Slut med laserdisk
En æra er slut - Laserdisken er nu officielt død.
Formater kommer og går - afløser hinanden som teknologier forbedres og genopfindes på ny. Det er ikke nogen hemmelighed at VHS-formatet igennem de sidste år har været i kraftig tilbagegang. Dog alligevel ikke så meget, at formatet endnu er erklæret dødt, og så sent som til CES, meldte flere producenter da også ud at de stadig vil producere maskiner til formatet. Det samme kan man dog ikke sige om tidligere tiders foretrukne format i hjemmebiografen, der i sin tid var banebrydende med eksempelvis "surround sound" via fire højtalere.
Siden lanceringen i 1980, har Pioneer solgt mere end 9.5 millioner laserdiskafspillere, men har nu altså valgt at trække stikket og lade formatet dø en stille død. Pioneer stopper sin produktion af afspillere til laserdiskformatet, og har meldt ud at de 3000 maskiner som endnu er planlagt, bliver de definitivt sidste. En skam eller naturlig udvikling? Bedøm selv...