SPILHISTORIE: 1977
Her fortsætter vores spilhistoriske serie, og denne gang beskæftiger vi os med det herrens år 1977, da Atari indledte sin storhedstid med Atari 2600.
Her fortsætter vores spilhistoriske serie, og denne gang beskæftiger vi os med det herrens år 1977, da Atari indledte sin storhedstid med Atari 2600. På denne tid havde de fleste konsoller indbyggede spil. Spil som bestod af Pong lignende skabelser og forskellen mellem de forskellige maskiner var aom regel antallet af Pong varianter. Atari ændrede spilmarkedet for altid det år, med en maskine hvis regnekraft vi i dag ville kunne bruge til en lommeregner og nix weiter.
Atari 2600
Atari sendte Atari Video Computer System(VCS) på gaden. Stella, som udviklingsnavnet var, blev udviklet af Joe Decuir, Ron Milner og Steve Mayer. VCS kom senere til at hedde Atari 2600 efter fabrikationsnummeret, CX2600. 2600’eren var den første konsol med en CPU(Central Processing Unit). På trods af den høje pris på 330 dollar, solgte man så mange som 340 000 enheder i løbet af 1977. 2600’eren havde kassetter, som kunne skiftes, noget som kun Fairchilds Channel F tidligere havde haft. Den største forskel udgjordes imidlertid af de arkadelicenser Atari købte senere, som gav rettigheden til at konvertere datidens største arkadehits til sin konsol. Atari 2600 er den dag i dag den konsol, som blev produceret i længst tid. Den blev fremstillet fra 1977 helt frem til 1991, senest under navnet Atari 2600 Junior. Man kan uden at tage munden for fuld påstå, at 2600’eren er den maskine, som har betydet mest for spilbranchen, både når det gjaldt om at hverve nye spilinteresserede og frembringelsen kvalitetsspil fra slutningen af 70’erne til starten af 80’erne.
I 1977 sender Atari det oprindelige Pong og den helt nye, Ultra Pong Doubles, som havde fire kontrollere og fantastiske 32 forskellige Pong varianter på gaden. Men Pong klonerne stod sådan i kø, at selv Atari’s egne Pong versioner blev ubetydelige spiltitler. Atari sender i øvrigt to andre spilsystemer på gaden dette år; Video Pinball og Atari Brain Game. Begge er dog ganske uinteressante og forældede i sammenligning med den nye generations konsoller som f.eks. Atari 2600 og RCA Studio II.