Tactis Ogre

Det er meningen at der en dag skal være 8 Ogre spil. Tactis Ogre er firmaets anden udgivelse i serien, men det er 7 episode, hvor Ogre Battle var nummer 5. Sådan lidt ligesom Starwars filmene. Men om der overhovedet kommer flere Ogre spil nu er højst tvivlsomt. Det er nemlig Quest der står bag. Et lille Team på 6-10 personer som sidste år blev købt for et million-beløb af Square, og som straks blev sat til at lave Final Fantasy Tactics (anmeldt tidligere). Men Tactics Ogre ser heller ikke lyset for første gang på Playstation. Det er nemlig et gammelt Super Nintendo spil som er blevet konverteret, og som først kom på gaden engang tilbage i 1996. Altså en genudgivelse.

Historien er som i det første spil, den ultimative kamp mellem det gode og det onde. Du spiller i dette spil Denim Powell, en kriger der fra fødslen, aldrig har kendt sine forældre.

Rundt om i landet bekriger små stammer hinanden, og du bliver sammen med din søster Katchua (prosit) og den krigsgale Vice, nødt til at holde sammen på din hær, samt på et eller andet tidspunkt, at få hævn over Lancelot af Tartarus, leder af de sorte riddere, som i sin tid dræbte din far. Og som i de bedste eventyr film, får du så også din del af nederlag, tragedier og folk der falder dig i ryggen. Hele vejen gennem spillet skal du foretage valg, som kan have stor indflydelse, på hvad der senere sker. Denim bliver f.eks bedt om at udrydde en mindre landsby, blot for at få modstanderen ud af sit skjulested. Gør du det?, og vælger du mørkets vej?, eller nægter du og bliver smidt ud af dit hjemland?. Gjort lovløs og uden nogle rettigheder. Sådanne valg er der hele vejen igennem spillet, og det er også derfor spillet indeholder mere end syv forskellige slutninger, nogle bedre end andre.

Selve spillet er et isometrisk håndtegnet landskab, med små, med flotte og godt animerede personer. Du finder ingen FMV (Full Motion Video) her, ikke noget med tre-fire CD rom´er, og produktioner til flere millioner. Selvfølgelig må man bærer over med at spillet originalt er fra Super Nintendo´en. Men bag den lidt grynede facade, er der et af de bedst balancerede og velspillende strategi-spil nogensinde.

Grafikken er solid og god. Portrætterne af dine karakterer er rimelige, tegnet af den samme som har tegnet billederne til FFT, dog var han dengang klar over at folk faktisk havde næser (ingen i FFT har næser). Musikken er taget fra de mange musik-CD´er, der udkom i kølvandet på Tactics Ogre, og er flot arrangerret orkestermusik, som passer perfekt til den stemning man vil opnå. Lydeffekterne er taget direkte fra den tidligere udgivelse, altså cardridge, og er idag ikke noget at skrive hjem om. De virker nærmest komiske. Som 80´ernes bip-bip spil.