Star Wars: The Phantom Menace
Hvis du, som jeg og millionvis af andre, elsker Star Wars og alt hvad der hører til, så er der godt I vente! "Star Wars: The Phantom Menace" er nyeste skud på stammen af Star Wars spil fra LucasArts.
Hvis du, som jeg og millionvis af andre, elsker Star Wars og alt hvad der hører til, så er der godt I vente! "Star Wars: The Phantom Menace" er nyeste skud på stammen af Star Wars spil fra LucasArts.
Du indtager rollen som een af fire personer fra den nyeste Star Wars film, bl.a. en af de gamle kendinge, nemlig Obi-Wan Kenobi. Disse roller får man tildelt alt efter hvad bane man er på ( desværre ingen valgmulighed ). Bevæbnet med en Light-Saber og et par "Force-gimmicks" ( hvis du er en af de to Jedi-hovedpersoner ), skal du kæmpe dig igennem adskillige baner fyldt med små puzzles, secrets og selvfølgelig ... Emperiets tropper. Da "Phantom Menace, Episode I" tager plads et stykke tid før "A new hope, Episode IV" ( Den første rigtige Star Wars film... ) skal du ikke regne med at se de typiske Stormtroopers som vi alle elsker at hade... I stedet skal du slås imod horder af Combat Droids, bevæbnet med BlasterRifles eller det der er værre, i en stil der svagt ligner Tomb-raiders, bare i fugleperspektiv. Men her får Lara Croft kam til eget hår eller hvad man nu siger. Godt nok er Obi-Wan Kenobi ikke så køn at se på, men han kan en hel del flere lækre ting end Lara Croft. Og så har du som Jedi-Ridder din Light-Saber og en Force-power eller 2.
Da jeg for nogle måneder siden hev jeg det gode gamle Jedi Knight frem fra gemmerne og spillede det igen, fik jeg en bitter smag i munden... Jeg syntes engang at det var et fedt spil, men desværre er det sunket i gameplay efter utallige andre og bedre FPS´ere er udkommet. Heldigvis behøver man ikke længere at vente, på igen at kunne lege Jedi-Ridder på et værdigt niveau.
"The Phantom Menace" er noget af det bedste LucasArts har leveret. Jeg følte godt nok noget ubehag over at spille spillet før jeg så filmen, men jeg har ikke fortrudt det. Gameplayet er godt, historien er fed og grafisk er spillet ret detaljeret. Der er et par flotte computeranimerede filmsekvenser og man får en god fornemmelse af at man er der selv... Det er helt klart fedt at fise rundt på banerne med sin Light-Saber og hugge Combat-droids ned, imens laseren piver om ørerne på en. Nok om min begejstring...
Men er der ikke noget dårligt at sige om spillet ? Jo, men det er ikke meget... Først så er der de små gåder der er af og til. De virker rimeligt usandsynlige og malplacerede, og der kan til tider være lige lovligt meget platformshopperi ( Jeg kan godt forstå, at folk ikke flygter fra cellerne hvis man først skal skubbe rundt med kasser, for at kunne nå det håndtag, der åbner cellerne ). Synsvinklen, som er i fulgeperspektiv, kan også virke belastende da du ofte bliver beskudt af fjender på afstand. Sidst ( og mindst )... der er ingen Quick Load knap. Der er en Quick Save som i og for sig er fin nok... men en Quick Load havde sat prikken over I´et.
Udgiver: Lucas Arts
Udvikler: Lucas Arts
Distributør: I.Q. Media
Systemkrav:
Win95/98
200 Mhz
32MB RAM
4MB Direct 3D Grafik accelerator
16-bits lydkort
4x speed CD-ROM
Direct X 6.1 ( Følger med )
Gamereactor Danmark