Temple Run 2

Jungletrommerne buldrer igen. En skat er blevet stjålet på bedste (værste) {Indiana Jones}-manér, og nu skal der løbes. {Temple Run 2} er landet, og ægteparret Keith Shepherd og Natalia Luckyanova står også denne gang bag arbejdet på Imangi Studios' efterfølger.

Nøjagtig som hittet fra 2011 gælder det om at løbe så langt som muligt uden at drukne, falde, slå sig eller blive indhentet af den store vrede forfølger. Det sker også uden de store forskelle fra det første spil. Du stryger fingeren over skærmen for at dreje, når banen drejer, og stryger ned for at dukke dig og op for at hoppe. Tilter du enheden følger figuren med, noget som du skal bruge på smalle broer og når guldmønter skal samles. Med undtagelse af nogle få power-ups er det alt hvad du skal tænke på.

{Temple Run 2} er simpelt. Det er måske endda for simpelt. Ganske vist tager du denne gang også turen i svævebaner samt i mørke mineskakter, når du ræser afsted i dertil indrettede minevogne, men der er intet, som vi ikke har set før. The End, Subway Surfers, Hugo Troll Race og Pitfall! har siden det første {Temple Run} budt på mere variation og dybde end Imangis endless runner.

Turene i minevogne er ikke den eneste nyhed. Et power-up-system lader dig bruge en speciel evne (defineret af den figur du vælger at spille med), når du har samlet nok mønter (eller griber et power-up symbol). I bund og grund som vi kender det fra en anden endless runner, nemlig {Jetpack Joyride}.

<newpage>
Den anden store tilføjelse er gems. Dem samler du efterhånden som du stiger i level, eller undervejs på banerne. Det største problem med disse er, at de kan bruges til at fortsætte selvom man dør. Og de kan købes for rigtige penge. Du kan nok se problemet her, når spillet er baseret på at få den højest mulige score.

{Temple Run 2} benytter dog også den freemium-model, som den første titel konverterede til kort efter udgivelsen, så det koster dig intet at tage turen. Mekanikkerne er ligeledes stadig de samme, og mangler således igen en klar visuel indikation af at ens strøg er opfanget, hvilket sammen med den utroligt anonyme lydside alle dage har være {Temple Run}-spillenes største problem.

Udover en flottere grafik, bedre animationer og turene i minevogne er der dog meget lidt nyt under solen. Både Pitfall! og Subway Surfers har flyttet barren for, hvad vi forventer af denne slags spil.

Til prisen på gratis er det dog svært at være helt utilfreds. For {Temple Run 2} er stadig et sjovt spil i mindre doser. Kongen af genren er dog blevet slået af tronen med konkurrenternes bud.