Steelseries Rival 300

Indtil for ganske nyligt var Steelseries' sortiment af mus på grænsen til det overvældende. De havde mus i alle tænkelige størrelser, og nogle af dem havde endda det samme grundlæggende design på tværs af adskillige navne.

Men det har producenten lavet om nu, og barberet deres udvalg af mus ned til to serier: Den hæderkronede Sensei, hvis design i allerhøjeste grad har stået mod tidens tand, og så den nye Rival-serie.

I modsætning til Sensei-serien adskiller de forskellige Rival-mus sig dog fra hinanden med mere end bare indmaden. Det fysiske design er også forskelligt fra model til model, og selvom de har meget til fælles, er der også forskelle i udformningen af knapper og musens fysiske dimensioner.

Rival 300 er seriens mellemklassemus, og bygger på den mus der tidligere blot hed "Rival". Den har de funktioner man normalt forbinder med en gaming-mus: fire knapper plus hjul, en femte knap til at skifte mellem to følsomhedsindstillinger, og lidt LED-lys som man selv kan bestemme farven på. Rival 300 kan med andre ord det den skal, og her er ikke nogen dikkedarer.

Hele Rival-serien er til højrehåndede. Rival 300 er omkring en halv centimeter længere end de fleste andre mus, jeg har brugt, og pasformen føles både en smule smallere end jeg er vant til. Desuden er krumningen i spidsen ved venstre og højre museknap noget spidsere end ved mange andre mus. Den er højere end Sensei, men omtrent samme højde som fx Razers Deathadder og Mamba-modeller.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om hvad man personligt foretrækker og hvor stor ens hånd er, men jeg bryder mig kort sagt ikke om Rival 300's form. Min ringe- og lillefinger ligger for lavt, synes jeg, og vinklen som pege- og langefingeren ligger i på knapperne føles en kende ubehagelig, som om der bliver trukket i dem.

Det er ikke en oplevelse, der gør Rival 300 ulidelig at bruge - jeg har brugt den til mange timers sammenhængende gaming og med tiden vænnet mig til dens pasform. Men så snart jeg skiftede tilbage til min trofaste Razer Mamba kunne jeg straks mærke at jeg slappede langt mere af i hånden. Jeg havde samme oplevelse da jeg brygte Rival 300 et par dage på kontoret og derefter skiftede tilbage til den Deathadder, jeg bruger her.

I mine hænder dumper Rival 300 altså på ergonomien, men din oplevelse kan meget vel være en anden. Følg derfor dette råd, der gælder for både denne såvel som alle andre mus: køb aldrig en mus uden at have haft den i hænderne først.

Kontakterne i venstre og højre museknap er en anelse tungere end jeg foretrækker, men er fint responsive - og jeg vil til hver en tid foretrække en knap, der er lidt for tung, end en der er lidt for let (du fatter ikke hvor mange gange jeg har højreklikket på min gamle Sensei ved et uheld). Hjulet føles en tand for meget som billig plastik, men man er ikke i tvivl hver gang man har rundet et trin. De to knapper til tommelfingeren sidder til gengæld perfekt.

SteelSeries' sædvanlige software, Engine, virker selvfølgelig også med Rival 300. Med den kan man indstille diodelys, indstillinger for følsomhed, hvad de enkelte knapper skal bruges til, og så videre. Ikke noget fancy, men igen et punkt hvor musen leverer nøjagtigt hvad den skal.

Mit møde med Rival 300 har ikke været videre heldigt. Jeg kan ikke forligne mig med ergonomien, og jeg kommer ikke til at bruge den efter denne anmeldelse er afleveret. I forhold til prisen, der ligger omkring 450 kroner for den kløgtige shopper, er byggekvaliteten og funktionsniveauet helt fint, og på den baggrund er det en udmærket mus hvis man kan lide dens form.

Men det kan jeg ikke, og derfor kan vi ikke ende på mere end en middelkarakter.