Syphon Filter 2
Fans af det første spil bør bestemt ikke være foruden efterfølgeren. Det er noget af det absolut bedste man kan få fingre i, hvis man kan lide action spil hvor intelligent gameplay og en virkelig spændende historie går hånd i hånd.
En terrorist mindre i verdenI sommeren 1999 nåede et helt særligt action spil endelig til Europa og Danmark. I USA lagde det anmelderne ned på stribe og succesen fortsatte ufortrødent på det europæiske kontinent. Spillet hed Syphon Filter, et rå action spil med intelligent gameplay og en spændende historie i bedste Tom Clancy stil. Som den hemmelige agent Gabriel Logan, skulle man forhindre en mindre hær af terrorister i at slippe den farlige Syphon Filter virus løs. En sag der senere viser sig, at være en del af et større og uhyggeligt komplot. Der var spænding til det sidste og slutningen lagde klart op til en fortsættelse. Den er så endelig kommet i form af Syphon Filter 2, et spil der fortsætter samme tempofyldte stil som forgængeren men med et par forbedringer hist og her.
Lian Xing har ikke meget tøj på men hun skal flygte fra denne militærbase.Hopla
Syphon Filter 2 begynder i samme sekund hvor etteren slap og ganske som i det første spil så skifter gameplayet mellem åben ildkamp til missioner, hvor det kræves at man sniger sig uset rundt. Undervejs finder man så forskellige former for våben men i Syphon Filter 2 er arsenalet blevet udbygget med ny sniper rifle, kniv, armbrøst med bedøvelsespile og diverse former for nye maskingeværer. Våbnene er meget fint afbalanceret i forhold til hinanden og man kommer ikke langt hvis man kun holder sig til et bestemt våben. Succes i Syphon Filter 2 kommer af, at vide hvilke våben der passer bedste i hvilke situationer. Det nytter eksempelvis ikke, at spurte ud mod 7 fjendtlige soldater hvis man kun er bevæbnet med en pistol. Denne form for gameplay, hvor man som spiller hele tiden skal holde hovedet klart i stressede situationer, er en af styrkerne i spillet og hver enkelt bane byder på det ene adrenalin sus efter det andet uanset om man sniger sig lydløst afsted eller kaster sig i dækning for en regn af kugler. Gabriel var rap på fusserne i det første spil og han er stadigvæk i topform. Nu kan han også springe. Det foregår dog helt automatisk. Man løber bare afsted og hvis der så er et hul, så springer Gabriel selv.
Gabriel er god til det med kniv. Synd for terroristenBang, du er død
Syphon Filter 2 byder dog på meget mere end nye våben. En af de største forbedringer er banedesignet. Det er blevet mere snedigt og avanceret og byder på mange overraskelser.
I forgængeren, var det altid klart hvordan hver bane skulle gennemføres men i Syphon Filter 2 har udviklerne ladet det være mere op til spilleren hvordan nogle af banerne skal gennemføres. Et godt eksempel er tidligt henne i spillet. Gabriel er netop kommet ud på den anden side af en lang tunnel. På vejen foran ham står der nogle militære lastvogne og hist og her går der nogle fjendtlige soldater rundt. Gabriel kan gøre to ting: han kan tage et fast greb om sit maskingevær og så spæne afsted det bedste han har lært, med fare for at blive offer for en kugle eller han kan trække sin kniv og snige sig lige så langsomt afsted mens han eliminere de fjendtlige soldater en for en.
Gabriels makker, Lian Xing spiller nu også en meget mere fremtrædende rolle i spillet. I etteren var det Gabriel, der dominerede billedet mens Lian kun var en stemme i den anden ende af en walkie-talkie. I Syphon Filter 2 skiftes man nu til at være de henholdsvis Lian og Gabriel.
Dine modstandere er nu også blevet mere udspekulerede og så har de fundet ud af, at skud i hovedet dræber omgående. Derfor slår maven også lige en koldbøtte, når det går op for dig at en snigskytte har din yndige skalp på kornet og så er det ellers bare med at søge ly.
Gabriel hænger lidt udSyphon Filters succes blev sikret først og fremmest på grund af dets gameplay. Grafik og lyd kom i anden række og her sidder de stadigvæk. Der er faktisk tale om regulært genbrug både hvad angår musik, stemmeføring og grafik. De grafiske detaljer er holdt på et minimum men på den måde er der heller ikke noget til at sløve spillets hastighed. Nogle vil måske begræde, at der ikke er blevet gjort mere ved det grafiske men jeg savner det ikke, for det vanedannende gameplay kompensere ganske udmærket. Sværhedsgraden er holdt helt perfekt, så man ikke løber spillet igennem på et par dage, men så man heller ikke bliver flintrende arrig når man for 10. gang bliver skudt en kugle for panden. Derfor er det også en vidunderlig fornemmelse, når man endelig kommer forbi et svært sted i spillet.
Gabriel Logan, to the rescue.Action Extreme
Syphon Filter 2 er måske ikke lige alt det man forventer af en efterfølger men det gode gameplay fra originalen er bevaret, historien er bedre og så taler det så absolut til spillets fordel, at der nu også bydes på en 2-player del som man ikke må snyde sig selv for.
Fans af det første spil bør bestemt ikke være foruden efterfølgeren. Det er noget af det absolut bedste man kan få fingre i, hvis man kan lide action spil hvor intelligent gameplay og en virkelig spændende historie går hånd i hånd.
Gamereactor Danmark