Sys Bjerre - All In

Sys Bjerre havde både leget sammen med Thomas Buttenschøn og Tue West, før hun i 2008 brød ind i de fleste danskeres bevidsthed med det skæve pophit Malene. Malene fik sammen med efterfølgeren Kegle masser af spilletid, og albummet Gør Det Selv blev godt modtaget, både af anmelderne og de danske pladekøbere.

En anmelder beskrev hende dengang som en blanding mellem Souvenirs og Anna David, i den sammenhæng ment som ros. Nu er Sys så tilbage med opfølgeren, All In, hvor begge singler, Alle Mine Veninder, og den poppede Kære Farmor (Du, som er i Herlev), er blevet spillet flittigt allerede på diverse kanaler.

Pladen åbner med den iørefaldende, men også ekstremt irriterende Alle Mine Veninder, som har plaget radiostationernes sendeflader hen over sommeren, men som ikke nødvendigvis viser, hvad vi har i vente. For resten af pladen er et misk-mask af genrer, der går fra lidt for følsomme ballader (Min Skyld) til barske diskoteksbaskere (Bow Wow).

Der har aldrig været noget galt med musikalsk variation, men det har taget helt overhånd for Sys Bjerre på All In. Når teksterne så samtidig oftest læner sig op af slidte klicheer som "Nogen kalder det doven/men jeg kalder det at leve i dag/i stedet for i morgen" og påtagede forsøg på at være sjove, bliver det hele en smule svært at have med at gøre.

Helt galt går det på Hjemve, der lyder som om, hun har fundet en melodi, men ikke rigtigt har haft tid til at skrive en rigtig tekst. Pladen bliver lukket af sammen med Sebastian på den udmærkede, men også lidt kedelige samtalesang Kærlighed gør blind.


Nu kunne det nemt komme til at lyde, som om alt er skidt på Sys Bjerres nye plade. Det er også tæt på, men der er dog gode øjeblikke på den.

Bow Wow har til tider nogle sjove billeder, og Dans på neuroser er også lidt morsom nogle steder. Der er bare meget langt mellem snapsene, og når ikke engang gode, gamle Sebastian kan trække niveauet op over småkedeligt, er der altså lang vej igen.