Steelseries Sensei

Ved første øjekast ligner Steelseries Sensei blot selskabets eksisterende Xai-mus, der har været en tur i gennem Pimp My Ride og fået et par læs ekstra dioder. Men der er mere til den end lækker indpakning. Under hjelmen ligger der nemlig et væld af indstilningsmuligheder, der nok skal kunne tilfredsstille den mest kræsne pro-gamer. Med andre ord er Sensei rettet mod den virkeligt detaljeopmærksomme spiller.

Musens følsomhed kan selvfølgelig indstilles lige som man vil have den, og det samme gælder både acceleration og deceleration, udjævning af mikroskopiske bevægelser samt hvor højt man skal løfte musen fra bordet, før den ikke længere registrerer ens bevægelser. Alle disse justeringer og udregninger laves af musens indbyggede processor, så man i teorien ikke er afhængig af drivere og computerkræfter. Ærlig talt har jeg dog ikke kunne mærke forskellen.

Man kan finjustere alle disse indstillinger gennem Steelseries' Engine-software, og det samme gælder farverne på musens diodelys - der er 16,8 millioner valgmuligheder. Det sidste lyder måske mere som en blæreeffekt end som noget der har nogen praktisk effekt, men det giver faktisk god mening. Med Engine kan man nemlig lave profiler til individuelle spil (hvis du foretrækker én følsomhed i Starcraft 2 og en anden i Call of Duty, for eksempel), og i disse profiler kan man også bestemme farverne i diodelyset. Med lidt snilde kan man altså se, hvilken profil man aktuelt har indlæst, bare ved at kigge på musens lys. Smart.

Engine-softwaren er dog ikke perfekt. Der medfølger blandt andet profiler til Aion, Medal of Honor, Starcraft 2 og World of Warcraft, der er indstillet så de automatisk indlæses, når de pågældende spil startes op. Men man kan ikke rette i dem - piller man ved en af disse profiler og gemmer sine ændringer, oprettes der i stedet en ny profil med samme navn efterfulgt af et 2-tal. Det virker lidt spøjst. Jeg har også oplevet at der opstod en konflikt mellem to profiler, så musen frøs i et halvt sekund, hver gang jeg alt-tabbede ind og ud af Starcraft 2. Det problem slap jeg dog af med igen.

Et andet punkt, der er lidt upraktisk, er at man ikke kan indstille hvilken profil Engine skal indlæse, når man starter Windows op. I stedet vælger den bare den, hvis navn kommer først i alfabetisk rækkefølge. Det kan man selvfølgelig omgå ved at lade navnet på sin yndlingsprofil starte med et ettal, men det virker altså fjollet, at man ikke bare kan gemme en som standard.

Til gengæld er det glimrende udtænkt, at man kan gemme op til fem profiler direkte på musen, så man kan indlæse dem uanset hvilken computer, man har sluttet den til. Deltager man i turneringer af den slags, hvor arrangørerne sørger for maskiner at spille på, er det guld værd - hvilket det også er, hvis man jævnligt skifter mellem computere.

Sensei har mange tricks i ærmet, men jeg tror at man skal være særdeles fintfølende eller detaljeopmærksom for virkelig at få noget ud af størstedelen af dem. Det betyder dog ikke at det er et dårligt produkt, langt fra. Musen lever fuldt op til den høje standard, som vi allerede kender fra Steelseries' Xai og Ikari-mus, og Sensei er ikke væsentligt dyrere end dem.

Den ligger godt i hånden, har en god vægt, glider elegant henover underlaget, og udover måske den overordnede følsomhed vil standardindstillingerne være glimrende for de fleste. Har du allerede en gamermus, du er godt tilfreds med, behøver du ikke haste ud for at købe Sensei, men du bør bestemt overveje den, hvis du alligevel skal ud og købe nyt. Min Sensei har ikke forladt min pc, siden jeg fik den med hjem, og min ellers trofaste Ikari har samlet støv siden da. Den er måske ikke den revolution, Steelseries gerne vil gøre den til, men mindre kan også gøre det. I sin kerne er Sensei en bundsolid gamermus. Man kunne frygte, at de mange indstillingsmuligheder måske ville komme i vejen for gængs brug, men det er ikke tilfældet. I stedet tjener de som et valgfrit supplement til et stærkt grundlag, der ikke tilføjer overflødige kalorier. Du vil ikke blive skuffet over Sensei.