Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Star Wars Droidworks

Star Wars Droidworks

Star Wars Droidworks er et intellektuelt stimulerende spil og er istand til at introducere simple videnskabelige principper for den unge befolkning.

Kampen for frihed fortsætter..! Rebellerne har fundet ud af at "The Empire" har bygget en hemmelig droid fabrik et sted på planeten Tatooine. Hvis disse droids bliver færdige vil de terrorisere galaksen, og derfor har Rebellerne valgt en af deres allerbedste agenter til at finde denne fabrik og omprogrammere denne...Og ja du har gættet rigtig.. Det er dig vi taler om!!

Spilleren får rollen som hemmelig agent og mester i at bygge droids. Dit job er så at bygge droids med de nødvendige færdigheder til at udføre 29 forskellige missioner. I hver eneste mission er dine mål så specifikke, at målene kun kan nås hvis du får bygget den helt rigtige droid. Det betyder også, at din mission vil mislykkedes hvis du får bygget en forkert droid.

Introduktionen der har til hensigt at forklare spillet og hvordan man bygger de forskellige droids, er utrolig ligetil og meget let at forstå. Instruktionerne er tydeligt forklaret og der er hele tiden en gentagelses knap hvis man ikke lige fik fat i det hele. Det er først når man kommer til de enkelte opgaver at spillet bliver yderligere svært..

Star Wars Droidworks er jo et spil der skal lære børn at tænke kreativt på en sjov måde, og lykkedes det nu også..? Hvis missionernes mange forhindringer skal overkommes kræver det at spilleren benytter sig af det undervisningsmateriale der er indbygget i spillet. Denne "Information and Data Exchange" fortæller spilleren lidt om maskinerne, lys, energi, kraft og materialer. F.eks., går en af de første missioner bl.a. ud på at spilleren forstår at benytte sig af teorier omkring skråninger, vinkler og træghed. Hvert af disse begreber er flot beskrevet i indekset ved hjælp af en kombination af forklaringer og animerede eksempler og spørgsmål der er relaterede til hverdagens problemer.

Ligesom tidligere spil fra LucasArts, udviser Droidworks et solid kvalitet. 3D verdenen benytter samme "engine" som Jedi Knight, men er dog en smule mere kantet. Spilleren kontrollere sin droid fra en 3 persons kameravinkel, og miljøet virker meget inspirerende og har direkte paralleller til Star Wars filmene.
Musikken er ligeledes taget direkte fra filmene, ligesom spillets værter (C-3PO og R2-D2) giver spillet en velkendt indfaldsvinkel.

Jeg må nok sige at jeg var en smule pessimistisk omkring dette spils evne til at lære de helt unge mennesker noget omkring bl.a. teknik og banal fysik. Jeg tog heldigvis fejl, og er af den sikre overbevisning at målgruppen til dette spil nok skal få en masse timer til at gå foran skærmen. Og så stopper indlæringen jo ikke efter man har bygget sin droid. I selve spillet får spilleren brug for at tænke kreativt og logisk for at opnå det bedste resultat.

Star Wars Droidworks er et intellektuelt stimulerende spil og er istand til at introducere simple videnskabelige principper for den unge befolkning. Det skal dog lige siges at spillet med sikkerhed kan bruges af hele familien. Jeg fandt mig engang imellem hensat til min "Workshop" i gang med at bygge den ultimative droid.. Og jeg morede mig faktisk!!

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Star Wars Droidworks er et intellektuelt stimulerende spil
-
Primært til den unge del af befolkningen.