Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Sonys nye KDL-EX1

Nyt HDtv fra Sony er både lækkert at se på og spækket med nye teknologier og muligheder.

Den hvide ramme er lavet til at minde om en billedramme, og fås med enten sort- eller sølv-farvet kant, og i slukket tilstand kan skærmen desuden bruges til lysbilledshow. Det er dog ikke designet der gør skærmen interessant, men i stedet det faktum at alle eksterne enheder kobles til en ekstern mediereceiver, og det eneste der skal kobles til selve skærmen er dermed strømkablet.

EX1 benytter en ny trådløs Sony teknologi kaldet BRAVIA 1080 Wireless, og overfører på denne måde trådløst HD-signaler til skærmen i realtid. Mediereceiveren styres med en fjernbetjening, og til forskel fra tidligere benyttes der nu radiosignaler i stedet for infrarød. Det gør at du eksempelvis kan gemme kassen væk i et skab og ikke behøver have den stående fremme - ja du kan sågar stille alt dit udstyr i et helt andet lokale hvis du har lyst.

Skærmen har desuden Motionflow 100Hz der giver et roligt og flydende billede, samt DVB-T og DVB-C tuner til de digitale tv-kanaler.

Du kan læse meget mere om de nye fladskærme HER.

Priserne for den nye EX1-serie ser således ud:
KDL40EX1: 23.000,-
KDL46EX1: 27.000,-
KDL52EX1: 32.000,-