Test: Sony Ericsson P1i

Da Sony Ericsson for år tilbage lancerede deres første business-telefon, P800, syntes jeg det var et meget spændende koncept. Helt banalt set var det jo blot en pda med inbygget telefon, men den var alligevel en af de første telefoner af sin art, og jeg kunne rigtig godt lide idéen i at have alle mine kontorapplikationer ved hånden. Desværre havnede prisen på den forkerte side af 5.000 kr. og min fascination gik derfor hurtigt over igen.

Der er som sagt gået nogle år siden P800 kom på markedet, og i mellemtiden har den fået flere afløsere, først i form af P900, P910, P990, M600, W950 og nu altså P1i som jeg her har kigget på.

Hvordan ser den ud?

Den minder mere om en PDA end en mobiltelefon
Det første man lægger mærke til ved P1i er manglen på det udklappelige tastatur som har præget de tidligere modeller. Fans af serien vil måske se det som noget negativt, men jeg syntes nu ikke det er noget jeg har savnet, og hvad skal man med et tastatur hvis man hele tiden klapper det op og til side alligevel? Helt i tråd med tidens trend er skærmen naturligvis trykfølsom, og selvom man for det meste kan bruge fingeren, følger der alligevel en stylus med til de mere delikate tastetryk. Der er blevet plads til et fuldt qwerty-tastatur, og det er indrettet på den måde at hver knap har to bogstaver. Knappen kan så tilte til henholdsvis højre eller venstre, og med shift og alt-knappen får alle taster så minimum fire funktioner. Man skal lige vænne sig til det, og det er umiddelbart meget Sony Ericsson har mast ned på så lille en plads, men tilvænning er kodeordet her.

På siderne sidder der nogle få knapper, og især tilbage-knappen kommer man til at bruge en del. Et hjul til at navigere i menuerne og justere lyden, en knap til kameraet og endelig en genvej til internetbrowseren. Kameraet er på 3.2-megapixel og er udmærket uden at være prangende. Hvorfor ikke 5-megapixel når den nu er topmodellen i serien? Alt i alt har den et meget tiltalende ydre der udtrykker et seriøst arbejdsredskab og ikke bare endnu en mobiltelefon i mængden.

Lad os tænde for den...
Det første der slog mig da jeg tændte den var hvor lang tid det tog for den at starte op. Godt nok skulle jeg igennem en opsætningsprocedure første gang, men den er stadig for sløv derefter. Nu er jeg godt nok ikke typen der slukker min telefon i tide og utide, og er derfor lidt ude over det problem, men det sløve aspekt går desværre lidt igen i den almindelige brug af telefonen. Det første der møder én er en slags skrivebord som vi kender fra windows, eller en homescreen fra PDA'erne. I bunden er der de mest anvendte programmer såsom sms, kalender, telefonbog osv. Disse kan let skiftes ud, og man kan programmere 15 af dem i alt, som ved tryk på en enkelt knap kaldes frem på skærmen. I toppen har vi en oversigt over dagen, indkomne beskeder, emails og andre opgaver. Det hele er let overskueligt og nemt at finde rundt i.
Navigationen foregår enten med pegefingeren eller med den medfølgende stylus. Mest den sidste, da en normal-størrelse pegefinger ofre rammer forkert med en frustrerende oplevelse til følge. Når du ikke bruger telefonen går den hurtigt i stand-by - meget hurtigt endda - jeg tror der går 5 sekunder. Det kan naturligvis indstilles, men er en underlig standardindstilling da en kort tænkepause konstant betyder at man skal låse den op igen. Alligevel vil jeg dog sige at det er en lækker funktion med en trykfølsom skærm. Man vænner sig til at bruge den, og kan efter et stykke tid jonglere både med pegefingeren og stylussen på samme tid.

En af de ting der især gør telefonen interessant er det fulde tastatur. Og hvordan fungere det så i praksis? I starten kunne jeg virkelig ikke hitte ud af det. Jeg trykkede forkert hele tiden, men da jeg så fandt ud af at knapperne kunne trykkes i flere retninger gik det noget nemmere. Det er dog stadig en sær måde at skrive på en telefon, når man nu engang er vænnet til et normalt mobil-tastatur, og det føles aldrig helt naturligt at skrive på det lille tastatur. Ordbogen hjælper ganske vist til når man skriver sms'er, men det er stadig underligt at skulle lære det hele forfra. Som en lækker feature understøtter skærmen naturligvis skriftgenkendelse og det er ganske sjovt at skrive sms'er i hånden. Øvelse gør mester, og jeg formåede i visse situationer at skrive hurtigere i hånden end med tasterne.

Kameraet er udmærket til sjov og spas i byen, og den indbyggede flash hjælper en smule i dårlig belysning. Det får dog også en anden funktion i forbindelse med en rigtig smart feature som jeg personligt ville kunne drage stor nytte af - en indbygget business card scanner. Man tager et billede med kameraet, og via et stykke software scanner den så billedet for oplysninger og forsøger at sætte dem rigtigt ind i kontaktbogen. Som en sjov detalje kan jeg nævne at Sony-cheferne ikke kunne få denne funktion til at fungere til pressefremvisningen, men her i den endelige version virker det ganske fortræffeligt.

Tange og Frede til summer meet... No more tequila for you fellas

The angry beaver

GRs nye headquarter

Udsigten fra mit skrivebord er nu ikke så dum igen
Konklusion
Sony Ericssons P1i er en sjov størrelse. På den ene side kan jeg rigtig godt lide den, og var klar til at smide de 5.000 kr. den nok kommer til at koste, og på den anden side irriterer brugergrænsefladen mig en del. Er det som jeg selv siger blot et spørgsmål om tilvænning? Det er svært at sige.

Den er ment til at tiltale businessfolk som har brug for en masse funktioner på farten, men i og med min kritik netop går på at den er lidt langsom at arbejde med, så falder den jo lidt igennem. Businessfolket er et fortravlet folkefærd og har ikke tid til at stå og vente på at telefonen starter op, eller tid til sms-skrivning der mest af alt minder om brevskrivning. Jeg er måske ikke en business-person i ordets fulde forstand, men har dog stadig travlt og er ikke mindst utålomodig - intet galt i at indrømme det. Derfor irriterede det mig grænseløst når der var et par sekunders pause når jeg ville skrive en sms, når jeg startede telefonen op, eller generelt bare når jeg brugte telefonen. Det kan tænkes at det er et spørgsmål om en softwareopdatering, men indtil videre må jeg melde pas.