Test: Samsung D830

Samsung løber lige nu med sejren i form af deres D830, som er en del af deres nyeste portefølje af mobiltelefoner.
Telefonen er kun 9,9 mm. tyk hvilket gør den til verdens tyndeste klaptelefon indtil videre. D830 er udvendigt udstyret med en lille skærm til de mest nødvendige oplysninger, men når man åbner telefonen finder man en virkelig flot og lysstærk skærm på ikke mindre end 240 x 320 pixel.

Designmæssigt er D830 ganske lækkert, når man først har vænnet sig til den. Telefonen ligger godt i hånden og det udvendige mønster ser lækkert ud. Det kræver dog nok en del tilvænning at åbne telefonen med én hånd, for ikke at sige åbne den i det hele taget.

Tasterne på D830 består ikke af rigtige knapper, som vi kender det fra de gængse telefoner, men er i stedet erstattet af én stor trykfølsom plade. På denne plade er knapper og mellemrum herefter påtrykt for at give illusionen af et almindeligt tastatur. Idéen er såmænd fin nok og burde fungere, men i dette tilfælde er det bare ikke særligt vellykket. Nogle taster er lettere at trykke på end andre, og generelt skal man trykke meget hårdt for at fremprovokere en reaktion fra telefonen.

Kameraet i D830 er på 2 megapixel, men eftersom der hverken er fotolys, blitz eller autofokus bliver billederne sjældent gode, og kameraet trækker derfor ned i den samlede bedømmelse.

Softwaren der får hele molevitten til at hænge sammen, har desværre også nogle mangler, som er svære at overse. Lad mig begynde med blankt at erkende, at det er første gang, jeg for alvor er gået på opdagelse i en mobiltelefon fra Samsung, og efter hvad jeg har ladet mig fortælle, er softwaren i D830 meget lignende den man finder i tidligere modeller.

Personligt havde jeg meget svært ved at affinde mig med det noget kluntede menusystem og følte tit at jeg var nødt til at gøre samme ting flere gange. F.eks. havde jeg til min julefrokost taget et billede af min øverste chef, og det skulle da lige en tur forbi det indbyggede fotoredigeringsprogram så vi kunne sætte ham i ramme og evt. give ham en rød næse på.
Det kunne bare ikke lige lade sig gøre ifølge softwaren. Billedet lå i en forkert mappe som programmet ikke kunne se, og efter flere forsøg kunne det heller ikke lade sig gøre at flytte det til den rigtige. Sikke en masse bøvl for så lidt, men det understreger nu meget godt min pointe. Telefonen er simpelthen for kompliceret til stadig at være brugervenlig. Det er desuden også første gang, jeg har måttet kigge i manualen, for at se hvor jeg skulle sætte opladeren til.

Samsung D830 lignede på papiret en virkelig flot telefon med store muligheder, men flere ting trækker ned i den samlede bedømmelse og efterlader en med en lettere sur smag i munden.

"Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt."