Sleep Awake

I ved allerede godt at menneskesindet er i stand til at fremstille de vildeste drømme. Når underbevidstheden får frit spil, kan alt ske, og der kan sågar opstå samspil med den virkelige verden, såsom at man drømmer man falder, og idet du rammer jorden, så vågner du. Drømme kan forskrue verden, hvor farverne er underlige, eller folk vi kender ikke opfører sig normalt. Det er helt Lynch-agtigt, må man sige, og Sleep Awake har lavet et helt spil om drømme og tolkningen af dem, netop for at tage udgangspunkt i den her drømmeverden.

Sleep Awake er en feberdrøm af et spil. Spillet foregår i en dystopisk fremtid, der er næsten ødelagt, hvor den eneste tilbageværende by er The Crush, som den så fint kaldes. Det navn fortæller næsten alt om stemningen i byen. Verdenen er befængt med et fænomen, der hedder The Hush, som rammer dem, der falder i søvn, og lader dem forsvinde sporløst. Derfor handler det om ikke at falde i søvn. For alle.

Vores hovedperson i denne dystopiske verden hedder Katja, og hun har fundet forskellige måder at undgå søvnen på. F.eks. har hun en alarm, som bipper meget højt, når hun er ved at falde hen, og derudover kan hun igennem alkymi lave en væske, som holder folk vågne over længere tid. Denne skal hun så lave hver eneste dag for ikke at falde i søvn. Den laves af planter, og så synger hun for væsken, så den får de rigtige vibrationer. Hun har dog kun tid til at lave én om dagen, og siden hun passer på en anden kvinde, der hedder Amma, som befinder sig ude i den post-apokalyptiske by, er det ret presset.

Det er så hendes opgave at snige sig igennem byen for at finde Amma og give hende den sjældne kur mod søvnen. Der er dog andre i byen, som også har fundet måder at holde sig vågne på. Disse mennesker er ikke ligefrem godtfolk, men ganske ødelagte mennesker, som igennem smerter eller lignende, holder sig vågne. For eksempel er der Pain Eaters, som hænger sig i kroge for at opleve smerten, så de kan holde sig vågne. Derudover er der faktionen, der hedder DTM (Delta Transport Ministry), som er en paramilitær faktion, der opretholder en form for lov, som de selv har fundet på. Det hele er ganske syret, og verdenen virker super kold, meget deprimerende og helt og aldeles forfærdelig. Det er denne verden, Katja bevæger sig ud i for at finde Amma. Verdenen er aldeles skræmmende, og historien er lige dele horror og mysterium. Det fungerer glimrende, for når man kradser i overfladen på den skumle by, pibler der sandheder op om, hvorfor folk forsvinder. Det er spændende og dystopisk uden tvivl, men pirrer også nysgerrigheden i utallige omgange.

Katja har nemlig det problem, at hendes væske, der skal holde hende vågen, giver hende syner og gør, at hun oplever disse psykedeliske indslag, som er både syrede og skræmmende. Derudover kommer spillet også med disse mareridtsagtige sekvenser, som er videoklip af mennesker, der ligger i stole med slanger alle steder i kroppen. Hvis du tænker The Matrix, så er det ikke helt skudt ved siden af.

Alle disse forskellige ting giver en ganske fængende stemning og en verden, som det på samme tid er spændende og forfærdeligt at begive sig ud i. Jeg gruede hver gang, jeg skulle snige mig rundt i de ødelagte gader, for der var farer og forfærdelige oplevelser rundt om hvert eneste hjørne, men der var også en masse skønhed at opleve, når man mindst forventede det.

Dermed kan jeg let og elegant sætte kryds ved at setting, karakterudvikling og basal narrativ præmis - her rammer Eyes Out plet, men det er selvfølgelig lige meget hvis spilet er kedeligt at spille. Spillet er i princippet delt op i to. Når man bevæger sig rundt i den skumle by, skal man løse gåder, så man kan komme videre. Døre skal åbnes, kontakter aktiveres, og folk skal snydes. Katja har ikke nogen måde at forsvare sig selv, og derfor er hendes eneste våben, at hun er en lille person, som kan gemme sig for de mennesker, der vil hende til livs. Disse sekvenser er meget nervepirrende og minder om lignende sekvenser i Alien Isolation. Bliver man opdaget, ja, så dør man. Den er ikke rigtig længere, og dermed placerer Sleep Awake sig ved siden af førnævnte Alien-oplevelse, eller sågar Outlast. Det er en god idé hele tiden at snige sig rundt, men man kan også løbe, hvilket jeg også benyttede til tider, mest for at løbe om på den anden side af en dør og lukke den foran næsen på en af de forfærdelige mennesker, som igennem spillet jagtede én. Derudover skal man også holde The Hush på afstand, som kommer til syne igennem forvrængninger i miljøet, og via Katjas mentale forfald, mens hun bevæger sig længere og længere ind mod sandheden. Det er fantastisk og samtidig ganske skræmmende. Man føler det løbe koldt ned ad ryggen, når man gemmer sig for de skumle fjender, og de lige præcis ikke ser én, så man har mulighed for at snige sig i sikkerhed. Det er horror på højt niveau.

Gåderne kan dog også give én sved på panden, for man skal til tider løse dem, mens der er pres på at blive opdaget. De er for det meste nogenlunde overkommelige, men når der så kommer tidspres og de skumle fjender med i ligningen, så bliver gåderne noget mere udfordrende. Det er dog ok, for man får muligheder nok til at klare dem, skulle man blive fanget.

Der er dog en stjerne mere i spillet, som skal nævnes. Det er lyddesignet. Lyden er skummel, og man kan høre en konstant summen og hvisken, når man sniger sig rundt i Crush. Og er det én selv, der opfinder disse lyde, eller kommer de fra trusler i området? Musikken er lavet og designet af Robin Finck fra Nine Inch Nails, ikke at det betyder det store for mig, men han kan da tydeligvis noget, kan man mærke igennem spillet, for hu ha, lyden er skummel, men også ganske fantastisk at opleve. Tag et par gode hørebøffer på, dæmp lyset i rummet, du er i, og gør dig klar til at mærke skrækken og alle de syrede og fede sekvenser.

Disse er understøttet af et fedt grafisk design, hvor grå og deprimerede vistaer erstattes af psykedeliske effekter og landskaber fra det ene øjeblik til det andet. Det er horror i høj klasse, og jeg "nød" hvert øjeblik af stemningen.

Så kan jeg anbefale Sleep Awake? Ja, i den grad. Bevares, spillet er aldeles ikke til sarte sjæle, som ikke bryder sig om at være så magtesløs, som Katja er i starten, men kan man lide udsøgt dystopisk horrorstemning, så er det her et af de bedste spil i genren siden Alien Isolation, synes jeg. Jeg sad i hvert tilfælde på kanten af min stol hele vejen igennem.