Sniper Elite

Kuglen rejser over 150 meter, men pløjer sig alligevel med stor nøjagtighed gennem øjet på mit mål. Han falder livløs om på jorden, mens hans mænd farer forvildet rundt og forgæves forsøger at få øje på mig - enkelte geværsalver går af, men overhovedet ikke i den retning, hvor jeg er. De aner ikke deres levende råd. Jeg befinder mig på tredje sal af en udbombet bygning, med udsigt over hele torvet og med pulsen helt nede og luften presset ud af mine lunger, tager jeg igen sigte - endnu et mål rammer jorden. Stille og roligt hænger jeg riflen tilbage over skulderen og bevæger mig mod udgangen. Missionen er fuldført.

Rebellions seneste spilbedrift smider dig ned i de sorte læderstøvler på en amerikansk snigskytte, der sendes til Tyskland for at forhindre de invaderende russere i at få fingrene i V2-raket teknologien. Anden Verdenskrig er ved at være slut og den kolde krig er for alvor ved at blusse op, men hvis du ikke sørger for at Ruslands store bjørn mislykkes i dens bestræbelser, så kan det hele gå frygteligt galt. Forklædt som tysk soldat, er det derfor dit job at snige dig fra sammenstyrtede huse over sønderbombede torvepladser og ned gennem smalle kanaler, i jagten på det perfekte drab. Og dette er Rebellion virkelig lykkes med. Dette er uden tvivl et hjertebarn for holdet, der har mere end en håndfuld dedikerede snigskytte-fans.

Sniper Elite giver dig i den grad magt som en spilgud. Som en anden guddom sidder du flere etager oppe med udsigt over et sønderbombet torv, mens en myretue af russiske og tyske soldater myldrer forbi nedenfor. Det er dig der bestemmer, hvornår livet tager en drejning og hvem der skal forlade denne verden. Til gengæld er du også krigens mest udsatte soldat. Et skud fra din nuværende position er nok til at fjenden aflurer dit gemmested og begynder en klapjagt på dit hundetegn. Du er nødt til hele tiden at skifte position i ly af murbrokker og sydende bombekratere, for at finde vej til dit næste tilholdssted.

Spillet går dog længere i sine bestræbelser på at gengive snigskyttens liv, med et veludført system, der tager højde for vindretning, dit pulsleje og hvor meget luft du har i lungerne. Stilles sværhedsgraden på mere end blot det absolutte minimum, kræver Sniper Elite en del af dig - men belønningen er også derefter. Fem minutters ventetid kan resultere i et perfekt skud direkte gennem hovedet på det udpegede mål. Og for, på måske en lidt makaber facon, at give dig endnu større tilfredsstillelse, følger du kuglen fra den forlader kammeret til den sidder plantet i panden på en uheldig soldat. Som snigskytte er du også udstyret med en masse andet lækkert isenkram. En lyddæmpet pistol er perfekt til lydløse drab på nært hold, granater kan bruges til at sætte biler og mindre pansrede køretøjer ud af spillet, mens en tripwire, der spændes ud i indgangen til en bygning, kan holde selv de mest ihærdige soldater fra at nå op til dig på taget. Sidstnævnte er dog en smule temperamentsfuld og skal tit bruges flere gange, før den rent faktisk virker.

Rebellions spil forærer dig dog intet. Berlin er ikke proppet med åbenlyse stillinger for en kræsen snigskytte. Du bruger ligeså meget tid liggende på jorden i skjul af et par løse murbrokker og sandsække, som du gør siddende højt over det hele. Nogle gange kan et skydeskår i en barrikade være mere end nok, andre gange er det en trappeopgang, der giver dig det nødvendige dække. Berlin er i øvrigt pænt lavet uden at være prangende. Grafikken holdes i dæmpede jordtoner med tyk, sort røg stigende op fra de mange bombekratere, mens udbrændte sporvogne og lastbiler flyder i gaderne. Detaljegraden er dog begrænset, og i et spil, hvor der kan zoomes meget ind med din riffel, er det tydeligt at se, at Rebellions største bekymring ikke har været grafikken.

Det samme gælder kameraet, der som i så mange andre spil, ikke fungerer på lidt plads. Trapper, smalle gange og små døråbninger bliver et rod at navigere sig igennem, mens kameraet skiftevis gør vægge og dig selv gennemsigtig for at kompensere. Det virker bare ikke, og du vil uden tvivl blive irriteret mere end én gang. Et andet område, hvor Rebellion har sjusket, er i landskaberne, der indeholder de typiske gennemsigtige mure, for at gøre legepladsen mindre. Desuden er alle ting, fra de mindste sandsække til tønder og vægge, omgivet af en usynlig firkant, der gør det umuligt at komme helt tæt på, hvilket besværliggør din jagt på et ordentligt skjulested.

På online-siden indeholder spillet de obligatoriske Deathmatch, Team Deathmatch og Assasination-modes, hvor op til otte spillere kan gribe riflen og gå på jagt. Jeg blev personligt lammetævet online så mange gange af deciderede ildsjæle, at jeg anbefaler dig virkelig at beherske singleplayerdelen, før du går online. Spillet indeholder også en solid co-op, som kan spilles igennem hele kampagnen. Så skulle du have en ven, der er lige så passioneret som dig selv, når det kommer til snigskyttespil, så er der utvivlsomt noget af hygge sig med.

Sniper Elite er et spil for dig, hvis du konstant vælger snigskytteriflen i {Halo 2} eller Socom. Det er et spil der dyrker det stille drab, den lange distance og de mange forberedelser forud for det. Har du tålmodigheden til at sidde stille i fem minutter og bare vente på at en højtstående general viser sig i vinduet, så er det uden tvivl for dig - har du ikke, så kan det også spilles lidt mere tilbagelænet, men det tager naturligvis elegancen fra et så nervepirrende spil som Sniper Elite.