Taken 2

I strid modvind frontalt mod skaren af filmanmeldere må undertegnede lægge hånden på Biblen og sværge: Taken var fed! Filmens simplificerede forherligelse af volden bragte minderne tilbage til klassiske hævnfilm som Death Wish. Anklaget for billig mønt og racisme fik Taken tæsk af anmelderne, kun overgået af det lag tæsk Liam Neeson fordeler i jagten på sin datter. Jovist, moralen blev skubbet til kanten, da Neeson pløkkede alle østeuropæiske banditter, og lod én overleve blot for at torturere ham med 220 volt gennem lårbasserne. Det var formentlig denne kategoriske afvisning af human takt og tone, som gjorde Taken til et biografhit i USA. Pyt med de kloge kritikere. Markedet talte for sig selv - og vil se mere blod.

På samme banehalvdel booter jeg blu-ray afspilleren, i håb om at Taken 2 genfinder forgængerens samme elskværdige usmagelighed. Her blev jeg dog fælt skuffet. Mens jeg stædigt repræsenterer forsvarerens position sammen med Taken, så må 2'eren se mig indtage anklagerens fordømmende blik.

Efter Liam Neeson i rollen som eks-agenten Bryan Mills spolerede den europæiske turistindustri, sætter han sig for at dæmonisere den mellemøstlige kultur, spædet op med en blanding af det blir' i familien og this time it's personal. De mange lig, han efterlod sig i Taken, havde også deres andel af bekymrede familiemedlemmer, og en utilgivende fader til døde slyngler iværksætter et hævntogt mod Bryan og hans familie. Ganske belejligt kommer bjerget til Mohammed, så banditterne ikke skal bakse med opholdstilladelse i USA. Den bekymrende far følger sin datter til Istanbul, men fredelige ferier varer sjældent særligt længe for familien Mills.

Det er atter Luc Besson og hans produktionsselskab Eurocorp som sender rejsechecks til Liam Neeson. Ambitionsniveauet og trangen til filmisk lækkerhed er tydeligvis steget siden sidst. Det mærkes ved en højnet teknisk kvalitet, poleret personskildring og et mere moderne look-and-feel, men instruktøren Oliver Megaton (Transporter 3) har satset på de forkerte heste. Forbedringer er alt det vi ikke ønsker.

I stedet for at træde på speederen og dyrke menneskelige simplificeringer, ligner den mellemøstlige deroute for meget en budgetudgave af Bourne-filmene. Forgængerens nærmest parodiske overlegenhed er pist forsvundet, mens der kiles en kedelig lang præsentation ind foran hovedkonflikten. Kort sagt: Alt for meget bla, bla og følelser. Alt for lidt bang, bang og tempo. Det er ikke meningen at vores tålmodighed skal testes i denne filmkategori, og når det endelige opgør tilmed er noget vattet, trænger mundvigen nedad. "You are going to be taken" ... nej, ikke denne gang.

Ekstramateriale:
Skiven er mest ladet med triviel promovering, slettede scener, en kortfattet 'making of...' og gag reel (komiske fejlklip), hvilket i filmens kontekst virker ret malplaceret. Derudover en samling af trailers for andre Scanbox film. Taken 2 er udgivet som extended version, men den syv minutter kortere biografversion kan også vælges. Det gør dog ikke nogen stor forskel.