Technomage

Stakkels Melvin har det ikke let. Den flinke lille fyr er netop blevet forvist fra sit hjem i Dreamertown og bedre bliver det ikke da han opdager, at han er udset til både at bekæmpe den onde magt, der truer landet og samtidig genforene dets to folkeslag, Dreamers og Steamers, der aldrig just har været venner. Det hele skal oven i købet foregå i et RPG-spil, der ikke tilbyder noget nyt eller spændende. Det gør blot hvad mange andre har gjort før. Dermed ikke sagt at spillet er dårligt. Det er bare ikke noget særligt.

Hjælpsomme Melvin
Technomage begynder i Dreamertown, lige inden Melvin bliver sat på porten. Det er en flot dag og flink som han er, begiver Melvin sig ud i Dreamertown for hjælpe indbyggerne med deres gøremål. Det bliver til en række små opgaver, der ikke kræver den store tankevirksomhed eller fysiske formåen at løse.

Vinsælgeren har låst en kammerat inde i vinkælderen, Melvin's onkel skal have ryddet sin kælder for rotter og så videre. Alle disse opgaver ruster samtidig Melvin til sin videre færd, for inden længe får han sparket og må i ly af en regnfuld nat flygte til nabobyen Steamertown, hvor spillet for alvor tager sin begyndelse. Her bliver han atter udsat for forskellige opgaver der skal løses men denne gang er de mere komplekse. Han skal, blandt mange andre ting, forsøge at genetablere byens vandforsyning, stoppe utætte vandrør til med korkpropper samt måske vigtigst af alt: han skal også finde sin forsvundne far.

Melvin slipper ikke for at løse opgaver i Technomage, men et stort plus er at opgaverne bliver mere og mere udfordrende jo længere man bevæger sig ind i spillet. Ikke to opgaver er ens og man har hele tiden en fornemmelse af, at man er kommet et skridt videre i spillet, når en opgave, uanset hvor simpel den så måtte være, er blevet løst.

Vælg med omhu
I Technomage skal man være forberedt på, at meget af ens tid kommer til at gå med at løse gåder, men der skal også kæmpes mod uhyrer. Melvin starter ud med en lille dolk, hvilket ikke just gør kampene særligt nervepirrende, men det ændrer sig da den lille gut får fingrene i et sværd. Senere bliver der også mulighed for at lege med bue og pil samt diverse former for magi.

Dermed ikke sagt, at du blot kan smide din lille dolk i skraldespanden. Hvert våben har sine styrker men også sine svagheder. Sværdet kan godt nok give mere skade, men det er ikke så nemt at svinge rundt. Dolken er derimod hurtigere i optrækket. Man bliver derfor nødt til nøje at overveje sit valg af våben, afhængigt af hvilken modstander man står overfor.

Har vi det ikke bare hyggeligt?
Grafikken er ikke det vigtigste i Technomage og det ses tydeligt. Den virker noget gammeldags og stiv i betrækket. Figurerne er små sprites i stedet for 3D-figurer og animationen af dem er derfor noget grove i det. Omgivelserne højner dog niveauet. De er i 3D og kan roteres rundt med et tryk på controllerens skulderknapper. Hvert område har sine egne karakteristika, så man er aldrig i tvivl om hvor man befinder sig. Der er brugt masser af farver hvilket giver hele spillet en ganske hyggelig stemning . Selv et koldt og ellers uhyggeligt sted, som en gammel ruinby, virker pludselig indbydende.

En ven som alle andre
Technomage er gedigent håndværk, der er stykket sammen af folk med respekt for genren. Alle de velkendte elementer er der. Man udvikler sine evner undervejs, snakker med folk, finder magiske objekter undervejs og så videre. Problemet er bare, at spillet ikke tilbyder noget nyt. Det er den samme gamle klagesang igen, om udviklere der ikke tør stikke deres næser alt for langt frem og i stedet vælger at satse på velafprøvede opskrifter. Dette er Technomage's største problem - det gør som alle de andre.

Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at spillet er svært at slippe igen, når først man kommer i gang. Sværhedsgraden i de opgaver man skal løse og de kampe man skal udkæmpe, er balanceret helt perfekt. Melvin er også en charmerende fyr, som bestemt er et bekendtskab værd - men forvent ikke at det udvikler sig til et langt og inderligt venskab.