Syphon Filter
De fleste spilentusiaster har vel på et eller andet tidspunkt hørt om agentspillet Syphon Filter, som vel er amerikanernes bedste svar på James Bond i et videospil.
Damn, det satans kamera duer ikke!De fleste spilentusiaster har vel på et eller andet tidspunkt hørt om agentspillet Syphon Filter, som vel er amerikanernes bedste svar på James Bond i et videospil.
Forventningerne til Syphon Filter har været skyhøje, og jeg kan i starten allerede sige at dette spil absolut ikke skuffer.
Plottet i Syphon Filter er meget enkelt. Du er Gabe Logan - en af USA´s bedste agenter. Han arbejder i USA´s nok bedste agentservice CDBC som har hovedkvarter i Washington DC. De finder ud af at en terrorist er i gang med at sætte bomber overalt i USA. Bomberne kendes under kodenavnet Syphon Filter. Dette er navnet på den virus som de biologiske bomber vil sprede inden for kort tid hvis terroristerne ikke bliver stoppet. Du bliver derfor sendt ud på opgaven af dine såkaldte arbejdsgivere, sammen med din makker Lian Xing, som hjælper dig i kampen mod de ondskabsfulde terrorister og bomberne der kan betyde enden for USA.
I kampen mod disse terrorister kommer du til at bruge kraftige våben såsom granatkastere (M-79´ere), maskingeværer såsom M-16´ere og mange andre - heriblandt mange rifler. Et af de mest blærede våben er Shotgun´en som du kan gå rundt og lege Arnold Schwarzenegger med. Det ser simpelthen alt for blæret ud når man bare vader ind i en bygning og planter sine patroner ind i maven på en ´uskyldig´ terrorist så han flyver 4 meter bagud og smadrer ind i muren. Fedt ser det ud! Hvis du ikke har mere ammo tilbage kan du desuden bruge din Tazer som er et lille apparat der skyder en lille snor i en begrænset rækkevidde ud efter fjenden og rister ham med elektricitet indtil han brænder!!! Ganske pudsigt våben!
Nightvision riflen er utrolig praktisk i snevejr.Men Syphon Filter er absolut ikke et ´vade-ind-og-skyd-alle´ spil. Det er kun i de første baner du kan vade ind og pløkke fjenden med din shotgun som beskrevet. Det gælder for det meste om at snige sig ind på dem. Mere om det senere...
Angrebssystemet i Syphon Filter er ganske smart. Du kan vælge at trykke på R1 og Gabe låser sig fast på fjenden. Dette betyder dog ikke at du altid rammer. Uanset om du står et sted hvor du slet ikke kan ramme The Bad Guys, kan du ikke bare låse dig fast på fjenden og skyde. Her kommer L1 knappen dig til gode. Nu kan du selv styre kameraet fra et lille ´head-up-display´ der kommer frem på skærmen. Minder lidt om snigskytteriflen, men her kan du ikke zoome ind. Du kan med denne funktion give modstanderen et hovedskud. I modsætning til andre spil hvor hovedskud kun giver skade på fjendens armor, kan det i Syphon Filter betyde den visse død for den arme stakkel du rammer. Det gælder desuden alle fjenderne i spillet. - Også bosserne! Dette er utrolig nyttigt når du har lav armor, fjenden er udstyret med en flak jacket (skudsikker vest), eller er bevæbnet til tænderne med kanoner!
Styringen i Syphon Filter er udmærket men så heller ikke mere. Styringen af de forskellige våben er god, men jeg savner at kunne skifte våben med det samme i stedet for at skulle rende ind i menuen og vælge. Når du zoomer ind på fjenden med din snigskytteriffel eller går ind i førstepersonssynsvinkel, skal våbnet styres med pilotstyring - dvs. hvis du trykker op kører kameraet ned, og ned er op. Dette giver spillet et utrolig godt simulationslook. Når der er mange fjender af gangen, og der simpelthen ikke er tid til at give dem et hovedskud, er det svært for Gabe at sigte ordentligt på en person. Derfor kan man ende med at Gabe står med shotgun´en omme i nakken af en fjende, og alligevel ikke ramme. Dette sker heldigvis ikke så tit, men de få gange det sker, kan det godt få fatale følger. Derfor gælder det i Syphon Filter om at være utrolig koncentreret om sin mission, og bevidst over sine handlinger. Og fra dette bevæger vi os ind på missionerne.
Yes, du skal dø...Missionerne i Syphon Filter er utrolig vellykkede. Man bliver aldrig træt af en mission. Dine objektiver er meget varierede, men hver eneste gang er der altid noget med at desarmere en af de farlige bomber der bærer Syphon Filter virusset. Ellers er der stereotype missioner som du skal dræbe bossen for enden af banen, eller bare nå gennem banen. Andre gange skal du eskortere CDBC agenter (dem fra dit agentbureau), og andre gange beskytte dem for fjender mens de desarmerer bomber. I en af de første missioner skal du desuden jagte en boss gennem en togtunnel med togene kørende ude i siderne. Samtidigt skal du skyde de andre bad-guy´s der venter på at forhindre dig i at nå dit mål. En utrolig hjertepumpende mission! Du får også til opgave at skulle redde gidsler, og derfor snige dig ind på gidseltageren og skyde ham før han henretter gidslerne. De første par gange havde jeg ikke held med at bruge mine snigskytterifler.
Derfor gjorde jeg brug af mine ´45´ere som gik lige gennem ham. Det gælder om at være bevidst om hvordan de forskellige våben virker, og hvilken effekt de har. Et af de mere avancerede våben er riflen, der kan bryde gennem fjendens flak jackets, og den eryderst nyttig senere hen i spillet, hvor mange af fjenderne bærer disse flak jakets. Et våben der også er værd at nævne når fjenderne bærer flak jackets er graneterne der giver en rimelig stor chokbølge og derfor giver stor skade. De er også nyttige at smide op på bygninger og bruge i Ukraines skove, hvis man er i tvivl om hvor stor en mængde fjender der er.
Gamereactor Danmark