The Box

Det er derfor med ærbødig mine, at jeg kaster BD-skiven med The Box i min PlayStation 3 og tænder for projektoren. Nu skal der ses film med skæve indfald.

Cameron Diaz er den 35-årige moder og skolelærerinde Norma, mens James Marsden spiller Arthur, der er manden i familien og medarbejder på regeringens Mars-projekt. Tiden er halvfjerdserne, og stilen er gennemført.

En dag får Norma et sindsoprivende tilbud af Arlington Steward (Frank Langella), og så starter balladen. Familien modtager en kasse med posten, der kan gøre dem rige, men samtidig forvolde et andet menneskes død. Men hvad er planen med dette forsøg? Hvem er Arlington Stewards arbejdsgiver, og hvorfor?

De to hovedpersoner er snart virvlet ind i et spind af mystiske omstændigheder og forklaringen og vejen derhen er ganske spændende og interessant. M. Night Shyamalan kigger misundeligt til fra sidelinjen mens historien tager en sci-fi/gyser-agtig drejning.

Dette er dog alt, der er til historien. Den smager af Twilight Zone krydret med lidt David Lynch-light, og bærer præg af at være baseret på en kort novelle. Den første halve time snegler sig afsted, og dette kunne sagtens tilgives, hvis der ellers var nok af underfundigheder og detaljer til tolkning, som kunne holde hjernen beskæftiget undervejs.

Det mest sindsoprivende er dog at familiens husnummer, en bils nummerplade og et par andre ting giver tallet tretten, hvis man lægger dem sammen. Selv 1976 hvor filmen foregår. Oooh! 7+6 = 13! Det er forudsigeligt og er kedeligt forsøg på at være anderledes. Og så kan filmen ellers referere til Sartre, så meget den orker.

Eksistensialisme, filosofi og tankespind kan være nok så fornøjeligt, men når efterteksterne ruller, efterlades man med en tom fornemmelse og følelsen af at være blevet snydt. Der er nok at diskutere når filmen er ovre, men det er ikke meget mere, end hvis du læser de næste linjer af denne anmeldelse:

Hvis du fik en kasse ind ad døren, og blev lovet en million dollars, såfremt du trykkede på kassens knap, ville du gøre det? Og hvad hvis du samtidig forvoldte et andet (ganske vist ukendt) menneskes død? Kan du leve med skylden? Og hvad definerer et "ukendt menneske"?

Altruisme, humanisme og spørgsmålet om menneskets skæbne er ganske interessant, men desværre formår fortællingen aldrig helt at blive andet end lommefilosofisk, og efter andet gennemsyn må jeg erkende, at der ikke er nok finurlige detaljer til, at dette er mere end en ganske hæderlig film, der ligger op til debat. Nogen Donnie Darko er det bestemt ikke.

På trods af stemningsfulde øjeblikke og en ganske god historie, vil der for det publikum, der kunne tænkes at få fornøjelse af at tolke, ganske simpelt ikke være nok kød på fortællingen til, at The Box ender som andet end et let mellemmåltid i jagten på den store tankevækkende filmoplevelse.

Filmen er en anderledes oplevelse og en hæderlig lejefilm, men ikke en nødvendighed i filmsamlingen.

Ekstramateriale:
Intet.