'Hakkar i udvidelsen. På den anden side har Blizzard i øjeblikket ikke nogen planer om at opgradere de gamle instances på samme måde. Personligt synes jeg det ville være meget underholdende at slås mod VanCleef i en superstærk version, men det er nok bare mig.
Korgath, Vashj, Kael'thas, Illidan, det er åbenlyst, at Burning Crusade er fyldt med kendte fra Warcrafts historie. Men spillet kredser ikke kun omkring de nye raid-instances og kæmpe super-bosser, selvom millioner af hardcore-spillere savler, bare ved tanken om nye udfordringer at snørkle sig igennem, aften efter aften. Også de andre zoner i Outlands har vigtige funktioner. Frank tager os med til Nagrand, en storslået vildmark med store steppeområder, der minder lidt om taurens hjemland. Her finder man Halaa, en by hvis tilhørsforhold kommer an på, hvem der kontrollerer zonen på et givent tidspunkt. Så jo flere der deltager i kampen, desto større chance er der for, at din side får lov til at besøge Halaa, for at få nye opgaver og færdigheds-træning. I det enorme Nagrand kan det være en god idé at udnytte sine flyvende ridedyr, for at kunne angribe fjendens byer fra luften, eller bare for at komme rundt. Sean hopper op på sin drage og viser os, hvordan det fungerer, og det er meget lækkert lavet. OK, vi har før prøvet at flyve i World of Warcraft, men kun langs forudbestemte ruter. At kunne flyve rundt præcis, hvorhen man vil, er noget vi har længtes efter, men jeg håber virkelig, at beta-testerne fylder deres funktion - jo større frihed, desto større risiko for bugs. Og nej, paladins og warlocks får ikke deres ridedyr gratis denne gang!
Der er endnu flere godter i vente for PVP-fanatikere. I arena-mode vil man kunne udfordre andre spillere, lidt ligesom i de nuværende battlegrounds, men i begrænsede kampe mellem enten to mod to, tre mod tre eller i grupper på fem stykker. Alle disse konkurrence-momenter får hver deres ranking, hvor den spiller eller den gruppe, der klarer sig bedst over hele sæsonen, vil modtage fantastiske præmier. Det vil også være muligt at kæmpe mod andre på ens egen side, så det bliver ikke kun horden mod alliancen hele tiden. Præcis som ved battlegrounds, startes disse kampe ved at tale med en person i hovedstæderne snarere end, at man skal gå hen til en bestemt plads. Det er endnu uklart, om det bliver muligt for andre at se kampen, men Blizzard har planer om en eller anden slags tilskuer-funktion.
Vi fik også mere at se af den nye færdighed, Jewelcrafting. Det er en velgennemtænkt færdighed, der er meget anvendelig, især for draenei, der får en naturlig bonus ved at have færdigheden. Med den kan man først og fremmest lave ædelstene med forskellige egenskaber, men også enkelte smykker og andet end juvel-handler kunne tænkes at handle med. Når jeg senere prøvede en færdig karakter, fandt jeg både knojern, en tiara og masser af forskellige ringe. Det er givet, at denne færdighed vil komme til at komplettere vores udstyrs-lister med noget, de traditionelle rustnings- og våbenfærdigheder, ikke har kunnet. Men vigtigst er ædelstenene. Alle objekter af høj kvalitet har et antal åbninger, hvor du kan sætte ædelstene ind. Alt afhængig af disses egenskaber og kombinationen af disse, får objektet så yderligere bonuser. Der findes også "meta-ædelstene", der påvirker andre sten, der er sat ind, og endelig har hver åbning en farve, der giver yderligere bonus, hvis du sætter en ædelsten ind af samme farve. Der vil således være en mængde af forskellige kombinationer, for virkelig at optimere sit udstyr, som man vil have det. Man skal dog regne med at eksisterende objekter bliver noget svagere, for at kompensere for dette. Jeg tør ikke forestille mig, hvor mægtig en Thunderfury bliver med yderligere en masse bonuser.
Efter demonstrationen, fik jeg lov til at spille lidt på egen hånd. Det var selvfølgelig draenei, der lokkede mest, så jeg hoppede direkte ind i verdenen. Det er værd at nævne fra starten af, at alt føles en tand flottere end tidligere. Blizzard snakkede om, at de nye modeller har omkring en fjerdedel flere polygoner, hvilket følgelig vil gøre det hele mere detaljeret, uden for den sags skyld at højne systemkravene unødvendigt meget. Draenei har også unikke færdigheder, som dels lader dem øge træfsikkerheden for alle inden for en gruppe, og dels en heler-egenskab som alle klasser kan bruge. En draenei-kriger kan altså hele sig selv ret godt hvert tredje minut, noget min stakkels natteelver-kriger godt kunne have brugt mange gange... Ja ja, nu skal vi ikke være misundelige.
Der er også masser af andre nyheder. Med ti nye levels er der selvfølgelig helt nye opsætninger af talents og færdigheder, for at udfylde disse niveauer, men hver klasse får også fem helt nye færdigheder. Blandt andet vil magicians få sin eftertragtede usynlighed, og is-baserede magicians vil også kunne frem-mane vand-elementarer, præcis som sine forgængere i de gamle Warcraft spil. Selvom de nye startområder kun modsvarer omkring level et til tyve, vil der findes nye missioner rundt omkring i verden, for at blodelver og draenei skal føle sig hjemme, og så slipper vi også for at udføre præcis de samme missioner igen gennem fyrre lange levels.
Hvad sker der så, hvis man ikke køber udvidelsen? Er spillet så slut? Nej, Blizzard regner med at majoriteten vil opgradere til Burning Crusade. Historisk set har de haft en uovertruffen andel af spillere, der også køber udvidelserne. Men spillere med originalversionen vil også få nye missioner parallelt med Burning Crusade. Man kan selvfølgelig bruge ædelstene for at forbedre sine objekter, men selve færdigheden kan man ikke få, uden at købe udvidelsen. På samme måde kan man også møde blodelver og draenei, men ikke besøge deres hjemland, og derfor ej heller skabe sine egne karakterer af disse racer. Også de nye zoner, Caverns of Time og Karazhan vil være låste. Der vil derimod stadig findes masser af områder, der ikke er opdaget i verdenen, og selvom Frank ikke afslørede noget specifikt, så fortalte han, at der stadig findes pladser, der ikke vil blive afsløret, når udvidelsen kommer ud, og derefter vil begge versioner få nyt materiale med tiden.
Der er stadig en hel masse at fortælle, men det gemmer vi, til vi har fået lov til at spille lidt mere på egen hånd og udforske alt det nye. Burning Crusade ser ud til at blive helt magnifikt, og jeg er helt sikker på, at jeg vil fortsætte med at spille, også frem til næste udvidelse. Der er bare én lille hage: Blizzard satser på at frigive Burning Crusade i år, men hvis det ikke er færdigt og opfylder deres høje krav, vil det blive forsinket. Med 6,5 millioner betalende spillere og ingen sanktioner i sigte, er der jo heller ikke nogen grund til at påskynde det hele mere end højst nødvendigt. Uanset hvornår det frigives, udvidelse eller ej, har Burning Crusade helt klart muligheden for at blive årets spil.