The A-Team

Jeg ville gerne sige, at jeg var cool med Mr. T, snakkede om mohawks og lavede håndtegn i mine unge dage, men sandheden er en ganske anden. Jeg var ikke født dengang A-Team serien blev vist på fjernsynet i start-80'erne.

Gennem nettet har jeg derfor orienteret mig om hvad serien helt grundlæggende gik ud på. En gruppe vietnam-veteraner, den kloge leder Hannibal, den excentriske Mad Murdock, den benhårde Mr. T og den storscorende Faceman hjalp i hvert afsnit en person eller gruppe med et alvorligt problem gennem deres snilde og fandenivoldskhed, på en måde som man kun kunne slippe afsted med i 80´erne.

Serien var en enorm succes og har opnået kultstatus. Nu forsøger Hollywood at klemme de sidste penge ud af dette koncept ved at plædere til de gamle fans' nostalgi i remaken, The A-Team.

I denne nye version er scenariet blevet moderniseret en anelse så A-Teamet nu består af en gruppe Irak-veteraner. Efter at være blevet snydt af det private militærselskab Black Forest (som er en reference til det upopulære private militærselskab Blackwater der faktisk blev brugt i Irak) skal holdet nu rense deres navn og forsøger at gøre dette ved at afsløre Black Forest som de skurke, de har vist sig at være og overlevere dem til den mystiske CIA agent Lynch.

Egentlig burde der ikke være noget i vejen for at A-Team er en underholdende tjubang-film. Den ene bindegale actionscene afløser den anden i et hastigt tempo og med en respekteret skuespiller som Liam Neeson i rollen som Hannibal, burde der ligge et fundament af kompetence under produktionen. Desværre viser det sig hastigt, at dette ikke er tilfældet.

Selvom det er et glimrende ensemble, med Sharlto Copley og MMA-fighteren Rampage Jackson i deres Hollywood-debut, er der ingen kemi imellem skuespillerne. Alle, også Bradley Cooper og Neeson, virker meget anstrengte og på intet tidspunkt købte jeg at A-Teamet var en gruppe venner.

Det gamle hold...

Alle karaktererne er komplet ensidige, Hannibal taler lommefilosofisk pladder, Mad Murdock er splitterravende sindssyg (på den irriterende måde), Faceman er for overmodig og Mr T. afslutter over halvdelen af sine sætninger med ordet "FOO'!" (jaja, det gjorde han også dengang).

Ingen af dem gennemgår en udvikling og i sidste ende bliver de to timer bare til en række eksplosioner, der ikke fører nogen vegne. Måske blev karaktererne mere veludviklede i løbet af tv-serien, men her når vi ikke at lære nogen af dem at kende.

Det der kunne redde oplevelsen, nemlig actionscenerne, er desværre heller ikke værd at skrive hjem om. Udover én god sekvens, der indeholder en tank og masser af faldskærme, falder de andre til jorden pga. dårlig klipning og ditto kameraføring, som gør, at man ikke kan se hvad der foregår.

...og som de ser ud i dag

I sidste ende kan The A-Team ikke stå på egne ben. Kendere af serien vil sikkert nyde gensynet med karaktererne og finde en masse referencer jeg ikke anede var der, men for alle andre end den hårde kerne er dette spektakel umuligt at anbefale.

Ekstramateriale:
Intet.