Super Mario Bros. 35

Hvis du ikke har bemærket, at Super Mario fylder 35 i år, så har Nintendo ikke sparet nogle omkostninger i deres fejring af den travle blikkenslager og udgiver i den anledning spil, legetøj og endda et par kondisko. Ingen af disse ting er dog gaver i den traditionelle forstand, da du stadig skal hive pungen frem - bortset fra med {Super Mario Bros. 35}. I dette spil, der er gratis for alle Switch Online brugere, møder det klassiske NES-spil {Super Mario Bros.} den der Battle Royale-genre, der åbenbart hitter blandt ungdommen nu til dags. Men holder det nye format Mario frisk, eller er spillet det første tegn på en begyndende midtlivskrise?

I Super Mario Bros. 35 kæmper du mod 34 andre spillere om at blive last Mario standing. Du bliver elimineret på klassisk vis ved enten at blive ramt af en fjende, falde ned i et bundløst hul eller løbe tør for tid. Ironisk nok skyldes de fleste eliminationer, i hvert fald i begyndelsen, at spillere falder ud af banen, hvilket er den eneste fare, der ikke er anderledes end i originalen. Men når nybegynderne er blevet eliminerede, slås du udelukkende med monstre og uret.

På mange måder er Super Mario Bros. 35 en direkte efterfølger til {Tetris 99} udgivet sidste år på Switch eShop. Her spiller du Tetris som normalt, men hver gang du eliminerer en linje, bliver den sendt over til en af dine modstandere, og det samme gælder selvfølgelig også den anden vej. Super Mario Bros. 35 beholder dette system, men med monstre i stedet. Hver gang du stamper på en Goomba eller sender en Koopa på flyvetur i sit skjold, får du en smule tid, og fjenderne sendes på udflugt til dine modstanderes spil. Det lyder glimrende på papiret, og det kan både være sjovt og hektisk, når undervands-fjender tager et evolutionært spring og begynder at optræde på land, eller når Bowser pludseligt dukker op midt i et niveau. Desværre holder en del mindre problemer det geniale koncept tilbage, så det ikke helt resulterer i et fremragende spil.

På det mest fundamentale niveau er spillet simpelthen ikke hektisk nok til min smag. Fjenderne, som du modtager fra andre spillere, er i en lidt anden farve, så du kan se, de ikke hører naturligt til. Men selv uden denne forskel, er det stadig ret åbenlyst, hvilke fjender der hører til i dit niveau. Mange gange sidder mindre fjender fast i små områder, hvor de blot venter på, at du slukker deres harmløse og miserable eksistens. Og harmløs er desværre nøgleordet her. De fleste gange er kolonnen af Goombaer, der blindt marcherer mod deres udryddelse, simpelthen ikke spor farlige. Hvor de uvelkomne linjer i Tetris konstant sætter dig under pres, så er meget af oplevelsen i Super Mario Bros. 35 blot en stille og rolig vandretur gennem familiært territorium med nogle ekstra attraktioner undervejs.

Det bliver heldigvis bedre i slutningen af et spil. Når der kun er fem spillere tilbage, begynder tiden at løbe ekstra hurtigt, og du er nødt til at dræbe fjender langt hurtigere for at blive i løbet, da hver besejret fjende lægger et par dyrebare sekunder til din tid. I begyndelsen kan du for det meste klare dig igennem med ildkugler, hvis du har den rette powerup, men når du er presset på tid, må du dræbe fjenderne på gammeldags maner ved at trampe på dem og sparke til skildpaddeskjolde, da det giver dig ekstra tid, ligesom det gav flere point i det originale spil. Det er dog ærgerligt, at spillet kun rigtigt kommer til sin ret i denne fase, som kun mere rutinerede spillere vil nå på regulær basis.

Udover de normale power-ups, du finder i løbet af en bane, optjener du også en tilfældig kasse for hver tyvende mønt, du opsamler. Du kender allerede paddehatten, blomsten og stjernen fra originalen, men denne gang er en "ny" power-up lagt til samlingen i form af POW-blokken, der debuterede helt tilbage i det originale Mario Bros. arkadespil. Ligesom i det spil dræber POW alle fjender på skærmen, hvilket kan være behjælpeligt i de senere dele af et spil, men ikke er meget værd tidligt, da kun stjernen og blomsten virkeligt hjælper dig på den lange bane.

Ligesom i Tetris kan du vælge, hvilken spiller du vil genere med den højre thumbstick - du kan sende monstre til spilleren, der angriber dig, spilleren med mindst tid eller spilleren med flest mønter. Men grundet styringen og måden, man holder sin Switch, ramte jeg konstant thumbsticken og ændrede mit input. Det er ikke et stort problem, da du alligevel fokuserer mest på dit eget løb, men med mindre jeg holder min konsol på en eller anden uforsvarlig måde, så kan jeg ikke forstå, hvorfor dette ikke er blevet fikset.

Alt i alt, er spillet dog glimrende lavet. Du kan se de andre spilleres fremskridt på små skærme, hvilket er en god måde at udfylde den brede skærm med det originale spil i 4:3 format i midten. Til tider føler du dig som en sikkerhedsvagt i en dystopisk udgave af The Mushroom Kingdom, og der er endda en spectator mode inkluderet, til når du bliver elimineret. Spillets visuelle side og musik kender du sikkert allerede fra Super Mario Bros., og at gameplayet stadig holder alle disse år senere, afslører endnu engang, hvor brillant det originale spil var og stadig er.

Udover sejrsrusen belønner spillet dig med levels og forskellige emblemer, du kan samle på. Da spillet dog er en begrænset oplevelse, sat til at udløbe den 31. marts næste år, bør du nok ikke bruge al din fritid på at samle hvert emblem og gennemføre de daglige missioner. Da spillet er gratis for all Switch Online-brugere, er det dog svært at brokke sig for meget. Super Mario Bros. 35 er uden tvivl kompetent, men når ikke helt de hektiske højder fra Tetris 99. Et Battle Royale burde være sjovt hele vejen igennem og ikke blot med en håndfuld spillere tilbage. Forhåbentligt vil Nintendo balancere spillet i fremtidige opdateringer. For når det hele spiller, er oplevelsen eminent.