Stranglehold

Inspektør Tequila slår sig ned ved bardisken med et sammenbidt udtryk. Han er betjenten, der ikke tøver med at kaste sig gennem en kugleregn eller beder chefen om at gå af helvede til. Han er Hong Kongs svar på Dirty Harry, en hårdkogt betjent, der har set og oplevet det meste. En kuvert med penge skifter ejermand længere nede af baren og snart starter et inferno af den anden verden. Tequila kaster sig tilbage og glider hen over et bord, uden nogensinde at fjerne fingrene fra aftrækkeren. Cementpillerne i baren ædes grådigt af de sultne kugler, mens Tequilas fjender falder som gennemhullede fluer på gulvet. Scenen er ikke helt ulig åbningsscenen i tehuset fra John Woos Hard Boiled, filmen der nu får en opfølger i spilform. Hong Kong-action har de seneste år været stilskabende, ikke bare når det kommer til Hollywood-filmene, men også i mange spil, og hvad er så mere logisk end at John Woo nu tager en af sin mest anmelderroste film og laver et spil ud af herligheden?

Gennem årene har opskriften med et samarbejde mellem film- og spilbranchen dog været alt andet end herlig. Nærmest uden en undtagelse har den slags ideer været en opskrift på en total katastrofe. Hvem havde f.eks. ikke troet, at Wachowski-brødrenes hårde arbejde og Shiny Entertainments mangeårige arbejde, skulle ende som noget væsentlig mere appetitligt end Enter the Matrix og Path of Neo? Det minder mest af alt om en velanrettet buffet, hvor man bare skal tage for sig af retterne. Eller hvad med Robocop, Superman-spillene, Catwoman eller den lille kylling, der forleden fik sit eget spil? - det er ikke meget andet end et forsøg på at hive lidt flere penge ud af pungen hos de mange fans. Det er præcis den slags stejle bakker Strangehold skal op ad, og det er måske også derfor, at der ikke snakkes meget om det i spilkredse. Lidt ironisk kan man sige, at bevågenheden nok havde været større, hvis der netop ikke var en Hollywood-sammenkobling og at spillets åbenlyse kvaliteter så havde været lettere at få øje på - for de er der.

I ægte John Woo-ånd og i slående lighed med Max Payne, handler det om overdreven action i slow motion, hvor du kaster dig til højre og venstre, udnytter indretningen af de enkelte rum som beskyttelse og henretter fjenderne med stil. Og netop stilen er vigtig i Strangehold, der er mindst lige så velkoreograferet som en Hong Kong-film. Du belønnes for de stunts og bevægelser som du udfører, og jo flere kombinationer du fletter sammen, jo flere points tikker der ind på kontoen. De points kan igen forvandles til nye opgraderinger og våben, men frem for alt låser det op for en lang række specialangreb, som kan hjælpe Tequila ud af de mest pressede situationer.

Chow Yun-Fat er øvrigt tilbage i rollen som inspektør Tequila, når betjenten jagter en russisk gangsterboss hele vejen fra Hong Kong til Chicago - det er nemlig de steder Stranglehold udspiller sig. Tequila er, før spillet starter, blevet kidnappet og det er derfor, for at bruge en lidt slidt kliche, blevet et personligt opgør. Det er ikke verdens mest uventede og epokegørende historie, men det er heller ikke plottet, der får mig til at længtes efter Strangehold. Det er i stedet de fabelagtige kaskader af kugler, de smuldrende murbrokker og den kompromisløse Tequila, der får mig til at slikke læberne grådigt. Dog er det mest optimistiske ved spillet, at der er under udvikling hos Midways talentfulde Chicago-studie, der senest har stået for det glemte og desværre undervurderede Psi-Ops: The Mindgate Conspiracy til PlayStation 2 og Xbox.

- Da vi arbejdede på Psi-Ops 2, eller hvad man nu kunne kalde projektet, så viste der sig pludselig en mulighed for at optage et egentligt samarbejde med Woo. Han havde selv været en tur på E3-messen og havde set nærmere på en masse spil, der åbenlyst kopierede hans billedsprog med actionsekvenser i slow motion, og overvejede allerede der, om han ikke burde prøve sig selv af i spilbranchen, fortæller Brian Eddy, spillets instruktør og holdets kreative leder.

Psi-Ops var et af de første actionspil, der for alvor indførte fysik som en central del af spilmekanikken, da det blevet lanceret er par måneder forud for Half-Life 2 tilbage i år 2004. Præcis som Half-Life 2 bruger Psi-Ops den velkendte Havok-motor, og det kommer Stranglehold også til. Spillet udnytter samme fysiksystem til at simulere, hvordan objekter og omgivelser reagerer på hinanden, og de enorme mængder bly som Tequila og hans mål uddeler. At interagere med omgivelserne er også et centralt punkt for, hvordan ildkampene folder sig ud. Når du eksempelvis nærmer dig et bord, kan du med et enkelt knaptryk kaste dig henover det, hvorefter at gå over i slow motion (her kaldet Tequila Time). En anden spilmæssig detalje er de såkaldte mexicanske dueller, der opstår med fjender, der endnu ikke har trukket deres våben. Spilkameraet breder vinklen ud og leverer et mere John Woo-agtigt perspektiv, og så får du ellers et par sekunder til at påvirke kampen forud før den udspiller sig. Et par sekunder strategisk planlægning kan være helt afgørende for, hvordan det hele ender.

- Visse baner vil være specifikt designet til køretøjer, mens andre er langt friere i deres udformning. Vi har bl.a. en bane med en stor bådjagt, hvor der langs vandet findes en del vagtposter, som du samtidig er nødt til at tage dig af. Her kan du vælge ikke at tage båden og så i stedet køre i bil rundt om vandet, eller du kan gå derhen. Det er op til spilleren, og holdet ser egentlig mere hver bane som en lille sandkasse, om end det ikke er som i Grand Theft Auto, naturligvis, siger Brian Eddy.

Visuelt ser Strangehold ud til at levere en oplevelse af allerhøjeste klasse. Faktummet er, at spillet nu ser endnu flottere ud end det gjorde på sidste års E3-messe, hvor der var tale om en pre-renderet trailer, hvilket i sig selv er imponerende. En af grundende til springet i grafikken er uden tvivl, at det bruger Epics Unreal-teknologi (Gears of War, Unreal Tournament 2007). Stranglehold vil endvidere have en omfattende om end traditionel multiplayerdel med deathmatches og holdet håber på, også at kunne inkludere en co-op-del for to spillere. Sidstnævnte er dog langt fra et løfte, da jeg besøgte holdet i Los Angeles, men jeg krydser da fingre for det.