Super Monkey Ball Touch & Roll

Konceptet i sig selv er ren galskab. Man tager simpelthen en abe og spærrer den inde i en plastickugle á la dem, der findes i visse automater. Dernæst tager man de der labyrintspil, hvor to drejeskiver tipper labyrinten. Ved at kombinere disse to elementer får man et af de mest underholdende spil jeg længe har prøvet. Og nu vender de små aber altså tilbage, for denne gang at indtage Nintendo DS.

Konceptet er det samme, selvom der nu er kastet to skærme ned i blandingen. Stilen er derimod ændret. Væk er abernes tredimensionelle look, og i stedet er aberne i kuglerne blevet todimensionelle. Det har givet anledning til nogle supersøde tegninger, der dog skurrer underligt hvis man har stiftet bekendtskab med spillene på Gamecube, PS2 eller Xbox. Underligt er det også at se frontaben Ai-Ai stå på titelskærmen, strittende med popoen, mens han frisk siger: "Touch me!"

Hvis man ser bort fra den æstetiske forandring, fungerer Super Monkey Ball som det plejer. En af spillets fire aber skal rulles fra et sted til et andet samtidig med at der skal samles bananer. Nemt som kage, altså.

Det udfordrende er banernes design. De slynger sig om sig selv som en diabolsk proptrækker, de bevæger sig eller også virker de djævelske på andre måder. De starter selvsagt blødt, men snart skal man have en nonnes sindelag for ikke at bande højlydt. Normalt ville banderi i Super Monkey Ball være associeret med spillerens egen uduelighed. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det var min egen skyld hvis Ai-Ai tumlede ned af en platform. Det har været fordi jeg ikke har været hurtig nok, eller måske netop fordi jeg var for hurtig. Jeg troede at jeg kunne skære hjørner, og det blev min abe straffet for.

Nu forholder det sig i midlertidigt anderledes. DSens trykfølsomme skærm kan bruges til at rulle aben med. Forskellen på en trykfølsom skærm og en analog stick er dog manglen på feedback. Det er ikke nemt at være præcis, hvilket er alfa og omega på nogle af banerne. Kontrolkorset kan også bruges men selvom det føles en smule mere præcist er det ikke helt nok.

Super Monkey Ball er ikke det samme uden et larmende soundtrack og masser af minispi. Minispil er der godt med, selvom ingen af dem virkelig er fremragende. Monkey Target glimrer ved sit totale fravær, mens Monkey Fight er svært at spille på grund af den lille skærm. Et helt nyt spil, Monkey Wars, er essentielt bare et First Person Shooter med en irriterende styring der gør det svært at foretage sig noget konstruktivt. Det larmende soundtrack er også på plads. Det er højt og meget belastende. Her er det dejligt at man kan slukke fuldstændigt for lyden.

Super Monkey Ball Touch & Roll kunne formentligt have været andet og mere. Måske er jeg forvænt fordi jeg har spillet Super Monkey Ball på min Gamecube, men jeg kan ikke se at en ordentlig styring og nyskabelse er for meget forlangt.