Ted

Da jeg første gang så reklamen for Ted her på Gamereactor, blev jeg oprigtigt en smule surmulet. En tøjbamse der knepper et kasseapparat, virker umiddelbart ikke som god underholdning. Da jeg så at det var Seth MacFarlane der stod bag historien og stemmen på tøjbamsen, gav det straks mere mening.

Jeg hader Seth MacFarlanes humor. Seth MacFarlane's Cavalcade of Cartoon Comedy var noget af det værste skrammel, jeg længe har set. Pruttejokes og fornærmelser bare for ligesom at vise hvor hård han er. Dog må jeg jo erkende, at {Family Guy} godt kan underholde mig, især med deres Star Wars-parodier. Alligevel er det med halvsur mine, at jeg sætter mig til at anmelde Ted.

Det tager cirka et minut før den første jøde-joke suser over skærmen. Så ved vi ligesom hvor vi er på vej hen. Vi starter ud i firserne og følger enspænderen John, der som lille knægt får en teddybjørn i julegave, og som det så går, ønsker drengen at hans tøjbamse bliver levende. Som fortællerstemmen siger:

"Ét er sikkert. Intet er så kraftfuldt som en lille drengs ønske. Lige bortset fra en Apache-helikopter, for den har maskingeværer og missiler. Den har et imponerende våbenarsenal. En sand dødsmaskine".

I løbet af filmens første ti minutter er jeg helt afvæbnet. Vi får en troværdig forklaring på bamsens eksistens, og hvordan den passer sammen med universet. Samtidig får vi en ren kavalkade af firserminder: kålhoveddukker, Flash Gordon, Queen, samlekasser formet som Darth Vader og naturligvis E.T.

Netop E.T. er værd at hæfte sig ved, for på mange måder er han Ted. Heldigvis vendte han tilbage til sit botanikerjob inden vi blev trætte af ham. Eller inden han og Elliot endte som potrygende tabere i en slidt sofa. Det er nemlig præmisset for denne film. Ted er en stodder, han horer, tager stoffer og er usandsynligt svinsk. Men han er også Johns (Mark Wahlberg) bedste ven. Desværre for dennes kæreste Lori (spillet fortræffeligt af Mila Kunis), betyder det også at hun ofte føler sig som tredje hjul, når den umodne duo diskuterer alt og ingenting.

Du kan sikkert selv gætte, hvor det her fører hen. Og det gør heller ikke så meget, for hvis du ligesom jeg sidder og griner højlydt hele filmen igennem, er det fint nok at baggrundshistorien er ren tøse-flick. Fyldt med små tåbelige detaljer. Selv ringetonerne på hovedpersonernes telefoner i filmen er sjove. Det samme gælder underteksterne, der til tider tager sig nogle sjove friheder, som når "A little too much with the eye make-up" oversættes til "Lidt for meget luderkrudt, men flot".

Mark Wahlberg kan levere kommentarer med poker-ansigt, Mila Kunis er sød og troværdig, Ted en rigtig stodder, og filmen er spækket med fornærmende over-stregen-jokes. Og de bliver vel og mærke leveret så stramt og med så perfekt timing, at det er en nydelse. Det er som man kunne forvente det af Seth, når han er i sit rette element: masser af korte, hylende morsomme sekvenser.

Heldigvis er scenen med den kasseapparatskneppende Ted noget nær filmens svageste. Og det glæder mig usigeligt meget. Vi får en god historie om det at vokse op og tage ansvar, vi får endda lidt thriller-elementer, vi får et hav af sjove one-liners og så får vi til tider intelligent humor pakket ind i herlig firsernostalgi. Det er længe siden jeg har grint så meget.

Ekstramateriale
Vi kommer bag scenen under optagelserne af Ted, og så får vi en række herligt sjove fraklip, der er fyldte med endnu flere lummerjokes og platheder.