Syphon Filter: Dark Mirror

En kemifabrik i Alaska er blevet angrebet af terrorister, og hvem sender man? Naturligvis agenten Gabe Logan, der engang for længe siden forhindrede superterroristen Erich Rhoemer i at udløse tredje verdenskrig ved hjælp af virusen Syphon Filter. Og hold godt fast, for det bliver lidt af en rutschetur!

Gabe Logan kan næsten siges at være i familie med MGS-seriens Solid Snake. De taler begge med machostemmer, de har fingrene i lækkert grej og de bliver næsten altid narret af en højere autoritet. Mens Snake indtil videre har haft travlt med at spille kort i Metal Gear Acid, ser det helt anderledes ud med Gabe. Han byder nemlig op til en gang tango af den sundhedsskadelige, brandfarlige og blyholdige slags.

PSP’en er ikke så veludrustet som sin storebror. Her tænker jeg især på mængden af knapper. Den mest markante forskel er vel, at PS2 har to analoge styrepinde og PSP kun en lille gajol-agtig tingest. Dermed kunne man godt smide håndklædet i ringen og opgive alle tanker om at lave et "rigtigt" Syphon Filter. Sådan er det heldigvis ikke gået, og Dark Mirror gør det bedste, det kan med de forhåndenværende materialer.

Symbolknapperne fungerer derfor som den manglende analoge styrepind, og mens det ganske vist kræver tilvænning, så fungerer det. Ikke så glidende som hvis maskinen havde haft to analoge styrepinde, men det fungerer bedre end man umiddelbart skulle tro.
Samtidig viser PSP’en, at den grafisk sagtens kan formidle Syphon Filter på en tilfredsstillende måde. Ild bølger legende hen over widescreen-skærmen, røg stiger til vejrs og eksplosioner slynger folk rundt, som var de kludedukker.

Dark Mirror byder på en fin blanding af hæsblæsende action og stealth. Her betyder action ikke bare voldsomme ildkampe, men også eskortering af civile, indsamling af objekter og endda gåder. Disse handler mest om at finde en kontakt ved hjælp af Gabes fikse briller, men de giver et godt afbræk fra de ellers fine actionsekvenser. Gabes briller har forskellige indstillinger, hvoraf to af dem er gamle kendinge som natsyn og infrarød. Begge ret nyttige, men de formår ikke at slå de såkaldte EDSU-briller, der får alle nyttige dimser og kontakter til at lyse. De er utroligt praktiske og sidder du fast, gælder det om at bruge disse med det samme, for de afslører tit, hvad du har overset.

Actionsekvenserne er måske de mest markante, og blandt de fineste på PSP hidtil. På denne slagmark lever pacifister ikke længe, og det samme gælder folk med et galoperende Rambo-kompleks. Det der bliver belønnet er den rette blanding af forsigtighed, viden om at stoppe mens legen er god, og naturligvis en god portion ildkraft. Sidstnævnte leveres blandt andet af en ganske elegant riffel, der både kan skyde med små bomber, giftgas og elektriske ladninger. Tazeren vender naturligvis også frygteligt tilbage, og forvandler elefanthueklædte bøller til rygende bunker af sprødstegt hud og brankede knogler. Elegant, ikke så lidt ulækkert og ganske morsomt. Bedre er det når musikken, der følger begivenhederne på skærmen, er solidt skrevet af Mark Snow, der tidligere har arbejdet på X-Files.

Syphon Filter: Dark Mirror er ganske enkelt det bedste actionspil på PSP til dato. Det er en rutschebanetur af højeste karat, og med en glimrende multiplayerdel og grund til at vende tilbage, er der absolut intet, der burde forhindre Dark Mirror i at være en del af samlingen.