Spellforce 3

Det er en mørk og stormfuld morgen.

Og så endda en mandag morgen. Jeg har netop brygget dagens store kop luksus mokka - tak Peter Larsen - og, for at udholde resten af dagen, bliver jeg lidt nødt til at forsvinde ind i et andet univers i et par timer. Denne mørke december mandag byder nemlig på alt fra opgavefeedback til øvning af dukkespil. Det er et hårdt liv. Eller er det nu også det? For min kære chefredaktør Magnus har netop suppleret mig med billetten til den flugt jeg længselsfuldt venter på. En anmeldernøgle til den længeventede 3'er i Spellforce-serien... Spellforce 3. En bogstavelig, ligetil og forståelig titel, men måske ikke ligefrem kreativ. Mine forventninger er måske ikke tårnhøje, men udvidelsen til en trilogi for Spellforce-spillene er alligevel noget jeg har set frem til.

Som 12-årig brugte jeg min primære computertid på at boltre mig i Blizzards Warcraft-univers. Mere specifikt i Warcraft III: Reign of Chaos - mest som ork. Det var kombinationen af rollespil og real time-strategispil der fangede. Umiddelbart var jeg ikke så god til det, men jeg nød det. Spellforce tog denne formular til dens logiske ekstremitet, og derfor fandt jeg også vej derhen. Spillet havde nok ikke samme dybde rent mekanisk som mit elskede Warcraft, men det var nørdet nok til at nyde, og nørdet nok at engagere mig i. De to spilgenrer miksede måske ikke så flydende som ønsket, men ikke desto mindre var Spellforce underholdende nok til at blive lagret, og senere anskaffet digitalt via Good Old Games - ja, både 1'eren og 2'eren. Intakt med tweenage-nostalgi og patina.

Spol frem til mandag eftermiddag, december 2017. Efter et par timer i 3'eren kan jeg konstatere, at det ikke er meget der har ændret sig. Det som Spellforce-serien slår sig på, blandingen mellem rollespils- og strategigenren, er stadig lige så akavet, og spilles nærmest uafhængigt af hinanden. Når man er færdig med at udforske verdenen Eos sydlige omgivelser med sit hold af helte ankommer der lige et par kjortelbærende arbejdsmænd, og rejser en hytte eller to. Efterfølgende kan du så dandere derudad igen, bare du husker at tjekke ind på "hotel RTS" med jævne mellemrum. Hvilket egentlig er fint, for den strategiske drift er temmelig automatiseret - du udpeger X antal arbejdere til et givent job i en given bygning, du rejser en barak, og så laver du en bunke soldater. Efterfølgende laver du flere soldater. Så ordner resten sig selv. Det er egentlig den eneste grund til konsekvent at vende tilbage til din hjemstavn.

Rollespilsdelen har en ligeså fad eftersmag. Du kan smide noget udstyr på dine personer, du kan give dem lidt ekstra evnepoint af forskellig art når de går et niveau op, og du kan formøble dine færdighedspoint på seks forskellige, typiske, kategorier. Det fungerer, men det er aldeles farveløst, og temmelig forsimplet i forhold til tidligere i serien - specielt i forhold til 2'eren. I modsætning til de vidt åbne kombinationer der var i tidligere spil i serien er du her låst til tre ud af seks kategorier per spillerkarakter. Disse begrænsninger i både gameplay og udfoldelsesmuligheder, forstår jeg slet ikke.

Spellforce 3 synes nemlig at skulle forestille en ny start, da det foregår umiddelbart før den store verdensomspændende semi-apokalyptiske begivenhed The Convocation, som 1'eren tager udgangspunkt i. Der var muligheden for at skabe en unik og spændende verden, men den bliver desværre tabt på gulvet med et rungende brag. Forestil dig den mest typiske, middelalderlige fantasy-verden du kan, og så har du det sydlige Eo. Elvere, orkere, dværge, mennesker, tænk Tolkien, så har du sådan cirka rollelisten. Bevares, sådan har det umiddelbart altid været i Spellforce-serien, men her var der lejlighed for lidt nyskabelse, og det er slet ikke brugt. Verdenen er bare ikke spændende at udforske og opleve. Alting er set før i andre, bedre, spil.

<newpage>

Det narrative aspekt er også temmelig kedeligt. På en vis facon er det muligvis lettere plagieret. Som søn, eller datter, af forræderen Isamo Tahar skal du bevise dit værd, og det i en verden hvor al magisk kunnen og brug er frygtet og ulovliggjort på grund af din far. De netop overståede Mage Wars har givet fremkald til en religiøs kult, der har vokset deres indflydelse til enorme proportioner, og nu agerer dømmende magt over alle troldmænd og kvinder - med støtte fra hoffet og det brede samfund. Nu skal du så undersøge en mystisk plage, kaldet Bloodburn, som hærger de omkringtliggende landsbyer, og konspirationerne står pludselig i kø.

Vent lige lidt, er det ikke nogenlunde samme baggrundsfortælling som i Witcher-serien? Order of the Flaming Rose, anyone? Betænkeligheden melder sig ydermere, fordi Doug Cockle, Geralts engelske røst, ligger stemme til en af hovedpersonerne i historien. Er det egentlig ikke også nærmest det samme narrativ der bliver fortalt i Original Sin-duologien? Magikere er også nogle værre starutter i det univers, så vidt jeg husker. Helt ærligt, THQ Nordic og Grimelore Games, er det virkelig sådan I vil behandle en ny-rekvireret IP? Det hele er bare så uinspirerende, og fuldstændig uden personlighed.

Ja, det beskriver fint min oplevelse, efter omkring ti timer med Spellforce 3 - uden personlighed. Rent mekanisk så fungerer spillet fint, og fans af serien vil uden tvivl føle sig hjemme. Der et par fejl hist og her, der helt sikkert bliver lappet når spillet lanceres. Men det er bare så gudsjammerligt kedeligt. Selv det at skabe sin egen karakter er kedeligt. Du er et menneske uanset, og du har tre valg mellem tynd, mellem eller stor kropstype, seks forskellige parykker at tage på, lidt hudnuancer at skimme igennem, og et par forskellige ansigtsudtryk. Ingen farve-shaders, ingen muskelmasse, ingen personlighed. Apropos karakterisering, så rangerer stemmeskuespillet fra Doug Cockles rumlende, rustne udtryk, til et lavpunkt hvor selv Tommy Wiseau lyder mere engageret, når han fortæller at han ikke slog sin kæreste. De personer du møder på din vej, har også en tendens til at bande helt ustyrligt, og fuldstændig uden grund. Aldrig har jeg hørt så mange f-bomber smidt så ofte i et fantasy-spil. Derudover bliver den karakter du selv laver konsekvent omtalt som 'han', uanset køn - hvilket er en decideret pinlig forsømmelse.

Lydsiden virker i det hele taget temmelig uforløst. Der er ét orkestralt ledemotiv, der gentages igen og igen når der endelig kører noget baggrundsmusik. Kampmusikken er derefter, og reallyden består af én slags lyd til slag, og et par lydbidder fra hvert køn, til grynt. Der er fuglekvidder, naturlyde og så videre - det er gennemført, men bestemt ikke til en førsteplads. Som så meget andet i Spellforce 3 er det ikke dårligt, det er bare uden karakter. Det grafiske udtryk er også ret gennemsnitligt. Teksturerne er jævne, lettere forældet i forhold til andre spil, og der er ikke rigtig kælet for noget. Alt udenfor den arbitrære fokuscirkel på kortet har også det her underlige smudsige filter over sig. Det gør det irriterende at planlægge bevægelser og fremskridt på kortet, fordi du parteau skal have dine helte og tropper derover før det forsvinder. Selvom du har opdaget det område før.

Jeg orker næsten ikke at give mig i kast med mere. To dage i et spil, som på alle mulige måder er nogenlunde funktionelt og spilbart, men som på ingen måde er mindeværdigt. Det ærgrer mig så meget, fordi Spellforce 3 kunne virkelig have været med til at puste nyt liv i serien. Flot opdateret grafik, et gensyn med det action-prægede Click'n'Fight-system, og en virkelig grundig gennemgang af samspillet mellem RPG- og RTS-stilen var hvad der skulle have være sket, men i stedet fik vi hvad vi har nu. Kluntet, men dog højst brugerdefinerbar, grafisk grænseflade, udviklere der virker skræmte for at tage chancer, og middelmådig grafisk fremstilling er endnu et par beskrivelser jeg kan kaste på min oplevelse, selvom pointen ligesom er i mål nu.

Jeg mangler bid, jeg mangler kant! Ikke sagt at alle udgivelser skal bestræbe sig på at genopfinde den dybe tallerken, men forsøg i det mindste at skille dig lidt ud blandt mængden. Bare en anelse? Jeg er sikkert ikke færdig med Spellforce 3, i det spillet som sådan tiltaler en fan som mig. Men det bliver ikke med samme lyst at jeg tilgår det fremover. Det bliver i bidder, når jeg orker det.

Anskaf dig det hvis du, ligesom jeg, har trang til serie færdiggørelse. Det kører vist også et tilbud på -10% op til udgivelsesdatoen. Ellers find et andet spil at bruge din tid på. For eksempel, Spellforce 2, som er meget bedre.