Slash - Slash

Så, nu har jeg endelig lyttet til Slash's album fra start til slut. Der har været en del hype omkring albummet, til gengæld er der egentlig ikke så meget historie bag dette album. Slash besluttede sig for at han ville lave sjov og ballade og skabte dette soloalbum med et hav af gæsteoptrædender.

Velvet Revolver har været en dødssejler i lang tid efterhånden. Lige siden deres forsanger, Scott Wieland, forlod bandet i 2008, har den musikalske gennemslagskraft været på nulpunktet. Slash og resten af Velvet Revolver, har ikke fundet en erstatning, selvom de har brugt endeløse tider på det. Så nu, da han havde tiden, gik han i gang med sit soloprojekt, som han allerede omtalte i sin biografi.

Alt hvad jeg ved omkring dette album er følgende; Slash skabte en stor bunke musik og kompositioner, og derefter gik disse så på omgang blandt forskellige samarbejdspartnere, som han mente kunne passe godt på pladen. Hvis artisten var "hooked", mødtes de, gennemarbejdede ideen, indspillede sangen, og så videre til næste artist. Forstil dig, Santana's album, Supernatural, i en mere heavy udgave, uden Rob Thomas ombord.

Resultatet er desværre mildt skuffende, når man stiller op mod potentialet. På papiret ser albummet virkelig godt ud; Jeg kan ærligt sige, at jeg virkelig så frem til dette album, og specielt efter at have set tracklisten, og hvem der gæstede de enkelte sange. Jeg har altid været Guns'N'Roses fan, var forholdsvis glad for det første album, som Velvet Revolver smed på gaden, og jeg synes ganske godt om artisterne, som Slash havde fået med om bord. Men, når man ser på det som en helhed, så skuffer albummet på mange punkter, og det er jo virkelig synd, når vi har at gøre med rocklegender som disse.

Slash og Ozzy, finder man sammen på sangen "Crucify the Dead", som desværre er en kedelig metervare. Havde sangen var været skabt for 10 år siden, da Ozzy stadig kunne indgyde en hvis form for respekt, kunne jeg se meningen, men det virker alt sammen en smule forceret. Fergie spiller rockmor på "Beautiful Dangerous", og sangen er godkendt fra et musikalsk synspunkt, for Slash's evner med en guitar er som bekendt fine, og melodierne er velvalgte. Men Fergie prøver at være noget, hun ikke er nemlig rockartist, og det er tåkrummende at høre på. Sangen skal nok finde sine lyttere i radioen, men den virker ikke for mit vedkommende, og det er desværre ikke alle kollaborationer hvor man krydser forskellige genre, som fungerer.

Lad mig slet ikke begynde at snakke om samarbejdet med Kid Rock, som i den grad skiller sig ud på pladen. Det er bunden af bunden, og det virker ikke som om Slash, har haft de kritiske briller på, da han inviterede Kid Rock med i studiet.

Der serveres desværre en masse middelmådighed på et album spækket med stjerner. Chris Cornell, som er en af mine absolut favoritartister, bidrager bestemt med en god vokal, men endnu engang falder nummeret til jorden. Det samme med Adam Levine, forsangeren i Maroon 5, som også kommer til kort. Det er ikke fordi deres vokalarbejde er dårligt, eller det tekniske ikke er på plads, men når man har at gøre med musikalske talenter, så forventes der mere end dette.

Gudskelov, er der dog positive elementer at hente på albummet. "Ghost" er et glimrende nummer, der fyrer godt op under den ellers flade stemning, og "By the Sword", som er den første single, er jeg også temmelig glad for. Ganske gode guitarriffs, og mange fine musikalske arrangementer gør disse sange lyttevenlige.

Et nummer der virkelig spiller med musklerne er "Doctor Alibi" som har besøg af Motorhead. Det er en fuldstændig punket og fremadskuende sang, der giver baghjul til resten af pladen, og man forstiller sig, at det var sådan pladen skulle have lydt hele vejen igennem.

Der er dig i sidste ende ikke rigtig noget ved sangene der gør, at jeg respekterer Slash mere, eller føler at hans musikalske talent bliver genfundet. Hvis jeg skal være ærlig, har hans omdømme fået et lille hak i tuden med denne udgivelse. Han prøver at jonglere med for mange bolde i luften, og albummet virker derfor som en samling komplet forskellige sange, uden en rød tråd.

Jeg sætter gerne et par enkelte numre på, men pladen er og bliver en skuffelse. Til fans vil jeg i stedet anbefale hans biografi, som er fantastisk læsning.