Test: Nokia N95

Da jeg for et par måneder siden skulle "aflægge prøve" til rollen som Davids afløser her på Gamereactor, optog vi en lille prøvefilm til GRTV, hvor David og jeg fik os en kammeratlig snak foran det rullende kamera. Råbåndet er nok "desværre" havnet på gulvet, så det kan I kigge langt efter, men det vi snakkede om skal jeg da gerne give jer et indblik i.

Hvilke gadgets ser du frem til i 2007?

Én af de gadgets jeg har set mest frem til i 2007 er uden tvivl Nokias hidtil største satsning, Nokia N95, og det var derfor med stor spænding, da jeg endelig fik lovning på et eksemplar og dagen efter fik telefonen leveret her på redaktionen.

Nokia N95 er et sandt teknologisk vidunder. Aldrig før har vi set en telefon proppet med så mange funktioner, og ikke mindst med så høje specifikationer.

N95 er en slidetelefon med et twist - tastaturet kan glide i begge retninger, og afslører når det køres op ad - tastaturet med indbygget blåt lys i tasterne, og når det køres ned af - fire multimedieknapper specielt møntet på telefonens indbyggede medieafspiller.
Det fungerer i teorien let og gnidningsfrit, men jeg fandt ofte at glidemekanismen var for løs, og derfor gled op og i når man havde telefonen i lommen. På bagsiden af telefonen finder vi det indbyggede kamera, og også slideren som afslører selve linsen, var for løs til at man ikke ved en fejl åbnede for den i lommen.
Det er ærgerligt, og går ud over helhedsindtrykket, når det netop er selv samme mekanismer som låser og beskytter telefonen mod fejltryk og skrammer når den ligger i lommen.
Telefonen er støbt i det pureste plastik. Det kan ses og desværre også mærkes, når man står med telefonen i hånden. Der er ikke samme fornemmelse af kram som man får med nogle andre telefoner, og det er ærgerligt med en telefon i denne her prisklasse.

Indmaden er der til gengæld ikke så meget at klage over.
Det er lykkedes Nokias ingeniører at proppe stort set alt hvad man kan forestille sig i en mobiltelefon ind i Nokia N95, og så lige hævet standarden en smule. For eksempel har vi i N95 fået det første 5MP kamera i en mobiltelefon. Kameraet tager rigtig gode billeder - det bedste jeg endnu har set fra en mobiltelefon, og jeg venter nu blot på at de også får inkorporeret muligheden for optisk zoom.

Der sidder en højtaler i hver side af telefonen, og selvom det stadig er en flad stereofornemmelse, er det dog en forbedring i forhold til hvad vi er vant til.
Skærmen er på 2.6" tommer og er udmærket til formålet, selvom man kunne undre sig over hvorfor opløsningen ikke er bedre når nu kameraet kan tage billeder i så høj en opløsning.
Telefonen er proppet med en masse forskellige programmer og det eneste problem i dét, er at finde rundt imellem dem alle sammen. De mest simple funktioner som for eksempel at sætte telefonen på lydløs, kræver at man skal ind i en masse undermenuer - det holder ikke.
Dette er dog et kritikpunkt vi har set før i andre nyere Nokia telefoner, og er ikke et generelt problem med N95, men mere styresystemet generelt.

Ét af telefonens primære salgsargumenter er den indbyggede GPS-modtager.
Det er ganske vist ikke første gang vi ser den slags i mobiltelefoner, Mio Mitac kom sidste år med en PDA med indbygget telefon som også havde GPS, men alligevel en nyhed, da der dengang ikke vat tale om en "rigtig" mobiltelefon.
Men der er en hage ved GPS-delen, og en ret så alvorlig en af slagsen. Selvom der følger kort med til telefonen, kan du ikke bruge dem til at navigere fra én adresse til en anden. GPS-modtageren kan nemlig som udgangspunkt kun bruges til at positionere dig på kortet, det vil sige fortælle dig hvor du står henne i landet. Vil du så navigeres fra din position til et andet sted, kræver det at du tegner et abonnement hos Nokia, hvilket for mit vedkommende, tog en del af luften fra ballonen. Derudover sidder selve GPS-modtageren under tastaturet, hvilken betyder at skærmen skydes op før man kan fange et signal til satellitterne. Hvorfor satte i den ikke i toppen af skærmen Nokia?
Sidst men ikke mindst, så tog det ofte en evighed før telefonen kunne positionere sig på et kort. Det førte til at jeg i starten troede at telefonen var i stykker, og senere under testforløbet flere gange opgav at finde min position. Det er brandærgeligt når det nu er en af de mest interessante funktioner ved telefonen, og uden tvivl er årsagen til at den har fået så meget omtale.

Som jeg startede med at sige er Nokia N95 et teknologisk vidunder, og det på trods af de ting jeg har fået nævnt her i min test. Det er imponerende at se hvor meget Nokia har proppet ind i én telefon, og selvom telefonen måske ikke er det mest vellykkede eksemplar af sin slags, så er den alligevel med til at markere begyndelsen for bedre kameraer og GPS i mobiltelefoner.