Test: MadCatz PS3 Wireless Controller
En kvalitetescontroller fra MadCatz...
Hvis du har en PS3 og leder efter et alternativ til de medfølgende controllere, kan det være du skal kigge på hvad MadCatz har at byde på. Her har vi kigget på en trådløs model. I pakken er der controlleren og et usb-stik som du sætter til din Playstation 3. Desværre fulgte der ikke nogen batterier med og det burde have været muligt at lade produktet med genopladelige batterier i når man ikke brugte det. Alligevel er det dog et rigtig godt produkt.
Som I kan se er controlleren mørkeblå og har et rigtig godt greb - selv med svedige hænder skal der meget til for at miste grebet. Der forefindes desuden en Home- samt tænd/sluk-knap. Resten af knapperne er hvor de skal være, og minder generelt meget om det vi kender fra den originale controller.
Selv batterilevetiden var ganske rimelig, og et par almindelige Energizer-batterier holdt til omkring syv timers slavisk spilleri. Det er dog en dyr fornøjelse kun at bruge almindelige batterier, så jeg fik hurtigt fat i et par genopladelige samt en oplader.
Sixsense-funktionen som minder meget om den rumble-funktion vi kender fra PS2, fungerer godt og gør at controlleren ryster når du for eksempel hopper i Motorstorm eller når du kommer for tæt på en eksplosion i Resistance: Fall of Man.
Controlleren er primært lavet til en mellemstørrelse-hånd, hvad det så end betyder, og er altså for lille til dem med store grabber.
Ikke nok med at det er rigtig solidt og frem for alt produkt, så er det også vældig nøjagtigt og det er i sidste ende det der betyder mest, og det kan varmt anbefales at investerer lidt ekstra i genopladelige batterier. Leder du efter en ny controller og skal den være trådløs, bør du kigge efter denne her i butikkerne - det vil du ikke fortryde.
Hvis du ønsker mere information om produktet, så tag et kig på hjemmesiden MadCatz