Terminator Salvation

Husker du åbningsscenen fra Terminator 2? Her ser vi en voksen John Connor som leder de menneskelige modstandsstyrker i en mørk og dyster fremtid. "Skynet" er i færd med at spænde rebet om halsen på den resterende menneskelighed, og lige omtrent sådan føles det også at spille {Terminator Salvation}.

Spilversionen af {Terminator Salvation} finder sted før filmversionen. Dommedag er sket og Skynet har kontrollen over robotterne. I skoene på John Connor skal du drive guerillakrig mod en nådeløs og iskold fjende, og det er faktisk langt kedeligere end det lyder.

Fra første sekund lyser det ud af spillet, er dette har været et projekt Grin har banket sammen i hast, for at nå biografpremieren. Historien er vag og uinteressant, og opnår kun at være dårlig underlægning for et spil. Vi følger John Connor og en lille patrulje soldater, men historien bliver aldrig dybere end at robotterne vil dræbe os, og vi derfor må ødelægge dem.

{Terminator Salvation} er et simpelt, overfladisk actionspil. Banerne er upersonlige, våbnene er generiske og den kunstige intelligens fraværende. Det er enkelt at flanke firbenede T7'er, samt finde deres svage punkt på ryggen, og med et haglgevær er det en smal sag at plaffe flyvende angrebsdroner. Værre bliver det når man møder en T600, armeret med miniguns. De skyder dig til konfetti hvis koncentrationen mangler, og du må flygte om bag nedbrændte biler og betonruiner for at søge dækning, samtidig med at du tager tiden til at kaste granater og plaffe løs med dine geværer. Er du rigtig heldig får du lov til at slippe med livet i behold.

Og dette er det fedeste ved {Terminator Salvation}. Panikken når du har en næsten uovervindelig T600 trampende efter dig, samtidig med at det legendariske Terminator tema runger ud af højtalerne. Som Terminator fan er det næsten til at blive hysterisk over. Foruden disse sparsomme episoder fremstår dette dog som en simpelt licensprodukt, som højest er lidt aktuel spilværk for fans af filmene, og et ligegyldig forsøg på underholdning for alle andre.

Det føles som at spille {Wanted: Weapons of Fate} igen, bare i en dårligere version. Det er ganske tydeligt at Grin har genbrugt meget af den samme spilmekanik, men ikke har haft tiden til at tilpasse det Terminator universet. Det centrale gameplayelement er derfor en konstant søgning efter dækning, som uden problemer vil lede dig gennem hele den korte, ensformige og predefinerede spiloplevelse.

Fjendernes opførsel er forudsigelig. Robotterne er programmeret til at gå frem og tilbage i de samme mønstre men de skyder løs på dig, og mere avancerede bliver de aldrig. Der er simpelthen ingen kunstig intelligens at snakke om, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at min brødrister er smartere end disse fremtidsrobotter. Fejl og irritationsmomenter står i kø gennem hele spiloplevelsen, og der skal en enorm portion velvilje til for at have en bare nogenlunde oplevelse med {Terminator Salvation}.

Grins nyeste er ikke et komplet meningsløst møgspil, men det oser af indholdsløst filmspil langt hen ad vejen, og har generelt ikke meget at tilbyde. Eventyret kan spilles sammen med en ven via splitscreen, hvilket giver lige omtrent alt den morskab man her får ud af John Connor og kompagni. Sværhedsgraden hæves dog ikke, og har du bare en smule erfaring med genren, vil det kunne gennemføres alt for hurtig.

{Terminator Salvation} er et yderst uinspireret spiloplevelse. Gameplayet er forudsigeligt og simpelt, og ynder ikke at yde nogen indsats for at give en heftig spiloplevelse, men har det helt fint med kun at lefle for dets mest fanatiske fans.