Strike Suit Zero

Born Ready Games' rumskydespil Strike Suit Zero er blevet skudt i luften på ryggen af en succesfuld Kickstarter. SSZ var et af de spil, der havde brug for et lille skub henover mållinjen, og de indsamlede midler gik til polering og finpudsning. Nu er spørgsmålet så, vil støtterne være tilfredse med det spil, de allerede har betalt for?

Svaret på det spørgsmål er formodentlig ja. Strike Suit Zero er hurtigt og hektisk, og når det er bedst, er det en formidabel space shooter.

Præmissen er simpel: engang i fremtiden er Jorden og dens kolonier blevet uenige omkring en fremmed artefakt, man har fundet i udkanten af galaksen. Det siger sig selv at den er umådeligt kraftfuld, og efter lidt skærmydsler falder den i koloniernes hænder, der bruger den til at udslette næsten hele jordens militære magt. Alt hvad der står mellem kolonierne og total udslettelse af tredje sten fra Solen, er en broget flok piloter og rumskibe, herunder vores hovedperson, Adams.

Du starter i et almindeligt fartøj og lærer det grundlæggende. Når først du er kommet på plads og er fortrolig med cockpittet i din jager, begynder bevægelserne at føles naturlige. Styringen er responsiv, og det giver kampene mulighed for at være hurtige og heftige. At kaste dit skib rundt i forskellige retninger bliver hurtigt en vane. Du bevæger dig rundt med venstre hånd, og ruller med højre. Et fart-boost lader dig dykke ind og ud af slagsmål relativt nemt, og når alle tre evner kombineres, har du et bredt udvalg af taktiske muligheder, når du nærmer dig (eller trækker dig) fra en kamp.

Låser du dig fast på en modstander (her er forskellige muligheder, afhængigt af hvilken knap du trykker på - du kan enten markere den nærmeste fjende, eller ham du aktuelt har som mål) indledes en jagtsekvens med masser af rul og dyk, mens du forsøger at ramme med nok skud til først at fjerne skjoldet, og dernæst ødelægge panseret på skibets skrog. Når begge bjælker er skudt i bund (skjolde regenererer, skrog gør ikke) ødelægges målet, og du kan vælge en ny fjende (nogle gange vælger de sig selv, ved selv at indlede et angreb).

Der er et udvalg af våben at bruge på rummets slagmark. Dit primære værktøj er din plasmakanon, der sættes til enten konstant at skyde mod fjenden, eller lades op til mere kraftige, men meget kortere salvoer. Dette grundvåben får selskab af et udvalg af raketter og missiler. Nogle af dem har målsøgere, andre har ikke, men uanset hvad er dette de mest kraftige dele af dit arsenal, og bør gemmes til de mere hårdføre udfordringer, der viser sig fra tid til anden.

Kampagnen er relativt ligetil. Det titulære Strike Suit dukker ikke engang op før halvvejs gennem den tredje bane, og ryger tilbage på bænken i et par af de efterfølgende missioner. Alt i alt er der fire fartøjer, men i første gennemspilning bliver dine vinger valgt for dig til hver mission. Strike Suitet adskiller sig fra de andre skibe, da det i kampens hede kan forvandle sig fra traditionel jager til missilspyttende rum-mech.

At transformere sig til Strike Suitet giver et nydeligt modstykke til de mere traditionelle jageres bevægelser. Styringen ændrer sig, og andre våben bliver tilgængelige. Det første er en kraftfuld men kortrækkende kanon. Den anden er Strike Suitets største styrke. Hver gang du dræber fjender i den traditionelle skibsform fyldes Flux Meteret op, og når det når forbi et bestemt punkt, kan Strike Suitet transformere sig, og sende bølger af missiler afsted mens det indtager sin mech-form. Individuelt er de ikke de kraftigste våben i spillet, men sparer du nok Flux op, og låser nok missiler til et enkelt mål (du kan markere flere forskellige mål, hvis du vil), og resultaterne kan være overvældende.

Du kan forbedre dine fartøjer undervejs, og indtjener opgraderinger ved at udføre diverse bonusmål i løbet af missionerne. Målene er i sig selv ret udfordrende, så her er noget genspilningsværdi at hente, hvis du virkelig vil pimpe din slæde. Du skal ikke forvente de store customisation-muligheder, bare mere rå kraft.

Alting taget i betragtning er der en god mængde variation i missionerne. Udfordringerne rækker fra simple eskortmissioner til bombetogter, rendyrkede dogfights til store slag, udkæmpet over nydelige planetære baggrunde. Som sagt sendes Strike Suitet til tider på bænken, hvilket lader dig lege med de andre skibe og opleve nye udfordringer undervejs (når en mission først er gennemført, kan du gense den med andre fartøjer, hvis du vil).

Hvad angår udfordring, skuffer Strike Suit Zero ikke. Der er 13 missioner i alt, og hver af dem tager i omegnen af en halv time at klare. Nogle kan ordnes relativt let, mens andre byder på betydelige spring i sværhedsgraden, og det kan være et problem. Ikke så meget fordi vi ikke har mod på en udfordring, men fordi checkpointsene nogle gange er latterligt langt fra hinanden, og det betyder at du kommer til at spille de samme svære sektioner igen... og igen... og igen.

Nogle gange er du nødt til at flyde rundt og vente på at den næste mellemsekvens starter, for derefter at flyve ud til en markør og vente lidt mere, denne gang på at actionen starter. Når man er nødt til at gennemspille disse utroligt kedelige sekvenser gentagne gange, kan det virkelig nage. Det gør positive tanker sure, især når man på sit sidste forsøg kun var et knurhår fra at udføre målet. Der er heller ingen save-funktion, så man er nødt til at gennemføre en bane i ét hug, ellers mister man al sin fremgang i den givne mission. Det kan også irritere, når man tager nogle af banernes størrelse i betragtning.

Grafikken er til tider spektakulær. Med rummet som bagtæppe glimter farverige eksplosioner i det fjerne, som et evigt fyrværkerishow. Skibe suser ind og ud af syne, og efterlader yndefulde spor af lys bag sig. De små skibe har rigeligt med detaljer, men de store fartøjer er skræmmende både i størrelse og ildkraft. Massive kanoner sender enorme stråler af lys henover slagmarken, og dissekerer ethvert skib, der er så uheldigt at komme i vejen. Spillet kan ses både i første- og tredjeperson, og sidstnævnte virker som det mest naturlige valg, da cockpittet ikke er blevet tilføjet endnu (det kommer i en fremtidig opdatering).

Den visuelle side får selskab af et passende tematiseret soundtrack. Futuristiske beats underbygges af æteriske vokaler. Lyden af eksplosioner og våbenild overdøver den for det meste, hvilket passer mig fint. Den er måske ikke helt i min smag, men føles ikke som et unaturligt valg.

Der var visse problemer med billedopdateringen i den udgave af spillet, jeg har testet, men vi er blevet lovet at disse knaster er forbedret i den endelige udgivelse. Der var også enkelte bugs og glitches, men igen er vi blevet lovet at de bliver rettet. Et andet fix, der skulle være lige om hjørnet, vedrører balanceringen og sværhedsgrad (den udgave, vi har prøvet, havde slet ingen valg af sværhedsgrad).

Ser man bort fra frustrationerne er Strike Suit Zero et hæderligt spil. Fans af genren vil uden tvivl finde mange timers underholdning i at smadre de enorme rumskibe. Udfordringen er betragtelig og - for det meste - givende. Afstanden mellem visse checkpoints gør nogle baner unødvendigt frustrerende, og skubber niveauet af udfordring ud over det acceptable. Mere afslappede spillere vil formodentlig bare lægge spillet fra sig, når det går hårdest for sig, og de harske checkpoints vil kun gøre dette problem værre. Dem, der holder stand gennem udmattelseskrigen bliver belønnet med en intens og spændende space shooter.