Super Monkey Ball Adventures

Nu er det jo snart påske. Vi er nogle stykker, der plejer at afholde en påskefrokost med det hele. Og med det hele mener jeg også spilkonkurrencer. Det foregår naturligvis i god sportsånd, og tages ikke alvorligt (... jeg slutter altid sidst, elendige bordfodbold... ). Eye Toy hører også til repertoiret, men jeg tror, at det måske bliver udskiftet i år, for i de sidste par dage har jeg tilbragt en del tid med nogle små bavianer. Super Monkey Ball Adventure, hedder koden, der har snurret lystigt i min maskine. Og lad mig starte med at sige, at dette spil kan deles op i to sektioner; en sjov og en irriterende af slagsen.

Jeg lægger ud med den sjove del, den der gerne skulle peppe påsken proportionalt op. Den består af partygames, præcis som det er tilfældet med de foregående spil; fight, tagteam, racing, bounce, cannon og target. Alle som én er det meget underholdende mini-games, hvor man kan være op til fire deltagere ad gangen. Der er et utal af figurer, man kan vælge som sin forlængede abearm, men det føltes nu ikke som om det gjorde den store forskel, hvem man valgte. Det gælder bare om at komme i gang med at uddele øretæver, køre om kap, agere kanonkugle, løbe med balloner og svæve med faldskærm henover vandet.

Netop den historiedrevne del, der jo er seriens nyeste påfund, synes at være spillets svage side. For på trods af en personlig glæde ved det fortællermæssige aspekt i et spil, og min store glæde ved de mange minigames, så fungerer det ikke optimalt. Kort fortalt handler historien om, at "the Nay sayers" har suget al glæde ud af abernes verden, og det er så vore små venners opgave at bringe orden i sagerne.

I tilgift er en prins og prinsesse også på afveje, så der er masser af abekattestreger i vente. Men som sagt fungerer det ikke optimalt, for banedesignet kombineret med platformgenren bringer nemlig to gamle dødsfjender i spil: prøv og prøv igen-modellen. På trods af opgavernes enkle karakter, bevæger figurerne sig med en voldsom fart, og så bliver det svært at holde sig på sporet. Loadetiden er ganske vist ikke særligt lang, men man taber hurtigt tålmodigheden, når der er dømt "fallout" i vandet og det viser sig, at aben ikke kan svømme.

Om den historiedrevne del er en dårlig idé, eller farten på figurerne blot skal tilpasses med nogle sværhedsgrader, er svært at sige ud fra denne kode, men festspillene gør, at denne titel kan blive et stort hit, når den udkommer til sommer. En del grillparties kan godt udvikle sig til nogle større abefester, hvis spillere landet over får øjnene op for denne titel. Spørgsmålet er bare, om jeg så ikke kunne have nøjes med de to foregående spil i serien?