Test: Nokia N76
En ubeslutsom teenager!
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er helt normal når det kommer til mobiltelefoner. På 4 år har jeg haft 34 forskellige modeller. Nogle kalder mig nørd, men jeg kalder det en hobby. Så jeg vil derfor også give mig selv den titel, at jeg en KENDER, når det kommer til mobiltelefoner.
Nokia N76 landede i mit skød i fredags, da vores kære Gadget redaktør spurgte om jeg ikke gad teste den for ham. Febrilsk pakkede jeg den pæne indpakning op, og blev mødt af synet af noget jeg mente at havde set før. Folk er generelt glade for at smide ordet "tyveri/kopieret" i kogevasken, for så derefter at dække det ind under ordet inspiration. Og "inspireret" er også nøgleordet for Nokia N76. Ligegyldig hvilken måde jeg vendte og drejede den, så lignede den en hvis mobil fra det store Yankee land, som ligner noget man bruger til at barbere sig med. Selv tastaturet var sjæleløst "inspireret", med samme metal overflade og knoprede knapper.
Men Nokia N76 lider ikke kun under "inspirationsbølgen", den har også et stort identitets problem, eller som Britney Spears så yndefuldt udtrykker det: " Not a girl, not yet a woman!" På den ene side er mulighederne utallige for business manden som altid er på farten, men på den anden side prøver den at være smart med de smarte. Desværre fejler den pinligt på begge fronter. For at fremhæve et eksempel, så burde grundregelen for alle mobiltelefoner være - Overskuelighed. Nokia N76 derimod vælger i stedet at tage brugeren på en rejse ind i dens dybe og krypterede mappe helvede, blot for at udføre simple ting, som for eksempel at sætte den på lydløs.
Men det slutter desværre ikke her. N76 har hele tre indbyggede menuer. En Windows Mobile lignende frontmenu, normal menu samt en såkaldt hurtig menu. Efter min mening er en af disse menuer fuldstændig overflødig, og til sidst bliver den bare en irritation..
Knapperne fungerer ikke som sin identiske tvilling fra Yankee land. Nokia har nemlig valgt at presse et par ekstra knapper ind på den samme mængde plads, hvilket har resulteret i at når du trykker forkert, ender du igen inde i N76s mappehelvede.
Men N76 er spækket med funktioner, som selvfølgelig kan gøre gavn afhængig af hvad man beskæftiger sig med. For den businessmindede person, vil det være et lille minikontor i lommeformat hvor både flash, PDF-reader og meget mere skal kunne gøre din dag lettere. Og for dig der kan lide at bruge din mobil som musikafspiller og kamera, byder N76 både på mp3 afspiller, radio og et imponerende 2 megapixel kamera.
Desværre var N76 en ubeslutsom teenager eller måske nærmere en ældre herre på vej i overgangsalderen. Kedelig og grå indvendig men til gengæld kører han Porche.