Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Styresystemer i 3D

Operativsystemer i dag har lige så meget fokus på det grafiske element som hvad der ligger nedenunder.

De mange fancy glas- og fade-effekter er dog stadig lavet i 2D, og de få 3D-effekter vi indtil videre har fået i eksempelvis Vista og MacOS giver os kun en simuleret fornemmelse af det tredje rum.

Apple har dog andre planer end det flade styresystem og arbejder på et patent de kalder "Multidimensional Desktop". Patentet beskriver flere scenarier hvormed man kan manøvrere rundt med sine filer i det virtuelle rum, og eksempelvis hæfte filer fast på siden eller endevæggen. Alt efter hvor du hænger filerne bliver de enten vist som ikoner eller som listeform. Et andet eksempel kunne være at et 3D ikon i form af en lille sol, kan skinne på de øvrige ikoner, og sågar kaste et realistisk lys alt efter placeringen. Det er værd at bemærke der kun er tale om en patentansøgning og det er dermed ikke sikkert at denne teknologi bliver til noget.