Sword Coast Legends
Sword Coast Legends lovede os det hele. En fantastisk Dungeons & Dragons-inspireret oplevelse med gode singleplayer og co-op dele, en mulighed for selv at skabe sine egne kampagner og meget mere. Desværre følges løfterne ikke helt til dørs.
Der er nok ikke mange, der kan påstå, at de intet kender til Dungeons & Dragons. Det er en titel med mange år på bagen og en masse fans i baggagen. Men på trods af denne popularitet - eller måske netop i kraft af den - har det været svært for spiludviklere at fange det kendte spils essens i en digital udgave. Titler, der dog er blevet hyldet for at have været tæt på, er for eksempel Baldurs Gate og {Neverwinter Nights}. Så når n-Space og Digital Extreme nævner disse sværvægtere som baggrunden for deres {Sword Coast Legends}-spil, har de i den grad lagt i kakkelovnen til noget stort. Og hvor fantastisk ville det ikke også være at få leveret en digital D&D oplevelse fyldt med en spændende singleplayer kampagne, utallige spilbare hjemmelavede eventyr og timevis af co-op sjov? For godt til at være sandt, hører jeg dig sige? Tja, noget tyder på det.
I spillets hovedkampagne, der kan spilles solo eller som firemands-gruppe online, spiller du som et medlem af eventyrsguilden The Order of the Burning Dawn. I er blevet hyret til at beskytte en handelskaravane på vej mod storbyen Luskan. Den ellers rolige færd afbrydes pludselig, da nogle lejesoldater angriber jeres gruppe og andre fra jeres guild. Det står hurtigt klart for jer, at angrebene er på grund af en mistanke om, at jeres guild er i alliance med dæmoner. Så er jeres guild virkelig i alliance med dæmoner? De sidste par nætter har I alle været hjemsøgt af mørke mareridt om netop dæmoner, så svaret er kommer ikke helt så let.

Men før kampagnen eller noget andet kan startes, skal ens karakter lige skabes. Først bestemmes racen. Vi får muligheden for at vælge imellem halfling, dværge, mennesker, halv-elvere og elvere. Dernæst vælger man imellem spillets classes, som er troldmand, paladin, cleric, fighter, rogue og ranger. Taget i betragtning af at spillet primært foregår i et fugleperspektiv, så er mulighederne for at gå i detaljer med karakterskabelsen overraskende gode. Man kan få lov at ændre både hår, hudfarve, ansigtstræk osv. Man kommer desværre i spillet aldrig tæt nok på, til at kunne nyde ens karakterkreation i detaljer. Men karakteren føles på en eller anden måde bare mere som min, når jeg selv har skabt hende, som jeg ønsker.
Efter at have valgt race, class og indstillet udseendet skal karakterens baggrundshistorie bestemmes. Man kan vælge at være alt lige fra tidligere spion, kriminel eller fattig til munk, folkehelt eller enspænder. Hver af disse baggrundshistorier bidrager ikke kun med følelsen af en dybere karakter, men giver også en startbonus på eksempelvis guld eller point i de forskellige stats.
Med højt håb påbegyndte jeg så og mit og min karakters eventyr. Desværre var de første par timers indledning noget af en kamp at komme igennem. Jeg blev mødt af en lidt småkedelig prolog med utroligt lineære dungeons og miljøer. Missionerne var ikke motiverende, og jeg begyndte at frygte at dette skulle være tonen for hele spillet. Men heldigvis ændrede det sig til det bedre, da jeg nåede byen Luskan. Her synes spillet alt folde sig ud og bevæge sig væk fra den alt for lineære udforskning. Der kom mere spændende quests, bedre dialoger og stemningen blev overordnet set bedre og dybere. Jeg mødte en masse spændende karakterer, der blev bragt til live af rigtigt godt stemmeskuespil, og jeg begyndte at nyde kampagnen en del mere.

Nydelsen blev dog flere gange afbrudt af små men møgirriterende ting. Jeg blev mødt af flere tekniske problemer. Spillet ville for eksempel ikke lade mig spille i fuld skærm (det var dog ikke noget som en alt+enter ikke kunne klare). Jeg måtte flere gange opgive gode quests, fordi vigtige personer forsvandt, eller items ikke var, hvor de skulle være. Og flere gange fortalte mit entourage mig, at det var en skam, vi lige dræbte en bestemt fjende, da vi nok kunne have løst konflikten ved blot at snakke med ham. Dette sagde de vel og mærke EFTER, de selv havde indledt kampen med fjenden og dræbt ham, uden jeg havde valgt dette. Og endnu en ting jeg lige kan føje til listen af små irriterende ting, er måden hvorpå, karakteren respondere verbalt på ALT, hvad man beder dem foretage sig. Det resulterer i en lind strøm af "At your service", "If you say so" og "Alright" hver eneste gang jeg bad gruppen om at bevæge sig. Efter at have lyttet på dette i flere timer er min tålmodighed så godt som opbrugt. Spillets tilstand er dog ikke kaotisk men hele oplevelsen var en smule vakkelvornt. Men mon ikke en snarlig opdatering vil rette op på disse tekniske problemer, jeg stødte på.
Spillet byder dog som nævnt på meget andet end hovedkampagnen. Man kan for eksempel også deltage i Dungeon Crawls med op til tre andre spillere. Det er rart at få muligheden for at hoppe direkte ind i en tilfældigt skabt dungeon med andre spillere. Det er let og effektivt, og det virker forholdsvist upåklageligt foruden lidt dårligt internet - det er dog vist ikke noget, jeg kan klandre spiludviklerne for. Faktisk er multiplayer en stor del af spillet, og alle de forskellige dele kan nydes i selskab med op til tre andre medspillere. Endda også hovedkampagnen som tidligere skrevet.
To spil, jeg ikke kan lade være med at tænke på undervejs, er Diablo og Dragon Age. På en del områder synes jeg at kunne genkende disse spil i {Sword Coast Legends}. Fugleperspektivet i {Sword Coast Legends} minder om det i Diablo, og kampsystemet med pause-muligheden og det fire-mand store party får tankerne over på Dragon Age-serien. Jeg er stor fan af disse titler, men på en eller anden måde fungerer blandingen bare ikke. Kampsystemet virker intetsigende. Jeg kan ikke mærke spændingen, som jeg burde få fra en sådan kampsituation og tilfredsstillelsen over at have overvundet nogle fjender, er så godt som ikke-eksisterende. Jeg vil mene, at kampsystemet lægger op til masser af strategiske overvejelser, men det er bare ikke det, som leveres. Kampene vindes i højere grad bare ved at klikke på den enkelte fjende og dernæst bare hamre løs på de forskellige karakterers quickbar med evner i bunden af skærmen.

Der er stadig én ting tilbage at kigge på, og det er spillets store salgsargument - Dungeon Master-delen. Dette lød for mig som noget, der kunne få {Sword Coast Legends} til at skille sig lidt ud fra andre spil. Her får spillerne nemlig selv muligheden for at skabe deres egne eventyr. Man kan teame op med vennerne og afprøve disse Dungeon Masters og deres kreationer. Der skal helt sikkert nok være utallige timers sjov at hente.
Som Dungeon Master kan man kan lave sine egne NPC'ere, karakterer og sine egne specialdesignede fjender. Man kan lave simple quests, som andre spillere kan fuldføre og derved også skabe sin egen historie i eventyret. Da jeg selv tog fat på denne del af spillet, kunne jeg hurtigt mærke, hvordan tiden fløj afsted. Jeg brugte flere timer på at designe mit eventyr. Men jo mere tid jeg brugte på det, jo mere gik det også op for mig, at den frihed, jeg først havde syntes, var så stor, egentlig ikke rakte særlig langt. Jeg kunne nemlig ikke lave mine egne maps og fylde dem ud, som jeg ønskede. Jeg kunne ikke designe mine egne byer med gader, som jeg bestemte, hvordan skulle se ud. Og jeg kunne ikke konstruere mine egne dungeons. Alle omgivelserne blev skabt tilfældigt på forhånd. Det betyder at layoutet af en dungeon hele tiden var forudbestemt for mig - det eneste jeg skulle gøre var, at fylde den ud med monstre og farer. Det er let, ja. Men det betyder også, at spillerne ikke helt kan slippe deres kreativitet løs og fylde et blankt lærred med deres personlighed.
Der er så meget potentiale i denne Dungeon Master, og jeg tror på, at spillerne selv kommer til at skabe nogle fantastiske eventyr. Men jeg håber, at n-Space vil arbejde videre med konceptet og give lidt mere slip på spillernes tøjler. Det kunne godt gå hen og blive fedt.
Da jeg hørte om {Sword Coast Legends} og visionen for spillet, blev jeg rigtig glad. Det lød som et spil, jeg absolut ville elske. Men jeg synes ikke, at spillet leverer den vision, vi blev lovet. Det føles som om at {Sword Coast Legends} forsøger at være en blanding af alt muligt godt fra mange andre store spil. Og det lyder i princippet som en god idé - det fungerer bare ikke i praksis. Det er som om, at i forsøget på at være denne blanding af gode ting fra andre spil, bliver {Sword Coast Legends} aldrig rigtig til sit eget spil. Det er lidt, som når man blander en masse farver. De enkelte farver er smukke hver for sig, men blander man hele paletten sammen, sidder man bare tilbage med en lidt mærkelig og kedelig grøn-brun farve. Jeg vil stadig ikke sige, at spillet er på et katastrofalt niveau. Det har noget at byde på i form af en god hovedkampagne og masser af muligheder for at spille co-op i forskellige sammenhænge. Det byder stadig på god underholdning, og leverer en middelmådig oplevelse. Jeg synes, det rummer en masse potentiale, og jeg håber, at n-Space vil arbejde videre med blandt andet Dungeon Master delen. Det kan stadig gå hen og blive godt.

Gamereactor Danmark