S.T.A.L.K.E.R.: Clear Sky

Jeg har altid beundret folk, der stædigt har turdet gå sine egne veje, også selvom disse måtte være stik imod, hvad der var forventet. Den russiske udvikler GSC består af sådanne mennesker. Beviset var S.T.A.L.K.E.R., der med seks års udviklingstid og adskillige forsinkelser alligevel var ganske kompromisløst i sin variation af skydespilsgenren.

Inspireret af den forfærdelige Tjernobyl-tragedie fortaltes en historie om, hvordan det tilbageværende ødeland var blevet en radioaktiv jagtmark for de, der var modige nok til at vove sig ind i zonen. Stalkers, som disse personer blev navngivet, var både det essentielle tandhjul, der fik hele maskineriet til at virke, men samtidig også lykkejægere på jagt efter efterladte rigdomme.

Umiddelbart ser kun få ting ud til at have forandret sig i Clear Sky, og verdenen, jeg beskuer, er på det samme primitive, brugte stadie, som sidst jeg forlod den. Det virker næsten, som om kraftværkets nedsmeltning har resulteret i en nulstilling af den omliggende natur, og kun det organiske liv har måttet betale prisen.

De radioaktive områder er kærligt navngivet "zonen", og sporadisk spredt ud over denne er de faldefærdige baser, hvor en blanding af handelsmænd, ledere og lykkejægere prøver at få livet til at hænge sammen.

Jeg starter min rolle som lejesoldat for en af disse baser, der ikke kun kæmper for sin overlevelse, men også ønsker at finde ud af, hvad der har forårsaget de seneste forandringer i zonen. Med de første missioner overstået er det dog op til mig, hvordan jeg vil tackle resten af historien. I en verden på randen af anarki, og hvor kun penge og ressourcer har værdi, er der altid nogen, der vil betale prisen for en erfaren lejesoldat.

Min vandren går derfor fra den ene base til den næste, og for hver ny person jeg møder, tilbydes jeg nye opgaver. Nogle ønsker, at jeg drager ud i uudforskede områder og først vender tilbage, når jeg har fundet en vigtig genstand, som kan holde basen kørende en uges tid mere. Mere hyppige er dog de opgaver, hvor jeg bliver bedt om at tage del i de territoriale krige, enhver af baserne uundgåeligt bliver rodet ind i.

De forskellige muligheder, jeg hele tiden bliver givet, tilbydes af et gameplay, der uden større problemer blander flere forskellige genrer sammen. Det virker aldrig forceret, når GSC pludselig lader dig optimere dit udstyr, som havde genren været rollespil, og på samme måde virker det også ganske naturligt, når du tager haglgeværet i hånden og trykker på aftrækkeren.

I det hele taget skyldes en stor del af Clear Skys charme den hårdnakkede tilgang, udvikleren har haft til projektet, samt den ligegyldighed hvormed de har ignoreret resten af genren. Derfor har jeg adskillige gange måtte klø mig i hovedbunden og undre mig over nogle af udviklerens beslutninger for senere at opdage, at der er en forklaring og grund til dem alle. På den måde er dette til dels en opdagelse af en unik verden i spilregi, men samtidig også en opdagelse i hvordan genren også kan tage sig ud.

Teknisk mærkes det, at Clear Sky hverken gør brug af den nyeste teknologi eller har som mål at skubbe grafikmilepælen. I stedet for at bruge hele budgettet på højopløselig polygonfnidder er kræfterne i stedet brugt på atmosfæriske effekter, som giver verdenen masser af fylde. Resultatet er et univers, der aldrig glider ligeså flydende som f.eks. det seneste Unreal, men i stedet byder på en stemning så tung, at man nærmest kan fornemme den indre geigertæller gå i gang, så snart spillet startes op.

Måske netop fordi udvikleren har været så opsat på at følge sine egne spilleregler, er der dog også taget et par beslutninger, som man skal holde sig for hovedet, inden man begiver sig ind i zonen. Den første er, at Clear Sky er komplet ligeglad med dit kendskab til serien, og derfor er det op til dig selv at lære spillereglerne. Havde der blot været tale om et skydespil, havde det ikke betydet noget, men når nu faktorer som blodforgiftning, radioaktiv stråling og falmende udstyr er inkluderet, havde et par instrukser været kærkomne.

Ligeledes kan du godt forvente en ordentlig udfordring, hvis du vælger andet end den nemmeste sværhedsgrad. Fjendtlige soldater er oftest i overtal og udstyret med langt bedre udstyr. Den mest drabelige fjende er dog den levende verden. Muterede dyr jager i flok og kan bruge ting som vind og lyd til at spore dig, og får de ikke fat på dig, er der altid chancen for at støde på en lomme af intens stråling.

Hensyn har ikke været et emne under udviklingen af Clear Sky, hverken i forhold til genren eller spilleren. Ved at lukke af for resten af verden har GSC bygget et spil, der er uspoleret af tidens trends, men som lokker med en original oplevelse, hvis du da ellers er på bølgelængde med udvikleren. Bare husk, at der ikke er nogen hjælp at hente, og zonen derfor kun er for de mest hårdføre.