SSX Tricky
Når de lange, kolde vinteraftener sætter ind, er der ikke noget bedre end at varme sig med et cool spil på sin PlayStation 2. SSX fra EA BIG er et af disse fænomener.
Når de lange, kolde vinteraftener sætter ind, er der ikke noget bedre end at varme sig med et cool spil på sin PlayStation 2. SSX fra EA BIG var helt klart blandt de bedste launch-titler på PS2 sidste år - bare ærgeligt, at min kopi af spillet fik en slem rids så tidligt i sit liv. Derfor blev jeg vild, da jeg hørte opfølgeren, med tilføjelsen ’Tricky’ i titlen, var på vej.
Ny suppe på gamle ben kan også smage godt!
Det store spørsmål er selvfølgelig om SSX Tricky er så godt, at du helt kan droppe at spille det første spil. Vi ved af erfaring at mange opfølgere blot er mere suppe kogt på samme ben, men det er IKKE tilfældet med SSX Tricky. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det deler førstepladsen som bedste PS2-spil nogensinde, sammen med GTA3. Spillene repræsenterer godt nok helt forskellige genrer, og SSX Tricky er på ingen måte lige så grænseoverskridende som GTA 3, men med sin næsten uendelige replay-værdi, flotte grafik og ufatteligt fængslende gameplay, er det med i top. Ingen sølvmedalje i år.
Spilmodes
Kort fortalt drejer SSX Tricky sig om ekstrem snowboarding, med en arkadepræget stil og charme, som kun EA BIG kan gøre det. Også denne gang kan du vælge mellem tre forskellige spilmodes: Practice, Showoff eller Race. Practice er mere udviklet denne gang, og fungerer som en perfekt Tutorial til at lære sig alle de nye tricks. Apropos tricks, er styringen også blevet tweaket siden sidst. På mange måder er den mere intuitiv og dermed sidder du ikke med nogen speciel fordel, selv om du har spillet dig til blods på den første udgave af SSX. Nybegyndere får det nok lidt svært i starten, og det var da også med lidt skuffelse, at jeg så mig selv tabe mit første løb mod en nybegynder. Men samtidig gav det spillet en ny dimension, da du ikke bare kan overføre dine rutiner fra etteren.
Showoff er fortsat min favorit, da den virkelig åbner for eksperimentering og udforskning af spillet. Showoff handler om at samle flest mulige trickpoints, så du spiller uden et ur, der tæller ned. Det er også her, du får brug for de nye "Über-tricks". Jo flere tricks du laver, jo højere bliver dit Trickmetere. Trickmeteret bliver fyldt med energi til at booste din fart med, og samtidig åbner det nu, i fuld tilstand, for de nye, seje Über-Tricks når det er fyldt op. For hver gang du laver et af disse spektakulære stunts, for du et bogstav, og tilsidst vil der stå ordet ’Tricky’ - og du har nu fuld boost resten af runden.
Race er selvfølgelig den velkendte "kom-først-i-mål" spilmode, men det er der jo heller ikke noget galt med. Fartsfornemmelsen er super, og banene er udfordrende. Men det lønner sig helt klart at teste i Showoff-mode først, og finde eventuelle smutveje.
Gamereactor Danmark