Terracon

At redde Jorden har længe været hverdagskost for inkarnerede "gamere" overalt, men i Terracon tager du et skridt videre i kampen om solsystemets skæbne. Med store landskaber og flotte lyseffekter virker spillet umiddelbart imponerende, men spørgsmålet er, om den til tider heftige 3D-action holder i længden.

I want to believe
Nej, hverken Fox Mulder eller Men In Black spiller nogen rolle, men det gør en lille grå alien af bedste X-Files skuffe. Hans navn er Xed og trods hans lille størrelse, kan han ødelægge ting på ganske imponerende vis. I starten er alt selvfølgelig i orden, og Xed arbejder sammen med Doc i Terracon projektet, som blandt andet indebærer terraforming - at gøre ubeboelige planeter beboelige. Hjertet i projektet er noget der svømmer rundt i en kæmpe tank og ligner en krydsning mellem et hoved og en småsur blæksprutte. Da ordren til at lukke projektet bliver modtaget af Doc og Xed, informerer de bedrøvet denne underlige skabning om beslutningen og undskylder, at de bliver nødt til at lukke den ned. Skabningen svarer, til deres overraskelse, at det er i orden, da den nu er stærk nok til at klare sig selv. Derefter overtager den systemerne og dræber Doc, mens Xed når at flygte. Med sit nye rumskib fortsætter skabningen med folkedrab på Xed''s race, og det er nu din opgave at redde solsystemet.

Spillet er delt i en masse missioner og foregår på de forskellige planeter i solsystemet. Man begynder således på Venus, hvor opgaven består i en eftersøgning af Launch Code Cartridges (LCC''er). Disse LCC''er skal bruges til at aktivere et planetært missil-forsvarssystem, der kan angribe Terracon hovedskibet. Det næste sæt missioner på Uranus har samme mål, hvilket kan blive lidt ensformigt i længden.

Ensformig afveksling
Ensformig afveksling må siges at være et selvmodsigende begreb, men det dækker nu Terracon meget godt. På trods af den evige jagt på LCC''er, sidder man alligevel med fornemmelsen af en smule afveksling. En del af denne afveksling kommer uden tvivl fra Xed''s arsenal, der inkluderer en række interessante power ups såsom autofire, super charge, ekstra kanoner, kort med mere. Derudover møder man et nogenlunde udbud af fjender i form af forskellige Terracon robotter.

Grafisk set er Terracon ganske vellykket. Landskabet er pænt, og særligt imponerende er den for playstation fjerne horisont. Man kan virkelig se langt, og bjergene i det fjerne er ikke kun baggrund men faktisk en del af kortet, man kan komme hen til. Så vidt jeg er informeret, gøres det ved, at der ikke bruges textures på den del af landskabet, der ligger over en vis afstand fra Xed. En god ide som Terracon slipper ganske godt fra. Dertil byder vores lille grå vens våbenarsenal på et flot festfyrværkeri af farver, når der bliver ristet robotter. Til tider bliver det dog så voldsomt og effektfuldt på skærmen, at man har svært ved at se fjendernes skud.

Hvis vi ser bort fra de imponerende bedrifter, som terraforming af gasplaneter i stil med Uranus må siges at være, så er Terracon et ganske fornuftigt spil. Det er ikke noget, der vil holde dig oppe nat efter nat, men et par missioner i ny og næ er god underholdning.