Takers

Jeg har intet imod stil. Quentin Tarantino er stilet, Ridley Scott er stilet. En lækker, dyr billedside kan være glasuren på en perfekt lagkage, så længe det understøtter én eller anden form for substans.

Stil uden substans er selvoptaget blær og i den nye actionfilm Takers er ønsket om at vise "bad-ass" røvere i designertøj så højt, at det grænser til onani.

De fem røvere Jesse, A.J., Jake, Gordon og John har lige udført et røveri der ligner noget fra en rap-video. Da de vender hjem flere millioner rigere, og vi får lov til at se hvor seje de er igennem et utal af slow-motion shots, konfronteres de af deres gamle kompagnon Ghost.

Han har en plan om et ekstremt indbringende kup, problemet er bare at de kun har 5 dage til at forberede sig. Som de tydeligt har gjort klart i en tidligere scene skal der mindst gå et år mellem hvert kup, så selvfølgelig siger de ja. Øjeblik hvad?! Det jeg lige har nævnt her er én af mange situationer, hvor karaktererne opfører sig fuldstændig ulogisk, bare så plottet kan blive ved med at køre afsted.

Noget af det mest sælsomme er hvordan Takers for alt i verden vil have at vi skal tage dens historie alvorligt. Vi får serveret en række usammenhængende, ligegyldige scener, der skal prøve at etablere en baggrund og personlighed for hver af røverne. Vi har én, hvis søster har et stofmisbrug, én som er bange for fængsler, én der kan spille klaver (øøøh... sejt?) osv. Komplet endimensionelle karakterer der er umulige at hold af.

Den største fejl filmen begår, er dens utrolige hang til at vise hvad for nogen stilede gutter vi har i hovedrollerne. Cirka tyve minutter inde er der en lang sekvens hvor vi ser dem trække i noget ekstremt dyrt tøj i en dyr butik hvor de ryger dyre cigarer og drikker dyr whisky. Det ligner noget fra en Hugo Boss-reklame og hovedpersonerne er også lige så interessante som fotomodeller.

Takers helt grundlæggende problem er at den ikke aner hvad den vil. Vi ser de her gutter lave et kup og så blive snydt bagefter. Hvorfor vi absolut skal se det her, er der vist ingen der har noget svar på, udover at det selvfølgelig skal se sejt ud imens de gør det.

Handlingen er så kedelig at jeg helt ærligt faldt i søvn under mit første forsøg på at se filmen. Ingen af karaktererne udvikler sig, vi har set historien en trilliard gange før og den bliver først det mindste spændende, i det sidste kvarter. Så take my advice og hold dig væk fra den her film (Så du, hvad jeg gjorde der? Det sørgeligste er at jeg sandsynligvis brugte længere tid på at udtænke det her ordspil end manuskriptforfatteren gjorde på sin historie).

Fesen underholdning og ikke godkendt.

Ekstramateriale

Med på discen følger en musikvideo og to bag-scenerne videoer. Desværre er de to nogle af de dårlige slags.

Vi ser sådan set bare instruktøren John Luessenhop skamrose alle involverede med en skræmmende overentusiasme. Lavpunktet er når rapperen T.I. (der spiller Ghost og som til dels har stået bag filmen) begynder at snakke om sit skuespil med en mærkelig overlegenhed på trods af han gør et virkelig skidt stykke arbejde i filmen.

Det er hårdt at sidde igennem og hjælper absolut ikke på min endelige karakterer.