Hardware
Sonys mini-tv
Sammen med kunstneren Kenya Hara og Tokyo Fiber, har Sony fundet på et nyt koncept til et lillebitte tv til deres Senseware design-serie.
Sony er ikke bange for at eksperimenterer med utraditionelt design, og mange mærkværdige genstande er kommet ud fra deres designlaboratorium - noget direkte til butikkerne, og andet ud på hylder i en stor lagerhal.
Det nyeste skud på stammen er så lidt ud over det sædvanlige. Bittesmå fjernsyn som kan ligge i en hånd. Fjernsynene skal fremkalde en blød og skøn fornemmelse og materialevalg og design bidrager yderligere til denne oplevelse.
Designet er organisk og levende og det skal blive spændende at se om den nogensinde kommer i produktion eller ender sine dage på udstillinger og designstudier.