Star Wars Force Commander

Rebellerne forsøger forgæves at indtage min baseForce Commander fra LucasArts er et realtime strategispil, som foregår i Star Wars Universet. Det har været undervejs siden 1997, så forventningerne til spillet har været tårnhøje. Og det skorter da heller ikke på lovord fra LucasArts´ side, som skamroser det til den store guldmedalje. Ideen er genial: Endelig et RTS-spil, hvor man får lov til både på den Impiriske side samt som Rebellerne at genopleve de store slag, vi alle kender fra filmene og have kommandoen over bl.a. AT-AT´er.

Historien
Historien i singleplayerdelen er fængslende. To gutter, Brent og Dellis Tantor, lader sig indskrive i Imperiets hær, efter deres far er død, og der er nok at tage fat på, da Rebellerne gør helvedet hedt for Imperiets Stormtropper. Gennem 24 singleplayermissioner får man bl.a. mulighed for at genskabe det episke slag ved Hoth samt udforske Tatooine. Før hver mission får man en missionbriefing i 3D, som er godt lavet. Sammen med cutsekvenser mellem hver mission bliver man grebet fra første færd af. Historien tager på et tidspunkt en lidt overraskende drejning, som jeg ikke skal afsløre her.

"Smil drenge - vi er på!"Ægte 3D-miljø
Ronin Games, som har udviklet Force Commander, har ændret en del på de grundlæggende funktioner, man normalt associerer med RTS-genren. Spillet er i ægte 3D, hvilket burde være en kærkommen fornyelse til det ellers altdominerende isometriske 2d-view. Desværre er det snarere en belastning. Som udgangspunkt er kameraet placeret bagved en enhed lidt oppe i luften. Det er ok, når man bare vil kigge på f.eks. en Walker, men i et RTS-spil er det nu engang uhyre vigtigt, at man har det komplette overblik over slagmarken for at kunne udstede effektive ordrer. Det er så meningen, at man selv skal bevæge kameraet rundt for at finde en egnet vinkel, men det er alt for omstændeligt og besværligt. I sidste ende resulterer det altid i, at jeg zoomer kameraet så langt ud og så højt op over slagmarken som muligt og kun flytter kameraet frem og tilbage, og til begge sider. Og det var jo ikke ligefrem meningen, men det er den eneste måde at få en nogenlunde spiloplevelse på , hvis man vil overleve og komme videre til næste mission.
I denne vievmode bliver enhederne på slagmarken så bittesmå, at det er svært at skelne den ene fra den anden. Helt galt bliver det, når man så vælger en gruppe af enheder. Normalt vil der være en kontrolleret markering af dem, men i Force Commander bliver de omgivet af en firkantet trådmarkering. Nu kan man slet ikke se enhederne - bare en masse blå markerede firkanter, som løber rundt i terrænet.
Terrænet er ikke ligefrem state of the art. Det er ikke specielt detaljeret, og en irriterende sideeffekt er, at når man f.eks. roterer kameravinklen, kommer man konstant ud for, at ens synsfelt bliver ôklippet" af en klippevæg. En anden ting, som jeg havde forventet, var deformérbart terræn - at man kunne udnytte terrænet til f.eks. at udløse klippeskred eller ved hjælp af artilleriild skabe en dyb kløft i en situation, hvor forsvar er nøgleordet. Dette er ikke muligt.

Grafikken kunne være meget bedreCommandpoints
Ronin har erstattet ressourceindsamling med et commandpointsystem for at lægge endnu mere vægt på selve kampaspektet. Disse opnår man bl.a. ved at nedkæmpe fjendtlige enheder, indtage bygninger og opfylde delmål. De kan også mistes, hvis man administrer sin hær forkert eller har for mange enheder på slagmarken. Men her går det galt igen. Hvis man først er kommet bagud i et multiplayerspil, er det næsten umuligt at vende slagets gang. Hver gang, man mister en enhed, får fjenden tilført commandpoints, hvorved denne hurtigere vil kunne opbygge sin hær. Og dette er næsten som skruen uden ende, for der skal et mirakel til, hvis man efterfølgende skal have bare den mindste mulighed for at genopbygge sin hær.

Cutscenerne er fængende, men grafisk skuffendeInfanteri for vigtigt
Selve enhederne er flot lavede. AT-AT´en ser frygtindgydende ud, når man zoomer helt ind på den, og en lille gruppe af disse med behørig backup kan hurtigt decimere enhver fjendtlig bygning til ingenting. Det ser imponerende ud, når ens hær på 50 enheder frygtløst angriber Rebellernes base for at udrydde en shield generator, så Darth Vader kan komme ned på planeten. Infanteri kan også benyttes til at indtage bygninger og i nogen tilfælde andre enheder. Men igen sker det: når man beordrer en enhed til at dreje rundt, vender den rundt som på en tallerken, og det kan gå, når det er en tiebomber, men en gigantisk AT-AT ser direkte latterlig ud, når den i bedste kunstskøjteløbstil drejer rundt. Det at infanteri kan indtage bygninger gør, at man bruger ufattelig megen tid på at holde udkig efter infanteri og måske kommer til at ignorere andre ting. Efter min mening er der lagt al for stor vægt på dette aspekt.
De fleste bygninger er meget simple og uden den store detaljegrad, hvilket man for alvor ser, når man zoomer ind. Selve gameplayhastigheden kan også være irriterende. I kamp er der nok af intensitet, og det går stærkt, men når man skal bevæge en gruppe af enheder tværs over et kort, går de ekstremt langsomt. Og der er ikke nogen gameoption til at ændre gameplayhastigheden.

Nogle Airspeedere i aktionThe force is no longer...
Brugerinterfacet virker meget lidt gennemført. Der er ikke brugt særlig mange timer på at lave det, og funktionaliteten er set bedre. Det fylder 1/3 af hele skærmen (!). Man kan slå det fra, men så går det ud over gameplay´et. John Williams, som lavede musikken til Star Wars-filmene, ville korse sig, hvis han hørte Force Commanders lydspor. Man har prøvet at peppe den originale musik op, hvilket er en god ide, men resultatet er nedslående. Star Wars i en techno-rock udgave. Det bliver lidt træls i længden. Lydeffekterne er til gengæld gode. Når tie fighterne skrigende flyver rundt, lyder det nøjagtigt som i filmene. Og eksplosionslydene er også af god kvalitet.
Force Commander kunne være blevet et rigtig godt spil. Der er tider, hvor man sidder klinet til skærmen og ser slagets gang udfolde sig. Men hele tiden dukker disse fejl frem, og man når aldrig at få et decideret adrenalinrush af Force Commander. Derudover stiller det monsterkrav til ens maskine. Selv med en Athlon 700 var der til tider lidt hakken i gelederne. Ærgerligt. Jeg ville så gerne kunne sige, at jeg elsker dette spil, men det er for fejlfyldt, og grafikmæssigt lever det ikke op til dagens standard.