Test: Nokia E90 Communicator

Når man sætter sig ned med en telefon som E90, er det vigtigt, at man holder sig telefonens egentlige målgruppe for øje. Først og fremmest besidder den cirka den samme charme som Mogens Camre badet i projektører - dragende, men også skræmmende. Alene vægten på 210 gram - det er en halv pakke hakket oksekød - vidner om, at telefonen ikke er beregnet til at hænge dinglende i en lyserød snor fra en pastelfarvet pop-piges hals. Dens noget firkantede udseende, og dens fuldfede krop på 13x6x2 cm, efterlader heller ikke en i den tro, at den er beregnet til små ivrige teenage-mobilhænder. Nej, den her telefon skal fragtes rundt i en blanksort attachémappe eller, sekundært, i inderlommen på din Armani overjakke. Det er, med andre ord, en buisnesstelefon. Det er en telefon, der henvender sig til den travle forretningsmand (eller i dette tilfælde lærer), der har brug for at have hele kontoret i lommen. For det har man nemlig.

Telefonen er så spækket med funktioner, at hvis jeg skulle nævne og omtale dem alle, ville jeg bruge mere plads, end min allerede nu nervøse redaktør ville tillade. Så for at tækkes min frådende redaktør, kommer her en lille hurtig remse med hvad, der for de fleste, vil være de vigtigste funktioner. Jeg nævner i flæng: Tale, pop- eller imap email, 3G-dækning, trådløst LAN, to store skærme, et 3-megapixel kamera, et videokamera, fuldt qwerty-tastatur, en funktionel office-pakke, bluetooth, videoafspilning, musikafspilning, radiomodtager, GPS - derudover kan den, i modsætning til iPhone, også sende mms'er. Endvidere byder den på en god indbygget browser og mulighed for at downloade nye programmer til telefonen direkte fra telefonens interface. Sidst, men ikke mindst, synkroniserer den med alt lige fra din PC, til den mac du i virkeligheden drømmer om.

En anden ting, der er fremragende, er de to skærme. Den lille forreste skærm er klar, og substituerer glimrende på de tidspunkter, hvor man ikke lige har tid til at bruge den overlegne 800 x 352 pixel store skærm, der gemmer sig bag klappen. I modsætning til hvad min redaktør mente, så var det meget få tidspunkter, jeg ikke brugte den store skærm. Simpelthen fordi det er overlegent meget lettere at læse, skrive og optage beskeder med stor skærm og et fuldt qwerty-tastatur. Endvidere virkeliggør skærmen noget, der har været længe undervejs, men som aldrig rigtig har slået igennem i husholdningen her - webbrowsing på mobiltelefoner. Det er sket før, at jeg har browset på en mobil, men blandingen af trådløst LAN, en stor skærm og et fuldt tastatur gør bare oplevelsen meget sjovere. Nok mangler browseren understøttelse for et par interaktive formater, men helt ærligt; hvor tit tjekker du din netbank fra din telefon?

Hos mig har telefonen i den grad opfyldt sin rolle. Den er, qua sin office-pakke og mail-klient, blevet til en uundværlig del af min hverdag som lærer. Kalenderfunktionen er fremragende - tastaturet gør at jeg gider bruge den - og telefonen kan bruges til at tjekke om jeg har fået ungernes hjemmearbejde på min mail, mens jeg arbejder. Igen gør tastaturet, at jeg gider svare på dem. Officepakken gør, at jeg kan håndtere den ikke helt lille mængde filer jeg får tilsendt hver dag, og samtidig sørger det nogenlunde kamera for, at jeg kan bruge telefonen til at tage snapshots af min hverdag.

Det er dog ikke udelukkende gode oplevelser, man får med den her telefon. Ud over dens temmelig omfattende statur byder den nemlig også på et par andre problemer. Det første jeg bed mærke i, var paradoksalt nok tastaturet. Selv om det grundlæggende er et glimrende tastatur, med både lys i tasterne og danske tegn, så viser der sig hurtigt et par problemer med det. Det er meget svært at få fingrene sat i en god skriveposition, også selv om man stiller den på bordet. Ti-finger systemet er fuldstændig udelukket, og i starten fandt jeg mig selv bøvlende med en hybrid mellem dette og tommelfinger-systemet. Jeg gav dog hurtigt op, og overgav mig fuldstændigt til mine to tommelfingre. På den baggrund dukker der desværre lidt andre problemer op, for den taktile feedback er desværre ikke særligt god. Tit er man i tvivl om man har ramt tasterne, og når man samtidig bruger tommelfingrene til at taste, kan det være bøvlet at lave store bogstaver eller specialtegn, da ens tykke fingre så skal ramme to knapper på én gang. Dermed ikke sagt at tastaturet er noget skidt, det er det bestemt ikke, men man skal nok forberede sig på, at der er en forholdsvis lang indlæringsperiode, før man opnår en anstændig hastighed ved tasterne.

GPS'en er desværre også et af de steder hvor jeg blev skuffet - ikke så meget over implementeringen og modtagelsen, for den var nemlig fin. Nej, skuffelsen indfandt sig først, da jeg kunne konstatere, at når Nokia skriver GPS, så mener de GPS - ikke navigation. Hvis du vil kunne bruge telefonens GPS-muligheder til andet end at fortælle dig hvor du er - og det burde du vide i forvejen - så koster det nemlig penge. Du skal simpelthen købe et abonnement for at bruge telefonen som navigator. Det er altså lige grådigt nok. Derfor testede jeg ikke navigationsmulighederne, men kun det indbyggede kort og forbindelsen til satellitterne - og det så da lovende ud. Forbindelsen til de flyvende vejvisere blev også hurtigt fundet - med så lovende takter, er det altså ærgerligt de er så nærige.

Overordnet set har mit bekendtskab med telefonen dog været af en positiv natur. Når man først er kommet sig over at bære en halv pakke hakket oksekød i lommen, så begynder man at glæde sig over at have en telefon, der altid er på nettet. En telefon hvor ting som mail, office-programer, sms'er, mms'er, kalender, radio, browsing, film og musik bare flyder sammen, og bliver til det jeg har ventet mange år på: En flydende strøm af information, der altid er ved mine fingerspidser. Når man først har oplevet at alt kommer til én, så er det en noget tom fornemmelse at vende tilbage til sin Motorola Razr. Jeg har aldrig været mere organiseret end jeg var i de 14 dage med E90 - og det er alligevel en bedrift for en forvirret lærer som mig. Og så kan den jo også bruges som telefon...