S.W.I.N.E

Det er noget ildelugtende i Carrot Land, en ulækker hørm af skidt og møg. Den kommer fra grisene, der uden varsel er væltet ind over indbyggerne i det fredelige Carrot Land, kaninerne. Det vil kaninerne selvfølgelig ikke finde sig, i så styrkerne mobiliseres men som så ofte før er der brug for en leder. Der er brug for dig.

Skyder tanken med gulerødder?
Som så ofte før, så står det dig frit hvem af de to kampivrige parter du vil lege general for. Hvem du vælger er dog rimelig underordnet, da begge sider stort set er ens hvad angår styrke og antal enheder. Hver side har 10 forskellige enheder, der kun variere i farve og udseende alt efter hvilken side du vælger. Underlig nok er de alle varianter af de mere konventionelle enheder, som vi kender fra andre RTS-spil. Der er tanks, artilleri, jeeps og flere i den dur, hvilket er et mærkeligt og lidt kedeligt valg fra udviklernes side, når man nu tager spillets noget fjollede tema i betragtning.

Ingen ressourcer, kun point
Hvis man synes spil som Age of Empires går for langsomt, fordi der bruges for meget tid på at samle ressourcer, er S.W.I.N.E mere lige på og råt. Begge sider er lige ivrige efter at komme i kamp mod hinanden, så de har ikke tid til at indsamle ressourcer. Derfor kan man, som spiller koncentrere sig om kampene. De eneste "ressourcer" man har til rådighed er command-points, som man optjener fra mission til mission. Disse point kan bruges til at købe nye enheder mellem missionerne eller forbedre dem man allerede har med bedre armering, mere slagkraftig ammunition eller særlige egenskaber som minerydning. Man kan også vente med at bestille nye enheder, til man rent faktisk er i kamp. Så kan man nemlig bedømme situationen og derefter bestille den enhed der passer bedst.

Kamperfaring er en god ting
Nu er det heldigvis ikke bidende nødvendigt at bestille nye enheder, hver gang man skal videre til en ny mission. De enheder, der overlevede den forrige mission følger nemlig med i næste og vinder samtidig lidt kamperfaring. Man gør altså klogt i at værne om sine enheder for de bliver mere effektive i takt med deres erfaring vokser.

Trailer-træf
Uanede mængder brændstof og ammunition er noget der hører fortiden til. I S.W.I.N.E skal man hele tiden holde øje med enhedernes forbrug, ellers ender det pludselig med at dine enheder ikke kan komme videre, fordi de enten er løbet tør for benzin eller ikke kan skyde igen, fordi de har brugt al deres ammunition. Heldigvis kan man bestille særlige trailere med ekstra ammunition, ekstra brændstof og reservedele, hvis dine enheder skal repareres. En sådan trailer kan trækkes rundt af lastbiler og bestiller man samtidig sådan en, har man altid ekstra forsyninger lige ved hånden.

Venstre...eller var det højre?
Hvad angår navigeringen, så plejer enhederne at klare sig ganske godt, hvis de vel og mærke befinder sig i åbent terræn. Uheldigvis foregår kampene af og til i byer og andre steder, hvor det pladsen er trang. Her forsøge en lettere retarderet AI så at træde behjælpeligt til ved at sende enheden ud på en større omvej, hvilket ofte betyder at enheden ofte løber lige i kløerne på en fjendtlig stilling eller den på anden måde får sig placeret så den bliver et let mål for fjendens tunge skyts artilleri.

Var det et "klik"?
Et andet irriterende problem er styringen som er noget mangelfuld i pressede situationer. Godt nok er interfacet bygget op over den klassiske model hvor man vælger enhed med venstre museknap og giver dem ordrer med højre men jeg oplevede flere gange hvordan enheder nægtede at udføre de ordrer jeg gav dem. Man skal nemlig placere markøren meget præcist midt på enheden og derefter i ro og mag vælge det sted enheden skal køre hen til eller det mål der skal angribes i et roligt tempo. Er man for hektisk i sin trykken ignoreres kommandoerne nærmest hvilket er dybt frustrerende når fjende vælter frem.

Det er jo flot
Grafikken er til gengæld der hvor S.W.I.N.E står ekstra stærkt. Det hele udspiller sig i flot 3D hvor man kan svinge kameraet rundt som man lyster, lidt i stil med Ground Control. Således kan man altid finde den bedste synsvinkel til herlighederne. Animationerne af enhederne er flotte og ganske naturtro. Ligeledes er detaljerne er mange og meget lækre at se på. Der er forskellige lys- og partikel effekter som er særlig flotte i de missioner der foregår om natten og i silende regn. Landskabet er også flot designet og varierer hele tiden fra åbne landskaber med sparsom bebyggelse til større byer med fabrikker, smalle gader og det hele. Lyden er til gengæld lidt mere sparsommelig men stadigvæk værd at lægge øre til. Særlig sjov er den indtalte dialog, hvor de gryntende grise snakker med en udpræget tysk accent mens kaninerne snakker med en mere forfinet fransk accent. Det er ganske sjovt men man savner noget mere personlighed hos enhederne som den man finder i StarCraft samt noget mere verbalt slagkraft som morsomme "one-liners" eller frække bemærkninger

Har jeg ikke sagt det før?
Jeg kan ikke sige jeg er skuffet over S.W.I.N.E men helt tilfreds er jeg heller ikke. Ideen er sjov og grafikken er meget flot men det virker som om udviklerne ikke har turde gå for langt væk fra den velkendte RTS-formel vi kender og har set utallige eksempler på førhen. Alt dette har jeg skrevet før men "problemet", er der altså stadigvæk. Tilbage står så S.W.I.N.E som et grafisk flot standard RTS, på godt og ondt, hvor den egentlige nytænkning udebliver.