SOCOM II

Mens Xbox Live i øjeblikket nærmest sprænger rammerne for, hvad der er muligt online, så har hverken Nintendo eller Sony haft det helt store at byde på i det forgange. Kun Segas Phantasy Star Online er det blevet til på GameCube, mens PlayStation 2-ejere har måttet leve med middelmådige udgivelser som Hardware: Online Arenas og Twisted Metal Black Online. Men midt i mørket lyste et spil alligevel op. Amerikanske Zipper Interactive leverede nemlig med SOCOM US Navy Seals, hvad der kun kunne betegnes som Counter-Strike til PlayStation 2-folket. Spillet var proppet til randen med online-muligheder, og på Gamereactors redaktion blev spillet hurtigt en favorit, når der skulle slappes af. Rent salgsmæssigt gik det også strålende for spillet, specielt i USA, hvor det på ganske kort tid rundede mere end en million solgte eksemplarer og dermed gjorde Sonys Network Adapter til en eftertragtet add-on. En sådan succes skal naturligvis følges op, og derfor har udvikleren i det seneste år arbejdet hårdt på en opfølger, der retter nogle af de fejl, som etteren dog havde, mens der samtidig er blevet tilføjet helt nye elementer.

Gamereactor modtog forleden den første kode på spillet, og vi har stort set været online lige siden. Men lad os med det samme få slået en ting fast. SOCOM II er ikke en egentlig toer. Det er nærmere en meget tung og gennemført udvidelse, der indeholder alt det, spillere i længere tid har efterspurgt - heriblandt en singleplayer-del med mere tyngde. Grundlæggende er SOCOM dog stadig det samme spil og på nær visse soleklare forbedringer på den grafiske front, så ligner det minsandten sig selv. En vigtig fejl er dog blevet rettet. Det lader til, at Zipper Interactive nu kan hive mere ud af maskinen end tidligere, og derfor er den tætte tåge, der lå over etterens mange ekspansive baner endelig forsvundet. Online giver det et mere taktisk spil, hvor man ikke overraskes på grund af den nedsatte evne til at se en hånd for sig. Det er ikke før man sidder med SOCOM II, at man for alvor ligger mærke til forandringen, og hvad den gør for spillet.

I den kode, som redaktionen har snurrende i maskinen, er der 22 online-baner. Nogle er helt nye, mens andre er eksisterende baner, der nu blot er monteret med bl.a. maskingeværer og nogle nye muligheder for at gemme sig bag buske, træer og sammenfaldne bygninger. De nye baner er naturligvis der, hvor hærdede SOCOM-fans vil spendere det meste af tiden, og de er. nøjagtig som etterens, meget forskellige og yderst afbalancerede. Banerne har ingen umiddelbare huller, som der kan tages fordel af og derved blive det sted, alle valfarter til. Desuden har Zipper Interactive med toeren skabt et spil, hvor dele af sceneriet kan skydes i stykker. Gamereactor er naturligvis klar over, at biler kunne bombes og olietønder kunne skydes i småstykker i det oprindelige spil, men med fortsættelsen er der også mulighed for at fjerne vigtige broer og bombe højtliggende sniper-hytter. Det giver en hel ny tilgang til, hvordan spillet fungerer, og når alle kender banerne som deres egen bukselomme, bliver der skabt en dynamik, som etteren manglede. En af spillets fornyelser, de såkaldte gunturrets, fungerer også ganske udmærket. En spiller kan lynhurtigt overtage et kraftigt maskingevær og så ellers plaffe derudad. I de mest pressede situationer kan det vende kampen. Dog skal man være parat på at dø ganske hurtigt. For enhver sniper på det modsatte hold, vil med lethed kunne pille en stillestående terrorist eller soldat ned med et enkelt skud, og dermed skal man være klar til at ofre sig for sit hold, hvis der absolut skal leges Rambo.

Spillets våben er også blevet mærkbart opgraderet. Fra den nye Personal Mine, som nok skal gøre dit hold sur på dig, når du får dem dræbt i stedet for fjenden, til spillets langsomt ladende Rocket Launcher, er der rigeligt at kaste sig over. Dog er flere af de allerbedste våben ikke til rådighed i online-form, hvis ikke du har gennemført hele singleplayer-delen med en forholdsvis god score. Gamereactor brugte lang tid på at få adgang til våbenlageret, og mens ideen om at lade fans spille og gennemføre singleplayer-delen måske på papiret lyder som en god idé, så er det irriterende for dem, der udelukkende dyrker online-kampene. Heldigvis er en af etterens værste elementer forsvundet. For de mange, der sidder derude og bliver irriteret over at lade eller skifte til Single Action, er der nu mulighed for at droppe dette. Guderne skal vide, at Gamereactor har efterspurgt en sådan feature i lang tid. Specielt fans med et ældre og lidt løst joypad, kan se frem til rettelsen. Det samme gælder snyd. Det er ikke længere muligt at hoppe baglæns ind i væggene til man sidder godt og grundigt gemt i koden. Heller ikke uendelige skud eller højere hastighed, når man løber er der blevet plads til, så hvis man savner den rene spiloplevelse, så er denne igen garanteret med SOCOM II.

Online er der også blevet plads til et ret spændende tiltag. I klankampe, hvor holdet består af mere end otte personer, er der nu en såkaldt spectator tribune, hvorfra man kan følge kampen, mens ens kammerater tilkæmper sig sejren. Det er et herligt tiltag, der både kan bruges til at følge sin egen klan, men så sandelig også til at holde én beskæftiget, mens man venter på at der bliver plads i et eftertragtet rum. SOCOM II har alle muligheder for at overtage stafetten fra etteren, der nærmest spilles religiøst af flere her på redaktionen. Zipper Interactive har nemlig lyttet til de mange brugere og renset spillet for de fejl, det tidligere havde. Samtidig har de haft lysten og evnen til at forstærke konceptet med en del nye tiltag, der hver især er med til at skabe et mere dynamisk spil. Kan firmaet få gjort noget ved den stadig halvtamme singleplayer-del og måske tilføje spillet nye ting, når eller hvis vi nogensinde får en harddisk til vores PlayStation 2, så bliver vi hængende længe på nettet. Vi regner med at have en anmeldelse klar i starten af næste år.